Nyhed: Emballageforordning I: Nye definitioner, krav til problematiske stoffer og genanvendelig emballage

Miljøministrenes og Europa-Parlamentets forhandlere nåede til enighed om Emballageforordningen (kompromistekst) den 15. marts. En del af forordningen vil blive præciseret via delegerede eller gennemførelsesretsakter.

Aftalen er en stor mundfuld, så her præsenterer vi kun uddrag af de første to kapitler. De øvrige kapitler vil blive omtalt i efterfølgende nyheder. Der er mange tidsfrister i aftalen, så af hensyn til læsbarheden henviser vi til de anvendte datoer eller antal måneder efter forordningens ikrafttræden. Artikelnumrene er opdateret. 

Kapitel I: Generelle bestemmelser, definitioner og anvendelsesområde
Forordningen fastlægger krav for hele emballagens livscyklus med hensyn til miljømæssig bæredygtighed og mærkning for at muliggøre dens markedsføring. Den fastlægger også krav til det udvidede producentansvar, forebyggelse af emballageaffald, såsom reduktion af unødvendig emballage og genbrug eller genpåfyldning af emballage, samt indsamling og behandling, herunder genanvendelse, af emballageaffald. Foruden at bidrage til en cirkulær omstilling, skal forordningen bidrage til at nå unionens mål om klimaneutralitet i 2050.

Aftalen indeholder bl.a. 69 definitioner, hvoraf en del er nye. Her er tre eksempler på nye definitioner (egen oversættelse):

• Design til genanvendelse: design af emballage, herunder individuelle emballagekomponenter, der sikrer genanvendeligheden af emballagen med etablerede indsamlings-, sorterings- og genbrugsprocesser, der er dokumenteret i et driftsmiljø. 
• Genanvendelse af høj kvalitet: enhver genanvendelsesproces, der producerer genanvendte materialer, der er af samme kvalitet som de originale materialer, baseret på bevarede tekniske egenskaber, og som anvendes som erstatning for primære råmaterialer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bibeholdes.
• Emballageaffald genanvendt i stor skala: emballageaffald, som er separat indsamlet, sorteret og genanvendt i installeret infrastruktur ved brug af etablerede processer, der er dokumenteret i et driftsmiljø, som på EU-plan sikrer en årlig mængde genanvendt materiale under hver emballagekategori anført i tabel 1a Bilag II [red: plast, papir/pap, metal, glas, træ, andet], lig med eller større end 30 % for træ og 55 % for alle andre materialer. Dette omfatter sådant emballageaffald, der eksporteres fra Unionen med henblik på affaldshåndtering, som kan anses for at opfylde kravene i artikel 47, stk. 12.

Kapitel II: Bæredygtighedskrav til producenter
Artikel 5 Krav til stoffer i emballage
Der er tilføjet et længere afsnit om problematiske stoffer. Kommissionen skal overvåge problematiske stoffer i emballage og -komponenter og skal følge op med foranstaltninger, hvis det er relevant. Desuden skal Kommissionen senest den 31. december 2026 udarbejde en rapport herom for at fastslå, i hvilket omfang de negativt påvirker genbrug og genanvendelse af materialer eller påvirker kemikaliesikkerheden.

18 måneder efter forordningen er trådt i kraft, må fødevarekontaktemballage ikke markedsføres, hvis den indeholder PFAS i en koncentration over en given grænseværdi (for tre målemetoder). Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen vurdere behovet for at ændre eller ophæve denne regel.

7 år efter forordningen er trådt i kraft, skal Kommissionen vurdere, om kriterierne for design til genanvendelse, har bidraget tilstrækkeligt til at minimere tilstedeværelsen og koncentration af problematiske stoffer som bestanddele af emballagematerialer.

