Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Miljøstyrelsen sikrer dansk kapacitet til destruktion af farligt affald
Aftalerne med de to virksomheder er en opfølgning på en ændring i miljøbeskyttelsesloven, som trådte i kraft 1. juli 2014. Med ændringerne fik Miljøministeren hjelm til at indgå aftale om kapacitetsforpligtelse til destruktion af farligt affald i Danmark mod betaling.
Ændringen af miljøbeskyttelsesloven var en udmøntning af Vækstaftalen fra april 2013 og følger anbefalingerne fra den tværministeriel arbejdsgruppe, som efterfølgende blev nedsat. Arbejdsgruppen anbefalede, at kapaciteten i Danmark til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding af hensyn til de miljømæssige EU-forpligtelser skal understøttes. En vis dansk kapacitet er derfor nødvendig for, at der kan destrueres farligt affald i nærområdet. Det blev vurderet, at der er en risiko for, at kapaciteten ikke vil blive udbudt, hvis de virksomheder, der kan stille kapacitet til rådighed, skal gøre det på markedsvilkår.
Arbejdsgruppen har endvidere vurderet, at betalingen for at garantere kapacitet til destruktion af farligt affald ved forbrænding bør fastsættes i overensstemmelse med EU-Kommissionens regler om statsstøtte. Arbejdsgruppen har således vurderet, at betalingen bør fastsættes som en støtte til investeringer og vedligeholdelse af kapaciteten, hvor der helt eller delvist kompenseres for forskellen på omkostningerne og indtægterne. Der vil dermed blive etableret en underskudsdækning, som også kan omfatte, at kapacitetsudbyderen opnår en rimelig forrentning af den af virksomheden investerede egenkapital.
Omkring 90 % af det danske forbrændingsegnede farlige affald, som forbrændes i Danmark, forbrændes på NORDgroup og Special Waste System, mens den resterende del forbrændes på de konventionelle forbrændingsanlæg.
Du kan læse mere om baggrunden for lovændringen og aftalerne her.
Læs DAKOFAs nyhed om Vækstaftalen fra 2013 her.
Læs DAKOFAs nyhed om forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven her.