Nyhed: Muligheder for at øge genanvendelse af plast fra bygge- og anlægssektoren

Miljøstyrelsen udgav i december en rapport om potentialet for at etablere tilbagetagningsordninger for byggevarer af plast indenfor bygge- og anlægssektoren. Rapporten er et resultat af sektorsamarbejdet, der blev sat i gang med handlingsplanen, Plastik uden spild, fra 2018. Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, er der aftalt mål for det plast, der sendes til forbrænding fra byggesektoren, så branchen skal sortere 25 pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 75 pct. i 2030.

Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan rammevilkår og aktører kan bidrage til sorteringen, og giver tre mulige modeller for tilbagetagningsordninger:

• Virksomhedsløsning: en plastproducent, som samarbejder med andre aktører i værdikæden om at tilbagetage plast primært fra deres egne produkter (fx Kingspans ordning i England og Holland på PUR/PIR og Tarketts ordning for blød PVC). Denne løsning er den letteste at starte, fordi der er få aktører, men til gengæld er den miljømæssige effekt mindre, da det kun er én producents produkter.
• Brancheløsning: Denne løsning kræver et tæt værdikædesamarbejde og en separat organisation, der kan koordinere og stå for logistikken. Denne løsning giver en større miljøeffekt, men da kvaliteten af den sorterede plast kan være lavere, vil efterspørgslen blandt virksomhederne efter genanvendte materialer være mindre med denne ordning. Disse løsninger er ikke udbredte p.t.
• Brancheorganiseret indsamlingsordning: her afhentes plastaffaldet og det transporteres til genanvendelse, uden at det er hos en specifik producent eller specifik branche (fx WUPPI-ordningen eller FleXskrald). Indsamlingen vil blive øget i denne type ordning, men det er vigtigt, at den også kan afsættes til genanvendelse. Der kan også være behov for økonomisk støtte for at sikre en god opstart. 

Der kan være særlige udfordringer ved at genanvende nedrivningsaffald (historisk affald) i en tilbagetagningsordning, da det kan være kontamineret med fx lim eller andre kemiske stoffer, og det kan være vanskeligt at henføre de enkelte fraktioner til en specifik virksomhed. Det kan også være vanskeligt at genanvende plastmaterialer, der har været i en bygning i mere end 50 år. Til gengæld vil der nok være mere interesse for at genanvende det affald, der opstår under monteringen af materiale i byggeriet (fx fraskær), da det er en renere fraktion.

Rapporten giver et godt indblik i udfordringerne på byggepladsen. Nedenfor er et udpluk heraf:

• der er begrænset motivation til at sortere ud over de fraktioner, der direkte er et krav om i affaldsbekendtgørelsen, da der er begrænset plads på byggepladsen til affaldsbeholdere og at plast vejer mindre end andre affaldsfraktioner
• omkostningen til affaldshåndtering pålægges ofte de enkelte entreprenører, men dette kan betyde, at  nogle aktørgrupper forsøger at slippe for omkostningen ved at benytte andre entreprenørers affaldscontainere.
• hvis bygherren ikke har præciseret sorteringskravene i udbudsmaterialet, kan det betyde, at en aktør kun sorterer et minimum
• det kan være uklart, om alle medarbejdere på pladsen har den fornødne viden til at sortere plast (i flere fraktioner) og til at sikre en optimal strukturering af sorteringen
• der er ikke tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at sortere plastaffald, da det ofte er billigere at lade plasten gå til forbrænding end at sende den til genanvendelse
• der arbejdes ofte på akkord, og ”Den gængse kultur på byggepladser er derfor præget af, at det handler om, at det skal gå hurtigt fremfor at det skal foregå bæredygtigt.”

Læs mere
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 2219, December 2022, Cirkulære potentialer for plastik i byggebranchen