Nyhed: Lovforslag i 2023 om ny organisering af forbrændingssektoren

Regeringen (S) har i september offentliggjort sit Klimprogram 2022, som det er krævet i Klimaloven. Her fremgår det, at den primære drivhusgasudledning fra affaldssektoren i 2030 forventes at komme fra forbrænding af affald (34 %) dernæst deponi (23 %) og biogaslækage (21%), spildevand (11%) og kompostering (9%).

Affaldssektorens udledninger forventes at udgøre ca. 6 pct. af Danmarks CO2e-udledninger i 2030, svarende til 1,8 mio. ton CO2e indregnet virkningen af den vedtagne lovgivning mv. Affaldssektorens udledninger steg fra 2,6 mio. ton CO2e i 1990 til 2,9 mio. ton CO2e i 2020.

Tilpasning af forbrændingskapacitet

Klimaprogrammet omtaler det videre arbejde med tilpasning af forbrændingskapacitet, dvs. reduktioner af kapaciteten med 30 %, hvor regeringen ønsker at fremsætte et lovforslag i 2023. Det fremgår, at tilpasning af forbrændingskapaciteten skal ske gennem en udbudsbaseret løsning, hvor affaldsforbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Dette er i overensstemmelse med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020.

Opfølgning på endelig afrapportering fra ekspertgruppe for en grøn skattereform

Det står i Klimaprogram 2022, at ekspertgruppen for en grøn skattereform ifølge kommissoriet skal aflevere sin endelige afrapportering i 2023, hvor ekspertgruppen bl.a. skal forholde sig til landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på ekspertgruppens anbefalinger. Her vil regeringen ligeledes forholde sig til udledninger fra affald (ekskl. forbrænding).

Effekterne af CO2-afgift på rumvarme er behæftet med meget stor usikkerhed og afhænger bl.a. af effekterne på affaldsvarme. I forbindelse med det kommende udspil om cirkulær økonomi i 2023 skal konsekvenserne af Aftale om grøn skattereform for industri mv. for affald analyseres nærmere. Dette udspil er nævnt i regeringens køreplan for affaldssektoren

Metantab fra biogas

Udledningen af metantab fra biogasanlæg forventes at udgøre 0,4 mio. ton CO2e i 2030. For at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne fremsat lovgivning om regulering af metantab fra biogasproduktion, der forventes at nedbringe metantabet til 1 pct. svarende til en reduktion på ca. 0,5 mio. ton CO2e.

Der er risiko for, at metantab fra biogasanlæg ikke kan udbedres, og at der ikke er tilstrækkelig kontrol med anlæggene. Dette kan reducere effekten på ca. 0,5 mio. ton CO2e i 2030. Reguleringen kan håndhæves ved påbud om udbedringer af kilder til metantab og med bøder og ultimativt støtteophør som sanktionsmulighed, i tilfælde af grove overtrædelser, indtil kravene er overholdt.

Deponi

Udledningerne på deponier forventes at falde til 0,4 mio. ton CO2e i 2030. For at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne igangsat et initiativ, der undersøger mulige lokale reduktionstiltag på deponier og affaldsbehandlingsanlæg.

Tekniske potentialer for at reducere affaldssektorens resterende udledninger i 2030

Der er overordnet set fem måder at reducere de resterende drivhusudledninger i 2030 i affaldssektoren,

1. Forbedret design og udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller kan forlænge produkters levetid, styrke genbrug og dermed reducere affald som sendes til forbrænding.
2. Øge genanvendelsen ved øget udsortering af affald samt udvikling af avancerede sorterings- og genanvendelsesteknologier reducerer mængden af affald til forbrænding, herunder også fossilt affald.
3. Omstille fra fossile til bio- og CCU-baserede materialer (indfanget CO2e kan anvendes i nye produkter og materialer) for at reducere mængden af fossilt affald, der sendes til forbrænding, såfremt den samlede miljø- og klimabelastning er lavere end for de fossile alternativer.
4. Etablere CCS på forbrændingsanlæggene. CCS på forbrændingsanlæggene kan reducere fossile udledninger og levere negative udledninger fra biobaseret affald.
5. Reducere udledninger ved biologisk behandling af affald og deponi ved at udvikle løsninger inden for fx pyrolyse og reaktorkompostering, som kan begrænse udledninger fra biologisk behandling af fx haveaffald og spildevandsslam.

Hvis de ovenstående tekniske reduktionspotentialer i affaldssektoren skal bidrage til indfrielsen af 70 % målet for 2030, er det nødvendigt at træffe beslutning om at sikre velfungerende rammevilkår for CCS på de kommunale affaldsforbrændingsanlæg frem mod 2025. Det skyldes, at det kræver større anlægsprojekter, der tager flere år for at blive realiseret. Herefter vil beslutningsrummet for sektoren være væsentligt indskrænket.

Hent regeringens Klimaprogram 2022 fra den 23. september 2022 her