Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny kortlægning af bæredygtige tekstilprojekter i norden

10. februar 2023
Ny kortlægning af bæredygtige tekstilprojekter i norden
Nordisk Ministerråd har netop offentliggjort en kortlægning, der indeholder en beskrivelse af en lang række tekstilprojekter i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Rapporten indeholder ligeledes en beskrivelse af de aktuelle udfordringer som mode- og tekstilindustrien står over for samt giver et overblik over eksisterende og kommende lovgivning, der påvirker den nordiske tekstiløkonomi.

Kortlægningen af initiativerne er opdelt i fem temaer 1) Materialer og design, 2) Produktionsmetoder, 3) Forbrug og cirkulære forretningsmodeller, 4) Indsamling, sortering og genanvendelse og 5) Governance og kapacitetsopbygning.

Kortlægningen er udført som første skridt i et nordisk tekstilsamarbejder, der skal bidrage til at reducere unødigt forbrug af tøj og tekstil, forlænge levetiden af tekstiler, fremme cirkulære forretningsmodeller i den nordiske mode- og tekstilindustri og derudover styrke indsamling, sortering, genbrug og genanvendelsen af tekstiler.

Under temaet materialer og design finder man blandt andet det danske projekt Hemp4Tex, der er støttet under innovationsfonden med det formål at udvikle bæredygtige tekstiler af danskproduceret hamp. Med projektet forventer forskerne at udvikle et særligt dyrkningskoncept, herunder ny høstteknologi, som kan skåne hampestænglerne, ny forarbejdningskoncept til ekstraktion af fibre, hvori indgår behandling bl.a. med enzymer for at optimere spinding af fibre til garn og tekstiler. De færdige tekstiler skal i første omgang bruges som møbelstoffer og gardiner, men også til nye tøjdesigns.

Under temaet produktion finder blandt andre den danske virksomhed Rodinia Generation, som er en såkaldte "micro factory", som er koblet op på intelligent software. Mikrofabrikken fylder ikke mere end en shippingcontainer og består af fem maskiner, som tilsammen kan farve og printe på hvidt stof samt lave tøjets mønstre. “Softwaren fortæller mikrofabrikken, hvor mange bluser der skal produceres, hvilke farver og print bluserne skal have, og hvordan mønstrene skal placeres på stoffet, så der går mindst muligt til spilde. Produktionsmetoden kan således nedbringe tekstilernes miljømæssige fodaftryk, men ligeledes være med til at undgå overproduktion.

Rapporten indeholder således en lang række inspirerende projekter, som kan bruges til inspiration til nye materialer, designs, produktionsmetoder m.m.

Læs mere her

Du kan læse hele kortlægningen her hos Nordisk Ministerråd

Du kan læse mere om det nordiske samarbejder her på Miljøstyrelsens hjemmeside 

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomiTekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.