Nyhed: Asbestaffald i EU

Europa-Kommissionens forskningsenhed har offentliggjort en analyse af asbest i EU. Formålet med analysen er at vurdere, om etablerede praksisser for håndtering af asbestaffald er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og om eksisterende eller nye behandlingsteknologier kan muliggøre en reduktion af deponering og fremme genanvendelsen af farlige affaldsfraktioner (som er gjort ufarlige efter behandling). Det er ARCADIS, RPA Europe og DTI, der har udført analysen.

Omkring 98 pct. af asbestaffaldet stammer fra nedrivning og renovering af bygninger (data fra 13 lande). Mængden af affald fra asbestholdige byggematerialer i Danmark har været støt stigende og er indtil videre toppet i 2020 med 111.000 ton. Jf. Affaldsstatistik 2021 faldt den til 105.000 i 2021.

Kun en brøkdel af asbest er blevet fjernet fra bygninger i EU. EUs Renoveringsbølge sigter mod at fordoble antallet af renoveringer i 2030 og fokus er på gennemgribende renoveringer. Derfor forventes mængden af asbestaffald også at stige.

Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne om og hvornår, der skal screenes for asbest i bygninger. De udløsende faktorer omfatter bl.a. nedrivning, byggeri eller renovering, ejerskifte af bygningen, en lejeaftale eller et generelt krav om, at alle bygninger af en vis dato skal screenes for asbest.

De fleste medlemsstater ser ikke ud til at have nogen specifikke mål eller strategier for fjernelse af asbest fra bygninger bortset fra tilfælde af nedrivning (og renovering). Nogle lande giver eller har tidligere givet økonomisk bistand til asbestfjernelse. Generelt er der begrænsede incitamenter i nogle lande til at fjerne asbestholdige materialer, hvis det ikke er påkrævet.

I øjeblikket er den vigtigste bortskaffelsesmulighed for asbestaffald deponering, men den eksisterende kapacitet vil sandsynligvis ikke være tilstrækkelig i en række lande, hvis mængden af asbestaffald stiger. Omkring halvdelen af EU's medlemsstater har vejledningsdokumenter til håndtering af asbestaffald.

Anbefalinger
Rapporten har 10 konklusioner og kommer med fem anbefalinger:

1. Der findes ikke omfattende og pålidelige data om generering, bortskaffelse og behandling af asbestaffald for alle medlemsstater. For at få dette er der behov for en EU-vejledning og at medlemsstaterne indberetter data adskilt fra andet mineralsk affald.
2. Der er behov for vejledning på EU-plan om håndtering af asbestaffald, herunder muligheden for genanvendelse, hvor og når teknologierne findes. Beskrivelsen af bedste praksis kunne føjes til EU's protokol og retningslinjer for håndtering af bygge- og nedrivningsaffald.
3. Udviklingen af rammerne på EU-plan for end-of-waste-kriterier for sekundære materialer opnået gennem nyttiggørelse af asbestaffald kan øge tilliden til slutprodukterne og tillade sådanne produkter at bevæge sig frit på tværs af det indre marked. Dette kunne suppleres med standarder for nyttiggørelses-operationer, der vil forbedre pålideligheden og sikkerheden af processen gennem regelmæssig test, overvågning, registrering og rapportering.
4. Europa-Kommissionen bør overveje at medtage genanvendte produkter eller produkter med genanvendt indhold i bilag III til direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for at tillade anvendelse af nedsat moms. Dette kan øge efterspørgslen efter produkter fremstillet af sekundære materialer, herunder materialer, der genvindes ved behandling af asbestaffald.
5. Europa-Kommissionen bør overveje at udvikle evalueringskriterier for teknologier til behandling af asbestaffald for at støtte medlemsstaterne i at vurdere, om en teknologi opfylder de generelle miljøbeskyttelsesprincipper som fastlagt i affaldsrammedirektivet og anden miljølovgivning.

