Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Teknologiudvikling er ikke nok!

22. august 2018
Teknologiudvikling er ikke nok!
Det er én af de påstande som prof. dr. Martin R. Stuchtey vil fremlægge på DAKOFAs årskonference d. 20. september 2018.

Du har nu muligheden for at høre Martin R. Stuchtey præsentere sit arbejde og ideer og tanker bag et nyt paradigme for økonomisk vækst. Martin R. Stuchtey mener ikke, at vi inden for det nuværende økonomiske system udelukkende kan opnå en cirkulær økonomi gennem teknologiudvikling og design - der skal ske en omstilling på det systemiske niveau. 

I det nuværende system overstiger miljøomkostningerne de økonomiske gevinster. Indenfor det økonomiske sprogbrug peger han på, at i takt med den massive befolkningstilvækst overstiger økonomiens eksternaliteter de benefits, der opnås samfundsmæssigt ved den nuværende vækst, og hvis man fortsætter med at anskue økonomien ud fra en neo-klassisk økonomisk model, mener han, at vi på globalt plan vil vækste os ind i fattigdom. 

For Martin R. Stuchtey er problemet dermed også den neo-klassiske model, hvor disse omkostninger ikke medregnes samtidig med, at der mangler styring på et det systemiske niveau af fx infrastrukturen, fødevaresektoren og bygge- og anlægssektoren. Han mener, at der er brug for politisk lederskab til at indføre høj-produktiv styring på systemisk niveau – cirkulær økonomi bliver derfor også et politisk projekt og en strategi for fremtidens velstand. 

Martin R. Stuchtey har i de seneste 20 år stået i spidsen for en lang række initiativer for at accelerere transformationen til et cirkulært industrielt system. Martin Stuchtey har en lang karriere bag sig fra McKinsey, hvor han som direktør for ”Center for Business and Environment”. Sammen med Ellen MacArthur har han initieret World Economic Forums indsats for cirkulær økonomi. Derudover har han medvirket til en lang række, rapporter, artikler, bøger og tv-shows om cirkulær økonomi generelt og med særligt fokus på plast. Martin R. Stuchtey er forfatter til bogen” A Good Distruption - Redefining Growth in the Tweenty-first Century”. Derudover er han strategisk rådgiver for World Economic Forum og grundlægger af firmaet SYSTEMIQ, hvor han i dag er managing partner samtidig med, at han også er professor ved Innsbruck Universitet. 

Deltag på årskonferencen og hør Martin R. Stuchtey, hvorefter der bliver rig lejlighed til at deltage i de efterfølgende debatter om den cirkulære omstilling generelt samt de aktuelle udfordringer specifikt. 

Du kan bl.a. se en smagsprøve på Martin R. Stuchteys ideer og synspunkter her på youtube

Læs mere og tilmeld dig årskonferencen her - og mød de 230 andre deltagere fra affalds- og ressourcesektoren, som allerede har tilmeldt sig!

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.