Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny plast-pagt skal sætte turbo på arbejdet mod en cirkulær plastøkonomi

12. marts 2020
Ny plast-pagt skal sætte turbo på arbejdet mod en cirkulær plastøkonomi
En række europæiske nationalstater, herunder også Danmark, mere end 60 virksomheder samt en række NGO’er har netop underskrevet en ny europæisk plast-pagt, som skal understøtte det igangværende arbejde hen imod en cirkulær plastøkonomi.

Det nye initiativ, der blev lanceret den 6. marts, former et nyt europæisk netværk for offentligt-privat samarbejde, hvorunder regeringer og private aktører fra hele værdikæden kan arbejde videre med arbejdet mod en (mere) cirkulær plastøkonomi gennem bl.a. samarbejde, koordinering, harmonisering og innovation. Pagten er frivillig, men skal forpligte alle de aktører, der underskriver den, på en række minimumsmål, der dels skal nedbringe anvendelsen af virgin plast og dels skal sætte skub i markedet for genanvendt plast. Mere specifikt, vil alle aktører, der har underskrevet den nye pagt, stile mod følgende mål for 2025:

  • At gøre plastemballager genbrugelige, hvor det er muligt og i alle tilfælde, genanvendelige
  • At øge kapaciteten til indsamling, sortering og genanvendelse med 25 procentpoint og nå et niveau, der svarer til efterspørgslen efter genanvendt plast
  • At reducere mængden af plastprodukter af virgin plast med minimum 20%, hvoraf minimum halvdelen skal være en absolut reduktion af virgin plast
  • At anvende minimum 30% genanvendt plast i emballager og produkter

Pagten er som nævnt frivillig, men alle, der underskriver pagten, vil skulle overvåge og indrapportere indsatser og resultater hvert år. Den britiske organisation WRAP er sekretariat for opgaven.

Samtidig med, at pagten blev lanceret, blev det også annonceret, at pagten er blevet medlem af Ellen MacArthur Fondens globale Plastic Pact network.

Pagten har i skrivende stund mere end 80 underskrivere.

Læs mere

Du kan læse mere om, og eventuelt også tilmelde dig, den nye plast-pagt på hjemmesiden her.

Læs mere i vidensbanken

PlastCirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.