Fremtidige behandlingsmuligheder?
Der er en stigende interesse i indenfor affaldsområdet for at finde løsninger til at behandle og genbruge asbestaffald for at sikre, at de farlige asbestfibre ødelægges, og at det nyttiggjorte materiale genbruges, hvor det er muligt. Rapporten præsenterer teknologier, som har det bedste potentiale til at blive industrialiseret og kommercialiseret i EU i den nærmeste fremtid.

Blandt de offentliggjorte, peer-reviewed publikationer af behandlingsmetoder for asbestaffald (siden 2018), er termisk behandling (25 publikationer), biologisk (6), kemisk (5) og mekanisk (2), mekano-kemisk (2), biotermisk (2) ) og termokemisk (2). Det mest almindelige asbestaffald, der blev behandlet ved disse metoder, var asbestcement.

Blandt de patenterede metoder til behandling af asbestaffald siden 2018 er termisk behandling (19) og kemisk behandling (16), termokemisk (4), mekano-kemisk (2), mekanisk (1) og biokemisk (1). Et patent var en teknologi til genanvendelse af termisk eller kemisk afgiftet asbestaffald.

De fire mest lovende teknologier er (se tabel 5-6 i rapporten):

• Termisk: Smeltning af asbestholdigt affald (ACW) ved temperaturer mellem 650 og 1600°C.
• Kemisk: Opløsning af asbestholdigt affald i syre (fluorsyre, saltsyre, svovlsyre) eller base (natriumhydroxid, kaliumhydroxid) ved temperaturer fra stuetemp. til 200°C.
• Termokemisk: Makulering og blanding af asbestholdigt affald med flusmiddel og derefter opvarmning til demineralisering ved temperaturer fra 1200 til 1250 °C i ~20 min.
• Mekanokemisk: Kemiske og fysisk-kemiske transformationer frembragt ved virkningen af mekanisk energi med eller uden tilsætning af syrer/baser.

Hvor forekommer asbest?
I eksisterende bygninger findes asbest mest i asbestcementtage, som kan indeholde mellem 10 og 20 pct. råasbest. Andre produkter, der indeholder omkring 15 pct. råasbest, er vægplader, spildevandsrør, udendørs varer, isolering til varmtvandsrør, drikkevandsbeholdere, adskillelsespaneler og ventilationskanaler. Nogle produkter, især sprøjtede asbestmaterialer, der generelt anvendes til lyd- og brandsikring, kan indeholde fra 5-95 pct. råasbest. Vinylasbestgulve og asbeststoffer, der bruges som brandsikre tætningsmaterialer, er også almindelige i eksisterende bygninger.

Lidt historie
I 1970'erne blev fem af de seks asbestfibre forbudt i henhold til rammedirektiv 76/769/EØF84 om begrænsninger af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Kun brugen af krysotil, også kaldet hvid asbest, forblev tilladt, med undtagelse af visse produkter. Samtidig tog de fleste europæiske lande i 1970'erne de første store foranstaltninger for at kontrollere brugen af asbest. Forbuddet mod asbest blev indført i begyndelsen af 1980'erne af en række europæiske lande, hvor flere lande fulgte trop i løbet af de efterfølgende to årtier. Direktiv 1999/77/EF85, der reviderede rammedirektivet, forbød endelig brugen af asbestfibre i hele EU fra 1. januar 2005. Jf. REACH-forordningen er fremstilling, salg og brug af asbestfibre og produkter, der indeholder bevidst tilsat asbestfibre, forbudt. Kommissionens forordning 2016/1005 har til formål at sikre fuldstændig udfasning af asbestprodukter i medlemsstaterne senest den 1. juli 2025.

Europa-Parlamentet anbefalede i 2021, at Europa-Kommissionen skulle fremlægge en strategi for fjernelse af al asbest.

Læs mere
Study on asbestos waste management practices and treatment technologies
Miljøstyrelsen, Asbest
Asbest-huset
Beskæftigelsesministeriet, 27.okt. 2023, Ny EU-aftale sænker grænseværdi for asbest 
Dakofa, 5. okt. 2022, EU forslag til grænseværdi for asbest er højere end den danske