Artikel 6 Genanvendelig emballage
Al markedsført emballage skal være genanvendelig. Det kræver at emballagen:

• Er designet til materialegenanvendelse, hvilket muliggør brugen af resulterende sekundære råmaterialer, der er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det originale materiale, til at det kan bruges til at erstatte primære råmaterialer. Gælder fra 1.1.2030 eller 2 år efter ikrafttræden af delegerede retsakter. 
• Når den bliver til affald, kan den indsamles særskilt, sorteres i specifikke affaldsstrømme uden at påvirke genanvendeligheden af andre affaldsstrømme og genanvendes i stor skala. Gælder fra 1.1.2035 eller 5 år efter ikrafttræden af delegerede retsakter. 

Fra 2030, skal der for hver emballagekategori fastsættes kriterier for en emballages genanvendelighed (per emballageenhed), og den klassificeres i niveau A, B eller C. De detaljerede krav er beskrevet i Annex II og vil blive beskrevet i delegerede retsakter. Hvis en emballages genanvendelighed er under 70 pct., anses den for at være teknisk ikke-genanvendelig og kan ikke markedsføres. Fra 2038 strammes kravet, så en emballage skal være kategori A eller B.

Fra 2035, tilføjes en parameter til vurderingen, genanvendt i stor skala. Vurderingen baseres på mængden (vægten) af det materiale, der rent faktisk genanvendes fra hver af emballagekategorierne. Senest 1.1.2030 skal Kommissionen bl.a. have vedtaget gennemførelsesretsakter om metodologien for vurderingen af genanvendt i skala.

Senest 1.1.2028 skal Kommissionen have vedtaget delegerede retsakter om kriterier for design til genanvendelse, hvordan man vurderer graden af genanvendelighed og definerer klassificering i A-C, samt en ramme for graduering af finansielle bidrag, som producenterne skal betale i det udvidede producentansvar. De finansielle bidrag skal moduleres efter emballagens grad af genanvendelighed. 

Artikel 7 Minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage
De kvantitative mål for 2030 og 2040 er hovedsagelig uændrede ift. Kommissionens forslag, men de beregnes ikke per emballageenhed men som et gennemsnit per produktionsanlæg og år. Fra 1.1.2030 skal enhver del af en plastemballage indeholde følgende minimumsmængder af genanvendt post-consumer plast:

• 30 pct. for kontaktfølsom plastemballage (undtagen engangsdrikkevareflasker) af PET
• 10 pct. for kontaktfølsom plastemballage af andre plastmaterialer end PET (undtagen drikkevareflasker i plast til engangsbrug)
• 30 pct. for drikkevareflasker i plast til engangsbrug
• 35 pct. for andre plastemballager end dem, der er nævnt ovenfor.

Det præciseres, at post-consumer plastaffaldet skal være indsamlet i eller udenfor EU i overensstemmelse med standarderne for særskilt indsamling for at fremme genanvendelse af høj kvalitet, og genanvendt på et anlæg i eller udenfor EU under hensyntagen til en række miljøforhold. De finansielle bidrag, som producenterne skal betale i det udvidede producentansvar, kan tage højde for andelen af genanvendt indhold. Kommissionen skal senest 31.12.2026 vedtage gennemførelsesretsakter om metodologien for beregning af genanvendt indhold, og her skal de bl.a. se på, om det genanvendte materiale har samme kvalitet som det oprindelige materiale samt definere bæredygtighedskriterier for plastgenanvendelsesteknologier.

Artikel 8 Biobaserede råmaterialer i plastemballage
Kommissionen skal vurdere den teknologiske udvikling og miljømæssige virkning af biobaseret plastemballage, senest 3 år efter forordningens ikrafttræden.

Artikel 9 Komposterbar emballage
Gennemtrængelige poser til te og kaffe samt frugt- og grøntsagsmærkater skal være komposterbare under industrielt kontrollerede forhold i behandlingsanlæg til bioaffald og være i overensstemmelse med hjemmekomposteringsstandarder, hvis det kræves af medlemsstaten. Landene kan også i visse tilfælde sætte krav om, at letvægtsplastposer, ikke-gennemtrængelige poser til te og kaffe samt andre typer emballager er komposterbare. Desuden er der givet yderligere et år inden reglerne skal være implementerede.

