Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Ny rapport om omfordeling af fosforoverskud fra husdyrgødning

09. februar 2018
Ny rapport om omfordeling af fosforoverskud fra husdyrgødning

Rapporten ser på økonomi i teknologiske løsninger til omfordeling af fosfor i Nederlandene og i Danmark. Nogle fjerkræ-, mink- og kvægbrug i Danmark skal gøre mere ved gødningen pga. fosforlofter indført i sommeren 2017. Teoretisk er der nok husdyrgødning og affald i Jylland til at dække gødskningsbehovet.

(Klik her for stor version af billede, som ikke er fra rapporten men fra et projekt hos DAKOFA)

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet har udarbejdet og offentliggjort rapporten "Analyse af omkostningseffektiviteten ved anvendelse af miljøteknologi til recirkulering af fosfor fra husdyrgødning" for Miljøstyrelsen

Nederlandene har en høj husdyrintensitet og et lille areal.  Ca. 25 % af husdyrgødningen eksporteres derfor ud af landet, mens ca. 25 % omfordeles på andre udbringningsarealer over relativt store distancer inden for landet. Ca. 25 % af husdyrgødningen forarbejdes forud for eksport eller øvrig omfordeling. Forarbejdningen omfatter teknologier som separation af flydende husdyrgødning til en fast og en flydende fraktion, nitrificering/denitrificering af den flydende fraktion og omdannelse til frit kvælstof, produktion af gødningspiller med højt fosforindhold baseret på den faste fraktion og produktion af koncentreret kvælstofgødning baseret på den flydende fraktion.

Den nye danske husdyrlov med introduktion af fosforlofter betyder en stramning for 3-5 procent af alle bedrifter i forhold til de krav, de havde alene som følge af harmonikravene (krævet minimumsareal til husdyrgødningen i forhold til antal husdyr). De bedrifter, der påvirkes, er primært fjerkræ-/minkbedrifter og kvægbedrifter, der i dag har en høj fosfortildeling. Det vurderes, at relativt få danske bedrifter fremover vil vælge separation af gylle, og de fremtidige muligheder for afbrænding af den faste fraktion er usikre, hvorfor transport og yderligere anskaffelse af harmoniareal nok vil være den foretrukne løsning. 

De separationsteknologier, der typisk bruges i Danmark, er dekanterseparation og separation via skruepresse. Den typiske maksimale afstand for transport af husdyrgødning i Danmark er i dag under 10 km, hvorfor der sjældent vil være bedrifter, der fragter en større andel af gyllen længere end 20 km. I langt de fleste tilfælde er separationsteknologier samlet set for dyre i forhold til længere gylletransport i Danmark, hvorfor få har investeret i separationsanlæg. Det vurderes, at for en fjerkræ-bedrift vil øget transport være en billigere løsning end forarbejdning selv med de priser, der gælder i Nederlandene baseret på et stort effektivt anlæg (BMC Moerdijk, som afbrænder cirka 450.000 tons fjerkrægødning hvert år). Og for en typisk kvægbedrift vil det samlet set være billigst at udvide harmoniarealet i kombination med en reduktion i anvendelse af startgødning til majs.

Det vurderes baseret på tidligere analyser, at den afstand, hvor transportomkostningerne svarer til omkostningerne ved anvendelse af separation i Danmark, typisk er 30-70 km. Til sammenligning er den gennemsnitlige transportafstand for gylle til nyere biogasanlæg i Danmark cirka 15 km, mens den typiske transportafstand med naboaftaler er 2-10 km. Det vurderes endvidere, at der med nye muligheder for afbrænding af fjerkrægødning kan opstå nye muligheder, alt efter hvilke krav der stilles til afbrændingen, men omvendt kan denne tilgang gå imod et ønske om øget recirkulation af næringsstoffer.

Endelig ser analysen på, hvor stor en del af fosformængden der kunne omfordeles internt i Danmark med henblik på at reducere behovet for fosfor i handelsgødning. Den samlede mængde fosfor i husdyrgødning og anden organisk gødning (affald -  her i rapporten fosfor fra spildevandsslam) i Jylland er på niveau med den høstede mængde fosfor i afgrøden i Jylland. En omfordeling baseret på den høstede mængde fosfor ville derfor teoretisk betyde, at der ikke var behov for køb af fosfor i form af handelsgødning i Jylland. Selv med denne grænse for fosfortilførsel vil der være begrænset behov for omfordeling mellem regioner. Omvendt tildeles landbrugsarealerne på Sjælland samlet set en fosformængde, der ligger lidt under den mængde, der fraføres.

Rapporten ”Analyse af omkostningseffektiviteten ved anvendelse af miljøteknologi til recirkulation af fosfor fra husdyrgødning på baggrund af erfaringer fra Nederlandene, IFRO Udredning nr. 29/2017” kan hentes her 

EU har ved to ændringer til gennemførselsesforordningen (nr. 142 fra 2011) til den animalske biproduktsforordning (nr. 1062 fra 2009) givet lempeligere emissionskrav til afbrænding af husdyrgødning end de generelle direktivbestemte krav til affaldsforbrændingsanlæg. Der fremgår, at restprodukterne fra afbrændingen af husdyrgødningen skal nyttiggøres, eller, hvis det ikke er hensigtsmæssigt, bortskaffes eller anvendes i overensstemmelse med de relevante EU-forskrifter. IFRO-rapporten indeholder ikke referencer til de to nedenstående forordninger.

EU forordning nr. 592 fra 2014 lemper emissionkrav vedr. afbrænding af fjerkrægødning i anlæg mindre end 5 MW med automatisk indfødning. Forordningen kan findes her

EU forordning nr. 1262 fra 2017 lemper emissionskrav ved afbrænding af anden husdyrgødning end fra fjerkræ i anlæg mindre end 50 MW med automatisk indfødning (hvis udelukkende hestegødning til anlæg mindre end 0,5 MW, så tillades manuel placering af gødningen i brændkammeret). Forordningen kan findes her