Nyhed: Beregning af genanvendelsesmålet for husholdningsaffaldet i ressourcestrategien

Som bekendt opstiller strategien et mål på 50 % genanvendelse af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald fra husholdninger i 2022 (se tabel 1, p. 10 i strategien). I strategien oplyses, at den nuværende genanvendelse af disse fraktioner ligger på 22 % (opgjort i 2011-tal). De 22 % er et tal, som ikke umiddelbart kan findes og aflæses i de officielle statistikker, og det har derfor indtil i går været svært for kommunerne nøjagtigt at beregne deres aktuelle genanvendelsesprocenter, da både tæller og nævner har været ubekendt. 

Sådan skal målet beregnes:
Kort fortalt kan man sige, at forskellen mellem den officielle genanvendelsesprocent af husholdningsaffald, som vi kender fra affaldsdatasystemet på 36 % - ekskl. jord (jf. strategien tabel 2, p. 17) og den i strategien angivet procent på 22 % er, at der fra de 36 % skal fratrækkes følgende husholdningsfraktioner: bygge- og anlægsaffald, elektronikaffald, haveaffald, jord og sten. hvorved man får de oplyste 22 %.

Derfor er tallene, som skal samles i brøkens nævner lig med dagrenovation + forbrændingsegnet + storskrald/genbrugspladsaffald (minus bygge- og anlægsaffald, elektronik, jord og haveaffald) + genanvendelige affaldsfraktioner indsamlet ved husstande og kuber. Det blev endvidere eksplicit nævnt, at kommunejernet skal tælles med. I brøkens tæller angives de genanvendte mængder af nævnerens ovennævnte fraktioner.

Fokus for strategien er at genanvende mere af det husholdningsaffald, som i dag går til forbrænding, og det er baggrunden for, at f.eks. bygge- og anlægsaffald og elektronikaffald ikke tælles med. Det skal dog bemærkes, at kommunejernet, som ikke just er brændbart, tælles med. Det er målet at nedbringe mængden af affald til forbrænding med 820.000 tons (ekskl. opgravet shredderaffald og bygge- og anlægsaffald), hvilket er baggrunden for den anvendte beregningsmetode bag målet.

Der er derfor fokus på de mængder, som kunne have været brændt, hvis ikke der var etableret andre hente- eller bringeordninger. Ved at tage udgangspunkt i denne definition løses bl.a. problemet med at bestemme potentialet (nævneren) for organisk affald, da man her undgår at tage udgangspunkt i markedspotentialet.

Med hensyn til organisk affald er det usikkert om de kommuner, der også indsamler fra erhverv i den kommunale ordning, kan tælle disse mængder med. Derudover er det vigtigt at bemærke, at der ikke sættes et direkte krav om, at bioaffaldet fra husholdningerne skal anvendes til biogasproduktion. Dette er dog tilfældet for det organiske affald fra serviceerhvervene.

Hvad angår haveaffaldet (især større emner), opstiller strategien et mål om, at der i 2018 skal energiudnyttes 25 %, i stedet for de i dag 4 %. Haveaffaldet kan behandles og komposteres, men da større grene kun indeholder få næringsstoffer - og jf. strategien er et godt CO2-neutralt brændsel - giver det mening at brænde denne affaldstype.

Eksempler på genanvendelsesprocentudregning efter denne metode i AffaldPlus-kommunerne
På konferencen fremlagde Henrik Wejdling fra AffaldPlus sine beregninger af genanvendelsesprocenterne for AffaldPlus' ejerkommuner. Disse beregninger viser, at netop efter ovenstående metode ligger kommunerne gennemsnitligt på ca. 23-24 % genanvendelse af disse fraktioner. Dog ligger Slagelse markant højere med ca. 38 % genanvendelse, da Slagelse i dag allerede indsamler (og komposterer) organisk affald. Henrik Wejdling kunne dog oplyse, at Slagelse har mange etage-ejendomme, og derfor også vil være én af de kommuner, som vil få en udfordring med at nå målet på 50 %. Henrik Wejdling havde også analyseret på, hvor potentialerne ligger, og konkluderede, at målet er ambitiøst, og at der skal genanvendes alt, hvad der kan genanvendes af de genanvendelige fraktioner, som findes i småt og stort brændbart i dag.

Miljøstyrelsen vil snarest lægge en beregningsvejledning ud på deres hjemmeside.