Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Bæredygtige løsninger til restaurationsbranchen

03. juni 2021
Bæredygtige løsninger til restaurationsbranchen
Et treårigt projekt ”Verdensmål i Værdikæden” genererer data og handling i restaurationsbranchen om fremtidens emballager og fødevarer. Global Compact Network Denmark og Danmarks Restauranter og Cafeer styrer projektet med 75 deltagere blandt restauratørsegmentet, videnaktører og leverandører.

På DAKOFAs webinar ”Obligatorisk indsamling af madaffald - hvordan udsorterer vi mere og hvad skal der til?” den 2. juni fortalte Karen Panum Thisted fra Global Compact Network Denmark om projektet ”Verdensmål i Værdikæden”. Projektet er et samarbejde mellem Industriens Fond, Global Compact Network Denmark, Danmarks Restauranter og Cafeer og deres brancheinitiativ for bæredygtighed, Restauranternes Garantiordning (REGA). Projektet er støttet af Industriens Fond med 5,7 mio. kroner og afsluttes i 2021/22.

Webinaret den 2. juni følges op af et webinar på engelsk om bæredygtige emballager den 9. juni (se her).

Karen Panum Thisted fremhævede på webinaret den 2. juni, at der er meget indhente og gøre i restaurationsbranchen for at undgå madsplid, udsortere (mere) madaffald til genanvendelse og for at ændre forbruget af emballager i mere bæredygtig retning.

En Tjekliste til restaurationer om madaffald & madspild skal hjælpe med noget af det:

  • Find ud af om din eksisterende renovationspartner kan aftage madaffald. Hvis de ikke kan, find ud af hvem der kan. Der er forskellige muligheder.
  • Få installeret en biospand/-løsning i køkkenet og få dine kollegaer til at bruge den. Bliv ved med at bruge den.
  • Indfør en sektion i jeres medarbejderhåndbog, hvor I beskriver, hvorfor I sorterer jeres affald, inkl. madaffald.
  • Efter lidt tid, bed dine kollegaer om at veje indholdet hver aften inden luk og nedskriv resultaterne. Se resultatet efter 3 uger: er der sket en reduktion?
  • Kig på regningen fra jeres renovationspartner: hvor meget har I sparet?
  • Efter et par måneder, brug ViV-beregneren for at se, hvor meget CO2 du reducerer, samt hvor mange vigtige næringsstoffer du er med til at tilbageføre i naturen, alene ved din madsortering (beregneren forventes færdig juni 2021, er opstillet af SDU) for at se, hvor meget CO2 du reducerer samt hvor mange vigtige næringsstoffer du er med til at tilbageføre i naturen alene ved din madsortering.
  • Fortæl dine kollegaer om jeres bedrift og jeres resultater. Bliv ved med at opdatere, motivere og engagere.

Projektet ”Verdenmål i Værdikæden” er organiseret i fire arbejdsgrupper under to temaer, temaet om ”Fremtidens ressourcer og emballage” (gruppe a Den cirkulære restauration, gruppe b Fremtidens take-away system) og temaet om ”Fremtidens fødevarer” (gruppe c Fra græs til gæst, og gruppe d Fra madspild til ressource).

Projektets har pt. fundet følgende hovedudfordringer ved den indkomne emballage:

  • Tidskrævende detailpakning, der koster i kroner og ører
  • Unødvendig lag-på-lag emballage
  • Uoptimal pakning og dobbelttransport ved fejl og mangler
  • Sparsom mulighed for at genbruge indkommende emballage direkte
  • Mangel på plads og dyre kvadratmeterpriser
  • Manglende tid, viden, motivation og overskud til at genanvende
  • Leverandøraftaler med merchandise

Og der er opstillet et løsningsgalleri for emballagen på kort og langt sigt:

  • På kort sigt er der behov for nye og bedre sorteringsløsninger i særligt køkkener og barer. Disse skal udvikles ved at inkludere fagfolk fra restaurationsbranchen.
  • På lang sigt har restauratørerne svært ved at se, hvordan de skal forebygge emballagespild, og de er i tvivl om, hvem der har ansvaret. Flere taler om, at der er behov for at stå sammen, hvis leverandørerne skal presses til at efterleve krav, så emballagespild forebygges.
  • Desuden efterspørges endnu flere, fleksible take-back- og pant-løsninger, der kan forebygge pap og plastik.


Læs mere om Global Compact Network Denmark's og Danmarks Restauranter og Cafeer’s projekt ”Verdensmål i Værdikæden” her

Læs evt. en af projektets delrapporter, præsentationen ”Indkommende emballage i restaurationsbranchen 2020 - en antropologisk analyse”, 25. februar 2020, af Naboskab ApS her

Læs evt. en anden af projektets delrapporter, præsentationen ”Et udsnit af madspildsdata, -årsager og -løsninger i storkøkkener, restauranter, cafeer og quick-service”, 25. februar 2020, af PlanMiljø her

Find programmet (og oplæggene) fra DAKOFAs webinar den 2. juni 2021 ”Obligatorisk indsamling af madaffald - hvordan udsorterer vi mere og hvad skal der til?” her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.