Nyhed: Skrappere klimamål for EU’s medlemsstater i vente

Mere formelt er der tale om en foreløbig aftale om ændring af den såkaldte ”forordning om indsatsfordeling”, der udstikker de bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra de enkelte medlemsstater med henblik på at nå klimamålet i Parisaftalen. Denne forordning omfatter i øjeblikket alle de drivhusgasemissioner, der indgår i EU's mål, og som hverken er omfattet af EU's kvotehandelssystem eller af forordningen om arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mere præcist er der tale om de direkte drivhusgasemissioner fra transport (undtagen luftfart og ikke-indenlandsk skibsfart), bygninger, landbrug, industrianlæg og gasser, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, og affald samt ikke-forbrændingsrelaterede emissioner fra energi- og produktanvendelse (og altså både CO2-emissioner og andre klimagasudledninger).

Forordningen om indsatsfordeling blev vedtaget i 2018 for at reducere emissionerne inden 2030 med 30 % i forhold til 2005 og fastsætter som nævnt de bindende årlige mål for visse drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater. Målene i den nuværende forordning er imidlertid utilstrækkelige i forhold til at kunne indfri det 55% -mål, som EU satte sig for i forbindelse med Parisaftalen og den europæiske klimalov, hvorfor det nu er nødvendigt med en yderligere stramning. Ambitionen bag den nye aftale er således at revidere forordningen om indsatsfordeling, så den som minimum kan opfylde 55 %-målet senest i 2030, samtidig med at der tages hensyn til behovet for en retfærdig omstilling og for, at alle sektorer og medlemsstater bidrager til EU's klimaindsats på en retfærdig måde.

Helt konkret strammer forslaget de nationale mål på en sådan måde, at medlemsstaterne tilsammen bidrager til den samlede EU-reduktion i 2030 med mellem -10 % og -50 % under niveauerne for 2005. For Danmark gælder de -50% (sammen med Tyskland, Luxembourg, Finland og Sverige).

Fit-for-55
Aftalen er et centralt led i den såkaldte ”Fit for 55”-pakke, der blev vedtaget sidste år, og som i grove træk skal sikre, at EU bliver kørt i stilling til at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050, hvilket bl.a. skal ske ved at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55% senest i 2030 (i forhold til 1990-niveauet). Den tidligere klima- og energilovgivning vurderedes sandsynligvis kun at kunne reducere drivhusgasemissionerne med 40 % inden 2030 og med 60 % inden 2050, hvorfor man i den europæiske klimalov fastsatte dette øgede ambitionsniveau for 2030.

Aftalen er endnu foreløbig og afventer nu Parlamentets og Rådets formelle vedtagelse. Det forventes at ske inden længe, hvorefter den nye lovgivning blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft.

I forbindelse med at den foreløbige aftale blev præsenteret, udtalte Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for Den Europæiske Grønne Pagt, følgende: ”I dag har vi taget endnu et vigtigt skridt hen imod at realisere Europas klimaambitioner for 2030. Det er et stærkt signal til COP27, at EU træffer de fornødne foranstaltninger for at reducere emissionerne med mindst 55 % inden 2030. De sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, genererer p.t. omkring 60 % af drivhusgasemissionerne. En grøn og sund fremtid for alle vil kræve en betydelig indsats i alle sektorer og alle lande. Aftalen i dag giver klarhed over den indsats, der kræves i hver medlemsstat, og sikrer solidaritet i den måde, Europa når sine klimamål.”

Læs mere

Du kan finde udkastet til den foreløbige aftale her i EURLex

Du kan også læse mere om Fit-for-55 aftalen i denne tidligere DAKOFA-nyhed

Endelig kan du også læse mere om EU’s kvotehandelssystem her på Kommissionens hjemmeside (link: )