Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Øget genbrug og genanvendelse af tekstiler kan give over 4000 nye jobs i Norden

26. marts 2015
Øget genbrug og genanvendelse af tekstiler kan give over 4000 nye jobs i Norden
Nordisk Ministerråd har publiceret en række nye rapporter om genbrug og genanvendelse af tekstiler. I rapporten ”A Nordic textile strategy” peges på en række politiske og teknologiske tiltag, som vil kunne skabe over 4000 nye jobs i Norden. Ud over flere jobs vil mere genbrug og genanvendelse af tekstilerne også give store miljømæssige gevinster.

Der bruges 350.000 tons tekstiler i Norden og dette forventes at stige til 450.000 tons inden 2020. Kun en tredjedel del af disse tekstiler (120.000 tons) bliver samlet ind til genbrug og genanvendelse. Derfor har Nordisk ministerråd sat fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at indsamle, sortere, genbruge og genanvende tekstilerne.

Det kræver i alt 13 ændringer, hvis vi skal optimere tekstilkæden og få flere tekstiler i kredsløb. Ændringerne omfatter øget gennemsigtighed, ændret forbrugeradfærd, forlængelse af tekstilernes levetid, mere effektiv indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse samt en reduktion i anvendelsen af farlige stoffer i tekstilerne.

De tre nordiske rapporter omfatter henholdsvis en nordisk tekstil strategi, en nordisk tekstilaftale samt producentansvarsordning og nye forretningsmodeller for tekstiler.

I den nordiske tekstilstrategi analyseret indsamling- og sorteringssystemerne i Norden. Rapporten peger på en række politiske og teknologiske tiltag, som kan øge effektiviteten i systemerne gennem f.eks. forlænget levetid, bedre tekstil design og mere genbrug. Når tekstilerne ikke længere kan genbruges skal det sikres, at tekstilerne indsamles og processes til nye tekstiler.

I den nordiske tekstilaftale undersøges det, hvordan de organisationer, som i dag indsamler og sorterer brugte tekstiler kan være med til at ændre systemerne, så de bliver mere effektive. Der bliver bl.a. foreslået et certificeringssystem, som skal omfatte alle aktører på markedet og som øge forbrugernes tillid til genbrugsmarkedet. Hermed øges gennemsigtigheden af markedet.

I den tredje rapport ses der på producentansvarsordninger og nye forretningsmodeller med henblik på en øget genbrug og genanvendelse af tekstiler. Producentansvarsordningerne har til formål, at øge producenters og importørers ansvar for tekstilernes miljøeffekter i tekstilernes livscyklus og dermed få dem til at designe produkter i bedre kvalitet og med henblik på genbrug og genanvendelse samt reducere brugen af farlige stoffer.  Endvidere kigger rapporten på nye cirkulære forretningsmodeller som f.eks. Lån, leje, videresalg samt indsamling af alle typer af tekstiler.

Find de nordiske tekstilrapporter her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.