Nyhed: Hvad siger Grøn Skattereform om organiske gødninger og pyrolyse?

Ekspertgruppen for en grøn skattereform kom den 21. februar med deres anbefalinger til, hvordan landbruget kan blive omfattet af en CO2e-afgift. Denne anden og sidste delrapport fra ekspertgruppen foreslår flere forskellige modeller, model 1, 2a, 2b, 3a og 3b, hvor hovedtrækkene i modellerne har været beskrevet i medierne (læs evt. rapportens sammenfatning og tabel 1). 

Modellerne opererer med forskellige kombinationer af afgifter og tilskud, og der er især to elementer i modellerne, som berører affaldssektoren. Det drejer sig om en CO2e-afgift på anvendelse af kvælstofholdige gødninger i landbruget, fx spildevandsslam, digestat fra biogasanlæg, kompost, og om tilskud til pyrolyse med anvendelse af biokullet i landbruget, fx biokul baseret på spildevandsslam eller på digestat fra biogasanlæg.

Ekspertgruppen forudsætter en indfasning af CO2-afgifterne fra 1. januar 2027, og at der indgås en politisk aftale, som hurtigt følger op på de fremlagte modeller for at nå klimamålsætningerne.

Afgift på anvendelse af kvælstofholdig gødning (se side 9, 24, 32, 115, 117, 151, 158, 169, 177)

Anvendelse af kunst- og organisk gødning beregnes til at bidrage med 14 % af alle CO2e-udledninger fra dansk land- og skovbrug i 2030, hvis ikke der indføres supplerende regulering som fx en CO2-afgift på anvendelsen.

I alle tre afgiftsmodeller pålægges gødning udbragt på mark en afgift pr. ton CO2e for at fastholde et højt incitament til at sænke gødningstildelingen. Afgiften forudsættes pålagt pr. kg kvælstof udbragt på mark og med anvendelse af en gennemsnitlig drivhusgasemissionsfaktor på 4,2 kg CO2e pr. kg kvælstof. Der vil derfor komme en afgift både på husdyrgødning, anden organisk gødning og på kvælstofholdig kunstgødning. Det forventes differentierede emissionsfaktorer på længere sigt mellem de forskellige typer af kvæfstofholdige gødninger.

Et par af undermodellerne supplerer denne gødningsafgift med et tilskud til reduceret gødningsforbrug, hvis landbrugeren reducerer gødningstildelingen ned under den gældende gødningsnorm i kvælstofreguleringen.

Tilskud til pyrolyse / biokul (siderne 9, 44, 50, 119, 156, 163, 171)

I model 2 og 3 indgår en statslig støttepulje hvert år frem til 2030 for at understøtte udbredelse af brugen af biokul frembragt ved pyrolyse (225 mio. kr. årligt ved model 2 og op til 1.150 mio. kr. årligt ved model 3). I model 3 bidrager biokul fremstillet ved pyrolyse med CO2e-reduktioner på 0,8 mio. ton CO2e i 2030, hvis modellen skal indfri 70 pct.-målet, og det svarer til, at ca. 30 pct. af CO2e-reduktionerne i 2030 stammer fra pyrolyse.

Det skønnes, at der snarest muligt skal igangsættes etablering af op mod 50 pyrolyseanlæg på 20 MW, hvis der skal opnås 0,8 mio. ton CO2e-reduktioner fra pyrolyse i 2030 som forudsat i model 3. Ekspertgruppen lægger op til, at der laves et genbesøg i 2027, hvor udviklingen i udbredelsen af pyrolyse vurderes.

Det tekniske CO2-reduktionspotentiale for biokul udgør et spænd på 0,8-3,8 mio. ton CO2e. Dette spænd afspejler biokul produceret kun på digestat, som har det højeste fosforindhold (og dermed større begrænsninger på maks. tilførsel pr hektar pr år pga. fosforloftet) og biokul produceret kun på træ, som har det laveste fosforindhold.

Ifølge IPCC’s retningslinjer indregnes drivhusgasreduktioner fra biokul først, når biokul lagres i landbrugsjord. Der vil derfor kun være sikkerhed for CO2-effekten af støtte, hvis den tildeles lagring af biokul i landbrugsjord. Det gælder uanset om biokul produceres nationalt eller importeres. Dansk produktion af biokul, der eksporteres vil indgå i opgørelsen i modtagerlandet. Støtte til biokul bør derfor gives på betingelse af lagring i dansk jord. Støttesatsen til biokul bør som udgangspunkt afspejle biokullets emissionsfaktor, herunder evt. variationer i forhold til kulstofindholdet i den lagrede biokul.

