Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ministerrådets bemærkninger til Ecodesign-forordningen

04. oktober 2022
Ministerrådets bemærkninger til Ecodesign-forordningen
Færre delegerede retsakter, mindre administration og mere fortrolighed om virksomhedsoplysninger

Den  30. marts i år fremlagde Europa-Kommissionen deres forslag til en forordning om ecodesign, eller miljøvenligt design for bæredygtige produkter. Forslaget omfatter alle produkter, der markedsføres i unionen, undtagen fødevarer, foder og medicinalvarer. Kommissionen foreslår bl.a., at alle produkter skal have et digitalt produktpas, at Kommissionen kan fastsætte obligatoriske kriterier for grønne offentlige indkøb og at det skal være sværere for store virksomheder at destruere ikke-solgte varer. Forordningen er er en rammelovgivning, hvor de specifikke krav til hvert enkelt produkt eller produktgruppe skal fastsættes i delegerede retsakter.

Forslaget til ecodesign forordning blev drøftet på sidste uges ministerrådsmøde, og her var der bekymring vedrørende den udstrakte brug af delegerede retsakter. Det skriver Euractiv. Ministrene foretrak i stedet at bruge "implementing acts", som giver EU-landene større indflydelse på beslutningstagningen. Delegerede retsaktker bliver drøftet i en komitologi-procedure, hvor medlemslandene deltager i en teknisk tilpasningskomité.

Endvidere var der bekymring for hvordan myndighederne skal overvåge markedet og håndhæve de nye regler, og for de større administrative byrder der vil være for særligt små og mellemstore europæiske virksomheder.

Endelig fandt ministrene, at det digitale produktpas skal udformes mere omhyggeligt, så forhold som omkostningseffektivitet, fortrolighed og proportionalitet skal sikres.

Læs mere
Euractiv, 4.10.2022 - EU ministers challenge Commission’s ‘green products’ regulation
DAKOFA, 30.3.2022 - Bæredygtige produkter skal være normen

Læs mere i vidensbanken

EU love & rammebetingelser
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.