Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Regeringen er positiv over for et EU-krav om udvidet producentansvar for tekstiler

20. oktober 2023
Regeringen er positiv over for et EU-krav om udvidet producentansvar for tekstiler
Regeringen finder det vigtigt, at et udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj understøtter affaldshierarkiet med fokus på affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug samt fiber-til-fiber genanvendelse

Som det nok er nogen bekendt, foreslog Europa-Kommissionen, i udkast til revision af affaldsrammedirektivet, den 5. juli 2023, at der indføres et obligatorisk krav om udvidet producentansvar for tekstiler. I samlenotatet til Europaudvalget, offentliggjort på Folketingets hjemmeside, finder man regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget. Det fremgår af notatet, at regeringen finder det vigtigt, at et udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj understøtter affaldshierarkiet med fokus på affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug samt fiber-til-fiber genanvendelse.

Regeringen bakker op om en harmonisering blandt medlemsstaterne for at begrænse de administrative byrder for erhvervslivet og sikre lige konkurrencevilkår, da klare og fælles rammer for produktion og affaldshåndtering af tekstiler på tværs af hele det europæiske marked anses for at have et betydeligt potentiale for at påvirke tekstilsektoren positivt og mindske sektorens miljø- og klimaaftryk. Regeringen finder det dog vigtigt, at der er fleksibilitet for medlemsstater i indretningen af indsamlingssystemer, rollefordeling og aktørinddragelse i den nationale implementering. Regeringen støtter udvidelsen af kravet om særskilt indsamling til også at omfatte affald fra tekstilrelaterede produkter og fodtøj.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at omstillingen inden for tekstilområdet sker på en omkostnings- og miljøeffektiv måde, og regeringen er positiv over for undtagelsen af mikrovirksomheder, da det vil mindske de administrative byrder betydeligt.

Regeringen bakker op om, at Kommissionen vil harmonisere formatet for producentregistrering, og vil belyse muligheden for at harmonisere datakravene til indberetning med henblik på at muliggøre automatiseret indberetning af data.

Det fremgår endvidere, at Regeringen vil arbejde for, at der sættes krav om miljøgraduerede gebyrer, der giver incitament til mere miljømæssigt forsvarligt og cirkulært design. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for en stærk kobling til Ecodesignforordningen og dertilhørende produktspecifikke reguleringer, samt en harmoniseret tilgang til de miljøgraduerede bidrag i hele EU. Regeringen vil arbejde for, at virksomheders indberetninger af data til kollektive ordninger så vidt muligt bliver gjort med udgangspunkt i data fra tekstilernes digitale produktpas, som det forventes etableret i regi af Ecodesignforordningen.

Det er vigtigt for regeringen, at man fra EU ikke eksporterer affaldsproblemer til tredjelande. Derfor støtter regeringen også de foreslåede skærpelser af reglerne for eksport af tekstilaffald til ikke-OECD-lande samt en styrket indsats for håndhævelse af regler i forordning om overførsel af affald, herunder eksport af tekstilaffald. Regeringen er ligeledes positiv over for forslaget om klare, fælles retningslinjer til at skelne mellem tekstilaffald og genbrugelige tekstiler.

Læs mere her
Du finder hele notatet her på Folketingets hjemmeside 
Du kan læse selve forslaget her på EU-Kommissionens hjemmeside 
Du kan læse DAKOFAs seneste nyhed her om forslaget 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.