Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: DAKOFA starter nyt netværk for tekstiler

10. august 2017
DAKOFA starter nyt netværk for tekstiler
Netværket skal være med til at øge dialogen mellem aktørerne, at videndele generelt samt at undersøge, hvor danske aktører kan hjælpe til med at øge cirkulariteten inden for tekstiler både nationalt såvel som internationalt.

Brugte tekstiler og tekstilaffald er kommet på dagsordenen både nationalt, på nordisk niveau såvel som internationalt. Der er allerede igangsat en lang række initiativer, som bl.a. skal gøre det lettere at indsamle, genbruge og genanvende tekstiler og generelt øge cirkulariteten inden for området. En række af dem blev præsenteret på DAKOFAs konference ”Genbrug og genanvendelse af tekstiler – kan vi øge bæredygtigheden?”, som blev afholdt i februar 2017. På konferencen blev det imidlertid også tydeligt, at der fortsat er brug for mere og bedre samarbejde samt øget koordinering på tværs af værdikæden, hvis cirkulariteten skal fremmes. Som opfølgning på denne konference samt med udgangspunkt i en efterfølgende dialog med udvalgte aktører fra hele værdikæden, har DAKOFA derfor taget initiativ til at etablere et netværk for tekstiler.

Opstart i september
Det nye netværk for tekstiler vil starte op med arbejdet i september. På det første møde vil vi se nærmere på mulighederne for øget samarbejde mellem de danske aktører i forhold til at kunne øge indsamlingen af brugt tekstil. I den forbindelse gennemførte Miljøstyrelsen i efteråret 2016 i samarbejde med PlanMiljø et projekt om ”Samarbejde og sameksistens inden for indsamling, genbrug og genanvendelse af brugte tekstiler i Danmark”. Miljøstyrelsens mål med projektet var at fremme mulighederne for samarbejde og sameksistens på området for indsamling, genbrug og genanvendelse af brugte tekstiler i Danmark. På den afsluttende konference for projektet blev en række forskellige samarbejdsmodeller præsenteret og diskuteret i forhold til både muligheder og barrierer. Det er videreførelsen af dette arbejde, som vi vil tage fat på, på dette første netværksmøde. 

Alle er velkomne i det nye netværk og du kan tilmelde dig opstartsmødet ved at melde dig ind i netværket her og herefter ved at tilmelde dig 1. møde. Har du problemer med at tilmelde dig netværket kan du kontakte sekretariatsmedarbejder Nikola Kiørboe på nk@dakofa.dk. 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.