Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Internationale potentialer og tiltag for øget cirkularitet

23. oktober 2018
Internationale potentialer og tiltag for øget cirkularitet
På den verserende ISWA Årskongres i Kuala Lumpur blev i dag afholdt en session om status for den cirkulære økonomi i relation til diverse materialestrømme og organisatoriske tiltag.

Indledningsvis fortalte Jane Gilbert fra Carbon Clarity i UK om recirkulationen af det organiske affald i OECD-regi. Hun kunne blandt andet fortælle, at potentialet er ikke mindre end 177 millioner tons organisk affald om året og at det økonomiske potentiale ved indsamling af 70 % vil være 65 mio. USD alene for kvælstofudvindingen, 181 mio. USD for fosforudvindingen og ikke mindre end 458 mio. USD for udvinding af kaliumchlorid. Og hvis ikke disse potentialer kunne skærpe interessen, kunne Wilts Henning fra Wuppertal-Instituttet tilføje, at der med reference til en opgørelse fra Ellen MacArthur Foundation vurderes at være et potentiale på 700 milliarder USD ved fuld udnyttelse af de samlede, tilgængelige CØ-potentialer i EU.

Rotterdam vil være frontløbere
I forlængelse heraf præsenterede repræsentanter fra Rotterdam de tiltag, man har gjort for at gøre byen cirkulær på alle tænkelige og utænkelige måder. CØ-tiltagene er eksekveret siden 2016 og forventes fuldt udrullet i 2025, således at ambitionen om at være frontrunner indenfor den urbane version af cirkulær økonomi er en realitet. Rotterdams politiske ledelse og flere forvaltninger har tænkt cirkulære tiltag ind i indkøbspolitikken, hvilket blandt andet har medført udbud om indkøb af kommunale spande, containere, kontormøbler m.v., hvor de nye produkter skal være kendetegnet ved en høj grad af genanvendelige materialer og/eller genbrug af kasserede - men intakte - produkter.

Det har blandt andet medført ensartet indsamlingsmateriel i det offentlige byrum og kontormiljøer, hvilket tillige har medført en mere ensartet kvalitet af de indsamlede mængder. Der er særligt fokus på organisk affald, plast, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald, som tilsammen vurderes at være de væsentligste fraktioner ud fra såvel et kvalitativt som et kvantitativt grundlag. Flere steder i Rotterdam er der oprettet showrooms med mulighed for at visualisere baggrunden og handlemulighederne for borgere og virksomheder og med mulighed for personlig rådgivning, hvilket understreger bestræbelsen på at engagere alle borgere og give et medejerskab for byens ambition om ”Zero Waste” og 3.500-7.000 cirkulære jobs inden 2050.

Fra genanvendelse til cirkularitet
Luk Umans fra OVAM i Flandern fortalte om nogle af de mange tiltag, man hér har gjort for at reducere drivhusgasser med 80-90 % inden 2050. Ud over energifremstilling, er der særligt fokus på affaldsstrømmene, hvor 70 % af MSW i dag indsamles med henblik på genanvendelse. Flanderns ambition er imidlertid at komme videre fra genanvendelse til fuld cirkularitet ved hjælp af krav til design og produktion via en selektiv indkøbspolitik samt udbredelse af grønne forretningsmodeller såsom låne-, leje- og deleordninger. Desuden forsøger man at udbrede initiativer til reparation og istandsættelse af diverse produkter, hvilket understøttes af kommunale tilskud og aktiviteter.

Holland gør det besværligt at komme af med restaffaldet
Maarten Goorhuis fra DAKOFAs søsterorganisation i Holland, NVRD, fortalte om Hollands bestræbelser på at gøre Holland affaldsfrit i 2050, hvilket skal ses i en kontekst af, at den nuværende, nationale affaldsproduktion er 60 mio. tons. Der frembringes i gennemsnit 500 kg. affald pr. hollandske indbygger om året, og den nuværende indsats sikrer en genanvendelse på ca. 50 %. Dermed er der stadig 250 kg. pr. indbygger, som i dag går til energifremstilling på affaldsforbrændingsanlæg. Målet er, at der i 2020 produceres max 100 kg. ikke-genanvendeligt affald pr. indbygger. Dette bliver blandt andet gennemført ved, at et stigende antal hollandske kommuner indfører indsamlingsordninger, hvor husstandene udelukkende får opsamlingsmateriel til genanvendeligt affald; typisk opdelt i organisk affald, pap/papir samt emballageaffald. Det ikke-genanvendelige affald skal borgeren selv bringe til centrale opsamlingspladser, som typisk er placeret i nærheden af indkøbssteder m.v. Indtil videre er det erfaret, at der forekommer varierende mængder ikke-genanvendeligt affald i de genanvendelige ordninger, hvilket vurderes at ske af bekvemmelighedsårsager. Dog er det forhåbningen og forventningen, at dette sorteringsproblem vil blive løst over tid ved hjælp af en øget informationsindsats og borgernes medejerskab for den cirkulære transition.

I denne DAKOFA-nyhed fra 2016 kan du læse mere om, hvordan Holland startede sine forsøg med en bringeordning for restaffald. 





Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.