Nyhed: Taksonomi for nybyggeri: Krav kan være svære at nå

EU-taksonomien er et klassifikationssystem, der opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det er hensigten, at taksonomien skal bidrage med at opskalere bæredygtige investeringer og gennemføre Den europæiske grønne pagt. Ved at definere hvad EU forstår som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, kan det skabe tryghed for investorer, beskytte private investorer mod grønvask, hjælpe virksomheder til at blive mere klimavenlige, afbøde markedsfragmentering og være med til at flytte investeringer derhen, hvor der er størst behov for dem.

Der er etableret en Platform on Sustainable Finance, som rådgiver Kommissionen i at fastsætte tekniske screeningskriterier for at en aktivitet kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtig. I marts 2022 foreslog platformen en række tekniske screeningskriterier til hhv. nybyggeri og til renovering for det miljømål, der hedder Omstilling til en cirkulær økonomi. 

De forslåede kriterier for Væsentlige bidrag til omstillingen til en cirkulær økonomi for nybyggeri er (se den fulde tekst i annexet fra marts 2022): 

1. Alt genereret bygge- og anlægsaffald skal behandles i henhold til EU's Protokol om nedrivning og byggeaffald og mindst 90 pct. af ikke-farligt bygge- og nedrivningsaffald er forberedt til genbrug eller genanvendelse.
2. Der er beregnet en livscyklusvurdering af hele byggeriet og resultaterne er blevet offentligt tilgængelige.
3. Konstruktionsdesign og -teknikker skal understøtte cirkularitet og demonstrere, hvordan de er designet til at være mere ressourceeffektive, tilpasningsdygtige, fleksible og nemme at demontere for at muliggøre genbrug og genanvendelse.
4. Bygningen skal bestå af mindst 50 pct. (efter vægt eller overfladeareal af bygningselementer, herunder facader, tage og indvendige vægge og gulve) af en kombination af genbrugte komponenter, genanvendt materiale eller ansvarligt fremskaffede vedvarende materialer. De 50 pct. skal nås med følgende kriterier: minimum 15 pct. fra genbrugte komponenter, minimum 15 pct. fra genanvendte materialer, og de resterende 20 pct. fra enten genbrugte eller genanvendte materialer eller af ansvarligt fremskaffede, vedvarende materialer eller en kombination af disse tre.
5. Komponenter og materialer må ikke indeholde asbest eller særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer) i henhold til REACH.
6. Der skal anvendes elektroniske værktøjer til at beskrive bygningens karakteristika, herunder de anvendte materialer og komponenter, mhp. fremtidig vedligeholdelse, nyttiggørelse og genbrug. Oplysningerne opbevares i digitalt format og stilles til rådighed for klienten.

Et konsortium bestående af bl.a. Green Building Councils i flere lande har udarbejdet en analyse af, om markedet er klar til de foreslåede kriterier for cirkulær økonomi. Mere præcist har de analyseret 38 afsluttede eller igangværende byggeprojekter i Danmark, Holland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Spanien, for at se om og hvordan de levede op til kriterierne. 

Forfatterne konkluderer, at kravene til cirkulær økonomi er meget ambitiøse og at ingen af de 38 projekter opfylder alle seks kriterier. Hovedparten af projekterne opfyldte 50 pct. af kravene, og kun fire projekter lå mellem 75-100 pct.

En kort gennemgang af kriterierne:

1. 90 pct. af projekterne levede op til første del af kriteriet, men kun ca. 40 pct. af dem genbrugte eller genanvendte 90 pct. af affaldet.
2. Omkring 90 pct. af projekterne havde gennemført en LCA, men 80 pct. af dem havde ikke offentliggjort den, da medlemsstaterne ikke har registre eller databaser hertil.
3. Ca. 70 pct. af byggerierne var designet til at understøtte cirkulært design. Særligt de danske, østrigske og schweiziske projekter var gode til at dokumentere dette.
4. Mht. de materialer der er anvendt, viser analysen, at ca. en tredjedel af projekterne har brugt fornybare ressourcer, 20 pct. har anvendt genanvendte materialer og 14 pct. har anvendt genbrugte materialer. Flere af de afsluttede projekter havde imidlertid ikke data til at kunne dokumentere kravet. Analysen indeholder radarkort over hvordan de seks lande opfylder de tre krav: ansvarligt fremskaffede vedvarende materialer, genbrugte komponenter og genanvendte materialer.
5. 90 pct. af projekterne levede op  til kriteriet om ikke at anvende asbest eller særligt problematiske stoffer.
6. 70 pct. af projekterne brugte elektroniske værktøjer, men ca. 60 pct. af projekterne manglede oplysninger om bl.a. vedligeholdelse, nyttiggørelse og potentielt genbrug, da disse oplysninger ikke var gemt i de elektroniske værktøjer. 

Blandt anbefalingerne i rapporten er, at en række begreber og metoder bør defineres mere entydigt og at man bør forsøge at tilpasse dem til eksisterende og testede definitioner og metoder. Mht. kriterie nr. 5 om ansvarligt fremskaffede vedvarende materialer, genbrugte og genanvendte materialer anbefaler rapporten, at der er etableret en infrastruktur for at dette kriterie kan opfyldes.

Desuden er der et stort behov for flere data og bedre dokumentation, fx gennem flere data platforme. Dette vil kræve, at alle aktører i værdikæden tager et ansvar inden for deres indflydelsesområde ved at dokumentere og visualisere relevant information. En mulighed er digitale bygningspas.  

Om kriterierne i taksonomien

Taksonomiforordningen definerer en bæredygtig økonomisk aktivitet ud fra fire kriterier, der alle skal være opfyldt:

• Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af seks miljømål
• Aktiviteten må ikke væsentligt skade et af de seks miljømål
• Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
• Aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier.

De seks miljømål, som økonomiske aktiviteter kan bidrage væsentligt til for at blive klassificeret som miljømæssigt bæredygtige er: 

• Modvirkning af klimaændringer (delegeret retsakt vedtaget december 2021)
• Tilpasning til klimaændringer (delegeret retsakt vedtaget december 2021)
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Omstilling til en cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De seks mål skal suppleres af tekniske screeningskriterier med minimumskrav for, hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage til de enkelte mål. Endelig gælder det, at aktiviteten må ikke væsentlig skade de øvrige fem miljømål, det er de såkaldte Do no significant harm (DNSH) kriterier.

Læs mere
DGNB, 22. februar 2023, Circular Economy Taxonomy Study: buildings do not meet EU requirements
Circular, 7. marts 2023, Study: buildings don’t meet EU Circular Economy Taxonomy requirements