Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Mod en cirkulær tekstilindustri – teknologiske barrierer og muligheder

20. marts 2024
Mod en cirkulær tekstilindustri – teknologiske barrierer og muligheder
I en ny rapport, igangsat af Miljøstyrelsens sekretariat for MUDP, har Teknologisk Institut (TI) kortlagt de teknologiske barrierer for omstillingen af tekstilindustrien, men udover at identificere de nuværende barrierer har TI i samarbejde med en lang række aktører udpeget de muligheder, der opstår for Danmark når løsningerne skal findes.

Rapporten tilbyder et indblik i den seneste teknologiudvikling på tværs af tekstilers livscyklus, sætter perspektiv og vurderer de teknologiske hindringer samt fremlægger forslag til, hvordan man ved samarbejde kan overkomme disse barrierer. Rapporten har til formål at inspirere til dialog og handling, da vejen til en mere cirkulær og bæredygtig tekstilindustri kræver samarbejde på tværs af både brancher, fagdiscipliner og landegrænser.

Det fremgår af rapportens forord, at teknologi ikke kan stå alene når tekstilindustrien skal omstille sig. Teknologiudvikling skal derfor understøttes af andre initiativer, der adresserer f.eks. overproduktion, dårlige arbejdsvilkår og forbrugeradfærd. Forbruget af tekstiler, forbundet med bl.a. fast-fashion, skal reduceres markant, men det fremgår at denne vinkel ikke er det primære fokus i denne rapport.

Rapporten zoomer derimod ind de teknologiske barrierer for cirkulationen af tekstiler.

Der peges på følgende 4 væsentlige barrierer for den cirkulære omstilling:

  • Tekstilmaterialer er ressourcekrævende at producere.
  • Tekstilaffald er komplekst og forskelligartet
  • Mangel på nye og videreudvikling af eksisterende genanvendelsesteknologier
  • Risiko for overførsel af uønsket kemi

Under den først nævnte barriere om den ressourcekrævende produktion peges der blandt andet på mulighederne for at producere PET fra biologiske kilder, da det er identisk med PET baseret på råolie. Materialet forventes dog først at blive udbredt på lang sigt, da der skal fokuseres på at effektivisere processerne til fremstilling af PET fra biologiske kilder for dermed at sænke produktpriserne. Ligeledes nævnes Naturfibre fra alternative kilder som hør og hamp er på forskellige udviklingsstadier. Nogle naturfibermaterialer forventes at være tilgængelige på kort sigt; det gælder f.eks. hør, der efterhånden er udbredt i markedet. For at hør kan erstatte f.eks. bomuld, skal der fremadrettet fokuseres på at forbedre hørs materialeegenskaber, så som holdbarhed, krympning og tilbøjelighed til at krølle.

Genanvendte fibre nævnes ligeledes som alternativ, og der peges på at genanvendelse til fibre fra mekaniske genanvendelsesprocesser på nuværende tidspunkt er tæt på markedet. Der skal dog imidlertid fokuseres på at minimere kvalitetsforringelsen af materialerne og på at fjerne risikoen for at overføre uønskede kemiske indholdsstoffer. Teknologier, der genanvender tekstilaffald til monomerer og polymerer er på forskellige udviklingsniveauer, hvor enkelte store anlæg forventes at være operationelle i 2025, mens nye løsninger forventes løbende at komme til på lang sigt.

Rapporten peger således på perspektiver og muligheder under hver af de fire identificerede barrierer.

Herefter går rapporten i dybden med alle niveauerne i værdikæden: materialer, produktdesign, brugsfasen, sortering og genanvendelse, der alle behandles i dybden i hvert sit kapitel.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af viden indhentet fra eksperter i advisory boardet, øvrige fageksperter, inputs fra den danske tekstilindustri gennem åbne arrangementer (såkaldt ’Vidensforum’), litteraturstudier og Teknologisk Instituts generelle indsigt i tekstilbranchen.

Advisory Board bestod af Dansk Industri, BESTSELLER, Gabriel, VIA University College, Roskilde Universitet, Dakofa, Dansk Erhverv Wear samt Dansk Mode & Tekstil.

Læs hele rapporten her på TI's hjemmeside 

Læs mere i vidensbanken

TekstilerCirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.