Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny inspiration til bekæmpelse af madspild

11. oktober 2023
Ny inspiration til bekæmpelse af madspild
Ny rapport evaluerer på 78 forskellige initiativer mod madspild. Resultaterne viser, at mange initiativer faktisk har en positiv effekt.

EU har forpligtet sig til at arbejde for FN’s verdensmål nummer 12.3, som bl.a. siger, at den globale mængde madspild pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau skal halveres inden 2030 og at fødevaretabet i fødevareproduktionen og langs forsyningskæderne skal reduceres. EU bekræftede, at de ønsker at opfylde dette mål, bl.a. ved at sætte juridisk bindende mål for at reducere niveauet af madspild i EU’s såkaldte jord-til-bord strategi, som blev præsenteret tilbage i 2020.

Ifølge en ny baseline for området sker over halvdelen af det madspild, der genereres i EU, i forbrugsleddet, hvorfor forbrugerne er afgørende for at komme i hus med de fastsatte mål. Forbrugernes madspild (både i og uden for hjemmet) er imidlertid et mangefacetteret og komplekst problem, som både er påvirket af fødevareforsyningskædens dynamik, miljøet omkring fødevarer og en række adfærdsrelaterede aspekter, hvorfor det ikke umiddelbart er åbenlyst, hvor og hvordan man bør sætte ind for at komme problemerne til livs. For at blive klogere på, hvad der fremover bør gøres på området, har man derfor i en ny rapport undersøgt og evalueret hele 78 forskellige madspildsrelaterede initiativer på tværs af de europæiske medlemsstater.

Resultaterne i den nye undersøgelse viser først og fremmest, at størstedelen af de undersøgte initiativer var succesfulde i forhold til enten at reducere mængden af madspild eller til at fremme ændret adfærd. Dette indikerer, at implementering af veldesignede og overvågede initiativer for adfærdsændringer, kan føre til væsentlige reduktioner i madspild, som det bl.a. er set i Holland og i Storbritannien. Resultaterne viser imidlertid også, at størrelsen på effekten varierer og at det er ikke sandsynligt, at alle initiativer kan kopieres til lande- eller regionalt niveau. Det ser umiddelbart ud til, at succesen med adfærdsændringer i høj grad afhænger af hvordan praksis (som eksempelvis en kombination af nudging og oplysningskampagner) kombineres med et samarbejde med engagerede interessenter, der implementerer initiativet, herunder politiske beslutningstagere på alle niveauer.

Rapporten præsenterer samtidig også ramme som kan anvendes til fremtidige evalueringer, så forskere og praktikere kan vurdere effekten af nye initiativer. I den forbindelse påpeges det også, at det er vigtigt, at der stilles ressourcer til rådighed til også at vurdere effekten af initiativerne på mellemlangt og langt sigt.

I Bilag 1 kan man i øvrigt finde korte faktaark for hver af de undersøgte initiativer, hvorfra der således også er en hel del inspiration at hente.

Læs mere
Du kan læse mere i rapporten ”Evaluation of consumer food waste prevention interventions” som du finder på Kommissionens hjemmeside.

Læs mere i vidensbanken

Organisk Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.