Artikel 10 Emballageminimering
Fra 1.1. 2030, skal fabrikanten eller importøren sikre, at den markedsførte emballage er reduceret til et minimum i vægt og volumen under hensyntagen til dens funktion og materiale. De europæiske standardiseringsorganisationer skal udarbejde harmoniserede standarder, der fastlægger metoden til beregning og måling af overholdelse af kravene om emballageminimering. (I Artikel 21 stilles der krav om, at økonomiske aktører, der fylder emballagen i samlet emballage, transportemballage eller e-handelsemballage, skal sikre, at tomrumsforholdet er maksimalt 50 pct. Det gælder fra 1. januar 2030. Kommissionen skal udvikle en metode til beregning af tomrumsforholdet).

Artikel 11 Genbrugsemballage
Artiklen beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for at emballagen anses for at være genbrugelig, og de svarer stort set til Kommissionens forslag. Dvs. emballagen skal være designet til flere rotationer og kan tømmes og genpåfyldes flere gange, og den skal være genanvendelig, når den bliver til affald. 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse skal Kommissionen vedtage en delegeret retsakt om, hvor mange rotationer emballagen som minimum skal kunne klare.  

Næste skridt
Aftalen skal endelig vedtages i Europa-Parlamentets plenarforsamling (forventes den 24. april) og derefter skal den formelt godkendes først af Rådets Komité af Faste Repræsentanter og siden vedtages på et rådsmøde.

Overblik over kompromistekstens kapitler
Kapitel III (artikel 11-12) fastlægger mærknings-, mærknings- og informationskravene til producenterne
Kapitel IV (artikel 13-28) angiver andre forpligtelser for økonomiske aktører end forpligtelserne i kapitel V og VII
Kapitel V (artikel 29) skitserer medlemsstaternes krav om at reducere produktionen og brugen af lette bæreposer af plast
Kapitel VI (artikel 30-34) fastlægger betingelserne for at sikre emballagens overensstemmelse i hele EU
Kapitel VII (artikel 35-51) beskriver alle relevante bestemmelser vedrørende håndtering af emballage og emballageaffald
Kapitel VIII (artikel 52-56) angiver beskyttelsesprocedurerne til beskyttelse mod folkesundheds- og miljørisici fra emballage
Kapitel IX (artikel 57) skitserer de grønne offentlige indkøbskriterier, som offentlige myndigheder bør tage hensyn til, når de indgår kontrakter om emballage eller emballerede produkter
Kapitel X (artikel 58-59) skitserer Kommissionens delegerede beføjelser i henhold til dette forslag og udvalgsprocedure for Europa-Parlamentet
Kapitel XI (artikel 60-61) angiver de foreslåede sproglige ændringer af forordningen om markedsovervågning og overholdelse af produkter og direktivet om reduktion af visse plastprodukters indvirkning på miljøet
Kapitel XII (artikel 62-65) indeholder bestemmelser om sanktioner, evaluering, overgangsregler og forslagets ikrafttræden
Bilag I-V indeholder de yderligere tekniske oplysninger, kriterier og specifikationer for emballage og emballageaffald, der er omtalt i forslagets bestemmelser. 

Læs mere
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on packaging and packaging waste, amending Regulation (EU) 2019/1020 and Directive (EU) 2019/904, and repealing Directive 94/62/EC - final compromise text, 15. marts 2024
Dakofa, 9. marts 2024, Emballageforordning: EU-Rådet og Europa-Parlamentet er nået til enighed
Dakofa, 2. dec. 2022, Mål for reduktion og genbrug af emballage samt mål for genanvendt indhold af plast
JRC, 2020, Quality of recycling, Towards an operational definition