Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ministeriets rapport ”Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale” offentliggjort

23. august 2016
Ministeriets rapport ”Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale” offentliggjort
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har nu offentliggjort rapporten, hvor beregninger fra McKinsey & Company omtaler mulige effektiviseringer for 7,1 mia. kr., heraf 0,5 mia. indenfor affaldsforbrænding.

Rapporten er omtalt på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside, hvor ministeren bl.a. udtaler, at regeringen lægger vægt på effektiviseringer men ikke kommer til at blande sig i hvilke ejerformer, der skal være i forsyningssektoren.

Rapporten forholder sig til sektorerne Drikkevand, Spildevand, Fjernvarme, El-distribution, Gas-distribution og Affaldsforbrænding, hvilket fremgår af en forholdsvis nemt læst sammenfatning.

Selve hovedrapporten indeholder en uddybende sektorgennemgang, hvor bl.a. Affaldshåndtering omtales mere bredt (se siderne 73-85). For affaldshåndtering er hovedvægten dog på analysen af effektiviseringspotentiale indenfor affaldsforbrænding, hvilket begrundes med tilgængelighed af data (m.a.o. mangel på økonomisk data mv. for de øvrige dele indenfor affaldshåndteringen).

Hovedrapporten indeholder også flere case-studier, bl.a. af de to forsyningsselskaber KLAR Forsyning og Fors (siderne 134-137), Aalborg Forsyning (siderne 141-143) og ARC (siderne 148-150). Endelig så findes et appendiks med baggrundsmateriale på modelberegninger, herunder for affaldsforbrænding (siderne 219-228).

Sammenfatningen og hovedrapporten kan downloades på Energistyrelsens hjemmeside her

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet omtaler rapporten og citerer ministeren her

 

PS. Nogle korte forklaringer som evt. hjælp til at forstå visse økonomiske fagtermer i rapporten:

Med den nye vandsektorlov er der indført totaløkonomisk benchmarking (total expenditure, TOTEX benchmarking) med krav om indberetning af data både i forhold til drift (operational expenditure, OPEX) og investeringer (capital expenditure, CAPEX). Vægtede gennemsnitlige kapital-omkostninger (weighted average cost of capital, WACC) er et udtryk for de omkostninger, der er forbundet med at fremskaffe kapital til virksomheden og tager højde for både ejernes og långivernes afkastkrav. 
 
En eventuel (teoretisk) benchmarking beregning kan ske ved bl.a. data envelopment analysis (DEA) og stochastic frontier analysis (SFA). DEA bygger på lineær matematisk programmering (a la ingeniørernes produktionsmodeller) og SFA er statistiske metoder (a la økonomernes økonometriske teknikker). Effektivitetsscores kan opstilles for decision making units (DMU's) hvor 'units' (analyse-delene, -enhederne) fx kan være affaldsforbrændingsanlæg.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.