Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Nu er fordelingen af de 116 millioner til fremme af den cirkulære økonomi på plads
![Nu er fordelingen af de 116 millioner til fremme af den cirkulære økonomi på plads](https://d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net/typo3temp/GB/csm_Groenne_penge_9a3194677a_7b247bc601.jpg)
De afsatte midler kommer dels fra den nu afsatte pulje til strategi for cirkulær økonomi, dels fra Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet
De 116 millioner fordeles på:
- En politisk aftalt pulje på 60 millioner
- 30 millioner fra Miljø- og Fødevareministeriet
- 26 millioner fra Erhvervsministeriet
Politisk aftale om udmøntning af pulje på 60 mio
For at sætte skub i omstillingen til en mere cirkulær økonomi har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, netop aftalt udmøntning af en pulje på 60 mio. kr., aftalt som en del af "Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer" fra november 2017. Puljen går til 11 konkrete initiativer fordelt på seks fokusområder.
De seks fokusområder er:
- Virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling
- Data og digitalisering i en cirkulær økonomi
- Cirkulær økonomi gennem design
- Nye forbrugsmønstre gennem cirkulær økonomi
- Et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer
- Cirkulær økonomi i bygninger og biomasse
Med aftalen udmøntes midler til nedenstående 11 initiativer:
Initiativ A: Etablere én indgang til det offentlige for virksomheder med cirkulære forretningsmodeller.
- Det skal være lettere for virksomhederne at se, om en ny teknologi, forretningsmodel eller produktionsmetode kan anvendes inden for den gældende regulering.
Initiativ B: Udvidet adgang til finansiering af cirkulære forretningsmodeller.
- Den Grønne Investeringsfond skal kunne yde garantier
Initiativ C: Understøtte digitale cirkulære muligheder ved kommercielt brug af data og challenges.
- Udbrede kendskabet til www.challenges.dk
- Igangsættes en analyse og pilotprojekter vedr. offentlige og private data, som kan understøtte cirkulær forretningsudvikling
Initiativ D: Øge dansk deltagelse i europæisk arbejde med cirkulære standarder.
- Sikre, at Dansk Standard kan øge engagementet i arbejdet med at udvikle cirkulære standarder på EU-niveau
Initiativ E: Fremme cirkulære indkøb.
- Partnerskabet for offentlige grønne indkøb, Forum for bæredygtige indkøb, og portalen ”Den ansvarlige indkøber”, forlænges og videreudvikles med øget fokus på cirkulære indkøb.
Initiativ F: Fremme mere standardiseret indsamling af husholdningsaffald.
- Igangsætte udarbejdelse af branchefælles standarder for indsamlingsordninger og sorteringskriterier for husholdningsaffaldet
Initiativ G: Udvikle en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet
- Øge genbrug af byggevarer i nye byggerier
Initiativ H: Udbrede selektiv nedrivning.
- Forbedre sporbarheden for byggeaffald
- Undersøge, hvordan man kan lave standardiserede nedrivningsplaner og -uddannelse
- 1,0 mio. kr. i støtte til det private ”Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet”, det tidligere "Videncenter for håndtering og Genanvendelse i Byggeriet (VHGB)"
Initiativ I: Få mere værdi ud af biomassen.
- Gennemføre en analyse, som kan fungere som en del af grundlaget for en mulig kommende National Bioøkonomistrategi
- Undersøge hvilke markedsmuligheder Danmark kan komme til at udnytte i fremtiden indenfor det bioøkonomiske område
- Etablere en ny madspilds-tænketank
Initiativ J: Cirkulære kommuner og regioner.
- Initiativet er ikke omtalt i Strategi for cirkulær økonomi
- Udvikle og afprøve nye cirkulære løsninger i praksis i kommuner og regioner
Initiativ K: Videreføre det grønne nationalregnskab.
- Initiativet er ikke omtalt i Strategi for cirkulær økonomi
- Undersøge i hvilket omfang cirkularitet og andre miljøaspekter kan indgå i officielle beregninger og publikationer
30 millioner fra Miljø- og Fødevareministeriet
De 30 millioner kommer fra egenfinansiering i ministeriet og udmøntes på fem initiativer:
- Skabe lige vilkår på markedet for affald og genanvendte råvarer
- Undersøgelse af, mulighederne for at samle administrations- og tilsynsopgaver vedr. affald og genanvendte råvarer i én enhed
- Indarbejde cirkulær økonomi i produktpolitikken
- Initiativet hænges sammen med Initiativ D ovenfor, men indeholder også andre elementer:
- Styrkelse af indsatsen i forhold til EU-arbejdet vedr. krav om cirkulær økonomi til energirelaterede produkter og opgørelse af produkters miljøegenskaber
- Udbrede miljømærkerne Svanen og Blomsten, samt arbejde for at disse i højere grad fremmer cirkulær økonomi
- Initiativet hænges sammen med Initiativ D ovenfor, men indeholder også andre elementer:
- Øge fokus på totaløkonomi i offentlige indkøb
- Udarbejdelse af nye totalomkostnings- og LCA-værktøjer der bl.a. tager højde for omkostninger og indtægter med håndtering af affald.
- Liberalisere håndteringen af elektronikaffald
- Undersøgelse af muligheden for at give certificerede virksomheder mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse
- Understøtte digitale cirkulære muligheder ved kommercielt brug af data og challenges (udbygning af statistik over Danmarks ressourceproduktivitet)
- Initiativet hænger sammen med Initiativ C ovenfor
26 millioner fra Erhvervsministeriet
De 26 millioner kommer fra egenfinansiering i ministeriet og skal alle anvendes til at fremme den cirkulære forretningsudvikling i SMV'er. Dette hænger sammen med Initiativ A og Initiativ B ovenfor.