Nyhed: Masser af kapacitet i Norden til at genanvende tekstilaffald

I perioden august 2020 til december 2022 har det nordiske projekt SATIN (Towards a sustainable circular system of textiles in the Nordic region) undersøgt hvordan man kan øge cirkulariteten af kasserede tekstiler i Norden med udgangspunkt i supply chain management. Det er bl.a. sket ved at fokusere på udbud og efterspørgsel af materialer for at opnå effektivitet i materialestrømme og pengestrømme samt samarbejde mellem aktørerne i hele værdikæden for indsamling, sortering og behandling af kasserede tekstiler. Projektet er gennemført af et større konsortie, der er sammensat på tværs af de nordiske lande og med udgangspunkt i at skabe samarbejde mellem både universiteter og rådgivere samt offentlige, private og velgørende aktører.

I korte træk har projektet:

• Kortlagt og identificeret udfordringer og muligheder i det nuværende system med udgangspunkt i interviews af en række nøgleaktører i Norden.
• Analyseret ni pilotforsøg, der har testet forskellige indsamlingsmetoder. Pilotforsøgene har varieret ift. bl.a. hvem der har organiseret indsamlingen og sorteringen, det geografiske område, hvor indsamlingstjenesten er blevet udbudt, indsamlingsmetoden, og om indsamlingen er blevet udført i en eller to fraktioner (dvs. om genbrugstekstiler og tekstilaffald er indsamlet sammen eller hver for sig).
• Estimeret mængder af genanvendelige tekstiler og deres fibersammensætning med henblik på at sammenligne dem med den nuværende og kommende sorterings- og behandlingskapacitet. I hvert enkelt land samt på Nordisk niveau som helhed.

De indsamlede mængder skal øges
I forhold til indsamling viser rapporten, at indsamlingsraterne i de nordiske lande (stadig) er lav og at der er behov for at øge de indsamlede mængder for at undgå det massive tab af ressourcer, som man stadig ser i alle de nordiske lande. Meget er imidlertid allerede i gang (ikke mindst her i Danmark, hvor husstandsindsamlingen allerede er vedtaget), hvorfor det også forventes, at der kommer til at ske en hel del hen over de kommende år. Om end pilotforsøgene er ganske svære at sammenligne, da der viste sig at være for mange forskellige faktorer på spil, kan man alligevel lade sig inspirere af de forskellige erfaringer som er gjort. Helt generelt konkluderes det i øvrigt også, at der i alle tilfælde bør sættes yderligere fokus på at aktivere borgeren/forbrugeren, idet de er helt centrale for, at indsamlingsmængderne kan øges.

Er den planlagte kapacitet allerede stor nok?
I forhold til sortering og behandling af de genanvendelige materialer viser resultaterne først og fremmest, at den kapacitet for automatisk sortering og for genanvendelse, som allerede er planlagt, vil være tilstrækkelig til at håndtere den samlede genanvendelige fraktion fra Norden, bortset fra en række syntetiske fibre (andre end polyester). For de cellulosebaserede fibre vil der endda være en betydelig overkapacitet, som vil kræve forsyninger fra lande uden for Norden. Konklusionen er baseret på en række ældre analyser, der har estimeret tekstilaffaldets sammensætning, hvor det bl.a. er konkluderet, at tæt på halvdelen af tekstilaffaldet består af >95% bomuld.

Resultaterne er præsenteret i en fin og overskuelig tabel, der sætter navn på de vigtigste anlæg og hvordan de kan matches op med mængderne fra de enkelte lande.

Løsninger for for-sortering mangler
I forhold til mængder og kapaciteter er der imidlertid, ikke overraskende, ubalancer inden for hvert af de nordiske lande, hvilket understreger behovet for samarbejde inden for den nordiske region. Dette skal ikke blot ske ift. de enkelte strømme af tekstilaffald, men også i forhold til at finde gode, effektive løsninger, som kan sikre den for-sortering, som der stadig vil være behov for, forud for den automatiske sortering.

Læs mere
Du kan læse mere i den afsluttende projektrapport ”SATIN – Project end Report”, som du kan finde her på Nordisk Ministerråds hjemmeside