Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Standarderne til Direktivet for bæredygtighedsrapportering er offentliggjort

04. august 2023
Standarderne til Direktivet for bæredygtighedsrapportering er offentliggjort
EU Kommissionen har nu offentliggjort de i alt 12 endelige standarder (ESRS), som skal følges af virksomhederne ved afrapportering under Direktivet for bæredygtighedsrapportering (CSRD). Direktivet og standarderne – og Taksonomiforordningen - indgår i EU’s pakke om bæredygtig finansiering.

Kommissionen offentliggjorde den 31. juli 2023 en delegeret retsakt ("delegated regulation") med i alt 12 ”European Sustainability Reporting Standards”, ESRS. Retsakten udmønter bestemmelser i Direktivet for bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD), som blev vedtaget i november 2022.

I forhold til høringsudgaven af den delegerede retsakt er der nu færre krav til virksomhederne, herunder færre krav til offentliggørelse af data/oplysninger, og standarderne er i højere krav sammenlignelige med tilsvarende internationale standarder. 

ESRS er grupperet som følger og findes i bilag I:

Tværgående standarder: 

  • ESRS 1 Generelle krav
  • ESRS 2 Generelle oplysninger

Standarder for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

  • ESRS E1 Klimaændringer
  • ESRS E2 Forurening
  • ESRS E3 Vand- og havressourcer
  • ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
  • ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
  • ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
  • ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
  • ESRS S3 Berørte samfund
  • ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
  • ESRS G1 Virksomhedernes adfærd

Bilag II indeholder en liste over forkortelser og en ordliste med de definitioner, der skal anvendes i forbindelse med bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med ESRS. Der er blandt andet definitioner af 'Cirkulær økonomi' og af tre andre, vigtige begreber i standarderne:

  • Financial materiality (finansiel væsentlighed)
  • Impact materiality (virkningens væsentlighed - påvirkning af mennesker eller miljø)
  • Double materiality (dobbelt væsentlighed - både finansiel og impact væsentlighed skal vurderes)

Virksomheder skal gennemføre verificerede, dobbelte væsentlighedsanalyser (”double materiality assessments"), og evt. ekstra krav om offentliggørelse af flere data/oplysninger afhænger af resultaterne af disse vurderinger.

I den videre EU lovgivningsproces har Europa-Parlamentet og Ministerrådet mulig for at forkaste Kommissionens delegerede retsakt, men de kan ikke ændre i den.

Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft den 1. januar 2024 og vil i første omgang gælde for store virksomheder med afrapportering i 2025. 

Find EU Kommissionens engelske pressemeddelelse om den nye delegerede retsakt her

Erhvervsstyrelsen har omtalt de nye standarder den 11. august 2023, se her

Dansk oversættelse af den nye delegerede retsakt og de to bilag (jf. Erhvervsstyrelsens omtale), se nederst på siden her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.