Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt kommissorium for Regeringens klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum

14. juni 2023
Nyt kommissorium for Regeringens klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum
Grønt Erhvervsforum skal løbende følge arbejdet i regeringens 14 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets sektorer og styrke dialogen mellem regeringen, erhvervsliv og fagbevægelse om muligheder og barrierer for virksomhedernes grønne omstilling.

Regeringen relancerede den 30. maj 2023 Grønt Erhvervsforum med fokus på implementering, så grønne løsninger kan komme ud at virke og medvirke til at indfri de danske klimamål. I den forbindelse har Regeringen offentliggjort et nyt, fælles kommissorium for klimapartnerskaberne og Grønt Erhvervsforum (se her).

Grøn Erhvervsforum

Grønt Erhvervsforum skal styrke dialogen mellem regeringen, erhvervsliv og fagbevægelse om muligheder og barrierer i erhvervslivets grønne omstilling. Forummet skal drøfte konkrete veje til at opnå drivhusgasreduktioner gennem indsatser i erhvervslivet og gennem politiske tiltag fra regeringens side samt drøfte erhvervsmulighederne for danske virksomheder i den grønne omstilling.

Organisering og medlemmer jf. kommissoriet: Formandskab ved Erhvervsministeren, Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og Økonomiministeren; de alm. medlemmer repræsenterer fire erhvervsorganisationer, tre dele af fagbevægelserne, de 14 formænd fra klimapartnerskaberne samt CONCITO og Klimarådet.

De 14 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets sektorer fortsætter

Arbejdet med klimapartnerskaberne tilrettelægges med to fokusområder, 1. Inddragelse i udvalgte områder med fokus på implementering, 2. Fokus på udfordringer i den grønne omstilling – både nationalt og global.

Hvert klimapartnerskab vil have forskellige vilkår og muligheder for reduktioner, idet produktionsmetoder, værdikæder, efterspørgsel mv. varierer fra sektor til sektor. Samtidig kan hver sektor tilbyde forskellige løsninger til reduktioner på tværs af resten af samfundsøkonomien.

I beskrivelsen af Sektoren ”Affald og vand, cirkulær økonomi” nævnes bl.a., at der ventes stigende international efterspørgsel efter genanvendelsesteknologi på affaldsområdet, ikke mindst på grund af skærpede genanvendelsesmål i EU's affaldsdirektiv, samt EU's løbende fokus på cirkulær økonomi. For så vidt angår cirkulær bioøkonomi kan anvendelse af biomasse som f.eks. afgrøder, rest- og sidestrømme og affald gennem bioraffinering også belyses.

Tidligere beskrivelser, anbefalinger og sektorkøreplaner fra de 14 klimapartnerskaber, herunder Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi og partnerskabets sektorkøreplan fra marts 2021, kan findes her.

Arbejdet med klimapartnerskaberne følges løbende i Grønt Erhvervsforum, der skal mødes halvårligt.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.