Baggrund for forslag om støttepulje til biokul

Biokul lagret i landbrugsjord er en måde, hvorpå landbruget kan opnå negative udledninger, som kan kompensere for de uundgåelige positive udledninger fra andre landbrugskilder. Dette er nødvendigt for at realisere de langsigtede klimamål. Støttepuljens formål er at fremme videreudvikling og billiggørelse af pyrolyseteknologien, så den på længere sigt kan konkurrere med andre teknologier på markedsvilkår, understøttet af en effektiv klimaregulering. For at sikre, at støtten har en klimaeffekt, udbetales den først, når det er dokumenteret, at biokullet er lagret i jorden.

Rapporten fremhæver pyrolyse som en teknologi med et stort potentiale på længere sigt, og ekspertgruppen lægger derfor op til at fremme teknologien mest muligt, betinget af udestående miljøgodkendelser. Reduktionseffekten for pyrolyse er dog behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom der mangler afdækning af de miljømæssige forhold som følge af pyrolyseproduktion og nedpløjning af biokul i landbrugsjord. Miljøgodkendelse af lagring af biokul i landbrugsjorden udestår, hvilket ligeledes bidrager til usikkerhed omkring opfyldelse af 70 pct.-målet, specielt i model 3.

Det er lagt til grund, at der er klarhed over de reguleringsmæssige rammer, herunder miljøregulering, emissionsfaktoren, samt støtteordning for lagring af biokul i landbrugsjord i 2027.

Forskning og udvikling vedr. miljødata for anvendelse af biokul

Der udestår fortsat resultater fra forskning i dannelse og nedbrydning af miljøskadelige stoffer under produktion af biokul, som forventes at levere resultater ultimo 2025, samt resultater fra flerårige dyrkningsforsøg vedr. miljømæssige- og agronomiske effekter af at udbringe biokul på landbrugsjord, som forventes færdig i 2033 med årlige afrapporteringer samt delrapportering i 2027. Dertil udestår udarbejdelse af en metode til at indregne biokul i Danmarks emissionsopgørelse, som forventes færdig i 2026.

På kort sigt skønnes realisering af udbringning af biokul at afhænge af muligheden for at opnå tilladelse til udbringning af biokul i større skala, som afhænger af de kommende forskningsresultater. Derudover skønnes realisering på kort sigt at være begrænset af udbygningen af pyrolyseanlæg i stor skala.

Produktionsomkostning for biokul

Omkostningerne til pyrolyse udgøres af investeringsomkostninger i anlæg, driftsomkostninger, omkostninger til biomasse og omkostninger forbundet med transport og udbringning af biokul. Indtægter udgøres fra afsætning af overskudsvarme, pyrolysegas og pyrolyseolie. Hertil kan der evt. sælges klimakreditter, som dog ikke er medregnet i de tekniske omkostninger pr. ton CO2, jf. tabel 7.10. De tekniske omkostninger udgør dermed 900-3.300 kr. pr. ton.

Det vurderes, at der i dag ikke er et tilstrækkeligt økonomisk incitament for pyrolyse-producenter og landbrugere til at producere biokul ved pyrolyse eller lagre biokul. Ekspertgruppen foreslår, at der søges inspiration fra puljerne til fangst og lagring af CO2 (CCS), hvor der gives tilskud pr. lagret ton CO2. Det betyder, at der laves et konkurrenceudsat støtteudbud, som virksomheder kan byde ind på. De/den vindene virksomhed vil være ansvarlig for hele forsyningskæden. Salg af private klimakreditter og gødningsværdien af biokullet kan potentielt forbedre rentabiliteten af biokul.

Find Skatteministeriets pressemeddelelse om - og link til - Ekspertgruppens udspil til CO2-afgifter for landbruget her

Se evt. Dakofas nyheder "Pyrolyseanlæg til haveaffald" fra den 21. august 2023 her og Dakofas nyhed "Analyse med handlingsplan for effektiv CO2-lagring med biokul" fra den 12. januar 2024 her.

Red.: Der findes pt. ét fuldskala pyrolyseanlæg tilknyttet dansk landbrug. Anlægget ligger i Vrå i Nordjylland og forventes at blive indviet i 2. kvartal 2024. Det bygger på SkyClean-teknologi fra Stiesdal. Anlægget er på 20 MW og vil årligt kunne behandle 40.000 tons restfibre fra biogas. Det vil, ud over pyrolysegas, kunne producere 15.000 tons biokul svarende til binding af ca. 28.000 tons CO2e.