Nyhed: Hvordan sikrer vi korrekt indhold af genanvendt materiale?

Dette spørgsmål har det britiske konsulenthus Eunomia forsøgt at besvare på vegne af den Canadiske Regering, ved at gennemgå materiale inden for området, herunder eksisterende standarder, standarder, som er under udvikling samt certificeringsprotokoller. Mere specifikt har de:

• Sammenlignet standarder og certificeringer med henblik på at identificere de mest relevante forskelle
• Opnåe indsigt i aktørernes anvendelse og brug af eksisterende standarder og certificeringer
• Identificeret fremtidige behov i forhold til indhold af genanvendt materiale i plastprodukter 

For at kunne sammenligne samt identificere mulige forbedringer for fremtiden, indsamlede forfatterne for hver enkelt af standarderne information om følgende centrale elementer, herunder:

• Beregning af genanvendt indhold, herunder detaljer for indhold af pre- og postforbruger materiale, godtgørelse for ikke-mekaniske processer, tilladte modeller for sporbarhed og allokering af genanvendt indhold i forbindelse med massebalance.
• Verificeringsprocesser inklusive anvendelse af tredjepartsgodkendelse
• Rapportering og krav til genanvendt indhold
• Industriens anvendelse af standarden/certificeringsordningen
• Pris for at rekvirere standarden og opnå/bevare certificeringen i forhold til licenser, revision og brug af mærkning 

I tillæg blev en række industri- og statslige interessenter interviewet med henblik på at forstå anvendelsen af standarder og certificeringsordninger, hvilke faktorer, der påvirker valgene herfor samt de primære barrierer, der påvirker anvendelsen af genanvendt materiale i produktionsprocessen. 

Forskelle og huller må adresseres
Undersøgelsen viste, at verificeringen af genanvendt materiale varierer alt efter plasttype, produktgruppe samt industri. Forskelle imellem valg og brug af standarder og ordninger beror bl.a. på:

• Definitioner af centrale begreber
• Tilladte modeller for både fysisk og kemisk sporbarhed
• Hvad der kan indregnes i beregningen for indhold af genanvendt materiale
• Metode for revision og overholdelse af regler
• Mærkningssystemer
• Hvordan output fra ikke-mekanisk genanvendelse bidrager til mål for indhold af genanvendt materiale 

Baseret på dette arbejde kan forfatterne konkludere, at arbejdet med standarder og certificeringer inden for området stadig har lang vej igen – og dette til trods for, at den første standard for genanvendt plast blev publiceret i 1993. Rapporten viser, at der mangler ensartethed i forhold til definitioner og metoder og at der er forskelige huller i de forskellige ordninger, hvilket gør det svært at sammenligne ordningerne. I rapporten de mest markante forskelle samt en række forslag til, hvordan man kan komme videre på området. 

Den Canadiske Regering, som var opdragsgiver på opgaven, har selv forpligtet sig til et minimumsindhold af genanvendt materiale på 50% i plastprodukter i 2030 og overvejer i den forbindelse, hvilke tiltag de kan og bør gennemføre på området. På baggrund af resultaterne af denne undersøgelse anbefaler forfatterne, at den Canadiske Regering udvikler et nationalt sæt regler, der adresserer ovennævnte forskelle og mangler, med henblik på at ordningerne kan tilpasse sig de nationale regler. På den måde vil virksomhederne herefter kunne vælge den ordning, som passer dem bedst og/eller den ordning, som de allerede i forvejen anvender. 

Læs mere
Du kan finde hele undersøgelsen ”A Comparative Assessment of Standards and Certification Schemes for Verifying Recycled Content in Plastic Products” her