Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Norge foreslår deponeringsafgiften fjernet!

24. oktober 2014
Norge foreslår deponeringsafgiften fjernet!

Affald Norge har sammen med Norsk Industri arbejdet på at få fjernet deponeringsafgiften i Norge.

Ifølge Affald Norges nyhedsbrev fra 9. oktober 2014 er Norges nuværende regering enig i, at afgiften på slutbehandling af affald ikke er samfundsøkonomisk nyttig og foreslår afgiften fjernet i et nyt forslag til statsbudgettet.

Affald Norge skriver, at deponeringsafgiften blev indført for at stimulere øget kildesortering og materialegenanvendelse, men at afgiften som styringsredskab mistede sin effekt, da forbuddet mod deponering af bionedbrydeligt affald blev indført i 2009. Affaldsmængderne til deponering i Norge er faldende og små, og som følge heraf er indtægterne fra deponeringsafgiften faldende. En fjernelse af deponeringsafgiften vil give en betydelig administrativ forenkling, siger Affald Norge. Det fremhæves endvidere, at deponiejerne oplever, at afgiften bidrager til, at prisen for deponering er for høj for den enkelte aktør, og at affaldet derfor havner i grøftekanterne og andre uønskede steder. Hvorvidt dette er dokumenteret fremgår ikke. Det fremgår endvidere heller ikke om det påtænkes at introducere andre styringsredskaber, som vil fastholde den lave andel til deponering – f.eks. for at forhindre øget deponering af de uorganiske affaldstyper (bygge- og anlægsaffald) eller øget modtagekontrol for at sikre overholdelse af gældende lovgivning.

En samfundsøkonomisk analyse, som Affald Norge har ladet gennemføre, viser, at der kan spares mellem 26 og 41 millioner norske kroner årligt. Beregningerne viser, at det bedre kan svarer sig at afskaffe afgiften helt frem for at sætte den ned til et niveau svarende til de marginale miljøomkostninger, som deponering medfører (hvorvidt disse beregninger også omfatter omkostninger til efterbehandling er uklar). Det fremgår ikke, om analysen har været underkastet uafhængig review.

Erfaringer med afskaffelse af deponeringsafgiften i Holland

I Holland afskaffede man i januar 2012 deponeringsafgiften, idet lignende argumenter blev trukket frem. Mængderne til deponering udgjorde 2-3%, og fra politisk side mente man, at der ikke længere var behov for deponeringsafgiften som styringsredskab. Forbuddet mod deponering af 61 affaldskategorier anses for tilstrækkelig styring af området. Afgiften ansås for at være blevet en uforholdsmæssig administrativ byrde. Siden fjernelsen af deponeringsafgiften er udviklingen i mængder til deponering blevet fulgt på månedsbasis. Erfaringerne viser, dette ikke har ført til øget deponering af hverken brændbart affald eller bionedbrydeligt kommunalt affald. Derimod kan det ikke afvises, at der vil sker en stigning i mængderne af ikke brændbart affald – formentlig op til et vist niveau, hvorefter der igen vil indstille sig en form for økonomisk ligevægt.

(se nyhed fra d. 10 nov 2014 om genindførelsen af deponeringsafgiften i Holland)

Anvendelse af deponeringsafgiften som styringsredskab i EU

I EU har 20 lande introduceret en afgift på affald til deponering, og ifølge en undersøgelse fra ETC/SCP 2012 er afgiften i de fleste lande stigende (mellem 50 og 70 euro). Analyseres forholdet mellem deponeringsafgiftens procentvise stigning og mængderne af kommunalt affald (municipal waste) til deponering, ses kun en svag korrelation. Men dette betyder dog ikke, at afgiften er et ineffektivt syringsredskab, men at det er nødvendigt at se afgiften som en andel af den samlede omkostning for at deponere affald (gate fee). Et studie fra Kommissionen har vist, at der er en klar sammenhæng mellem den totale pris for deponering af et tons affald og andelen af kommunalt affald til deponering (Bio Intelligence Service 2012). Dertil kommer, at de fleste lande også anvender andre styringsredskaber til at regulere mængder af affald til deponering – f.eks. forbud mod deponering af bionedbrydeligt affald, krav om forbehandling af affald.

Deponeringsafgiften anses generelt for - i kombination med andre styringsredskaber - at være et stærkt værktøj til at få nedbragt affaldsmængderne til deponering. Hvorvidt det også er et godt redskab til at holde affaldet væk fra deponeringsanlæggene, eller om afgiften går hen og bliver en administrativ tung byrde uden effekt, er der ikke mange erfaringer med.

Ud fra de danske erfaringer med indførelse og håndhævelse af deponeringsafgiften er der risiko for
, at en fjernelse af deponeringsafgiften vil gøre det økonomisk attraktivt at deponere visse affaldstyper – herunder f.eks bygge- og anlægsaffald eller affald fra shredning af metalaffald (shredderaffald) – affaldstyper, der ikke på anden vis gives incitament til at genanvende eller nyttiggøre. Dermed vil også det økonomiske incitament til udvikling af miljøteknologi til genanvendelse og udnyttelse af ressourcerne forsvinde.

Læs nyheden fra Affald Norge her

Se den samfundsøkonomiske analyse her

Læs mere om de hollandske erfaringer her

Læs om deponeringsafgiften som styringsredskab i EU her:

ETC/SCP working paper 1/2012: Overview of the use of landfill taxes in Europe

Bio Intelligence Service, 2012, Use of economic instruments and waste management performance