Nyhed: Hvordan kan problematiske stoffer spores gennem værdikæden?

Det nye studie, der er en del af arbejdet med grænsefladerne mellem kemi, produkter og affald, undersøger således metoder til at understøtte informationsstrømmen for problematiske stoffer. Studiet tager fat på både affaldsfasen, affaldssektorens behov for at producere rene, sekundære råvarer af en høj kvalitet samt mulighederne for fysiske informations-flows for produkter.

For at blive klogere på, hvilke muligheder der kan være, er forfatterne dykket ned i 12 forskellige casestudier, der beskriver de nuværende strukturer og karakteristika for forsyningskæder og affaldsbehandling, herunder for små elektriske og elektroniske devices, tæpper, beklædningstekstiler, PVC byggevarer, papir- og fødevareemballager samt møbler.

De nuværende informationsstrømme for problematiske stoffer er i den forbindelse blevet kortlagt og evalueret, hvorefter en fire forskellige muligheder for at implementere yderligere informationsstrømme er blevet skitseret. Tre af mulighederne peger på, hvordan sorteringspraksis, baseret på informationen om indhold af problematiske stoffer i produkterne, kan fremme øgede mængder af sekundære råvarer med acceptabelt lave niveauer af problematiske stoffer, mens den sidste mulighed viser, hvordan man kan understøtte forberedelse med henblik på genbrug ved at identificere indholdet af problematiske stoffer. For hver af de fire muligheder undersøges det bl.a. hvor i affaldsleddet identifikationen af eventuelt problematiske stoffer i praksis bør finde sted, hvilken fysisk informationsbærer, der er tale om, hvilken type af information, den skal indeholde samt hvor omkostningsfuld interventionen vil være.

Fysiske bærere af information kan være stofferne i sig selv, forskellige typer af tags og sporstoffer på eller i produkterne (f.eks. labels, RFID-tags eller fluorescerende molekyler). Denne slags tags og markører kan i sig selv indeholde den nødvendige information eller alternativt præsentere et link til en database ved brug af en unik produktidentitet (f.eks. QR-kode, serienummer, RFID-tag el. lign.).

Ifølge konklusionerne på studiet har affaldsoperatørerne, med mindre der er tale om produkter, som skal forberedes med henblik på genbrug, som regel kun brug for ganske enkle informationer. Bedre sortering tidligt i værdikæden kan derfor medføre betydelige fordele, til lave omkostninger. De mere sofistikerede tilgange, der er baseret på databaser, giver til gengæld mulighed for, at man kan opdatere informationer også efter produkterne er markedsført, men er samtidig også dyrere. Samtidig påpeges det, at det i tillæg til et bedre informationsflow, naturligvis også nødvendigt, at affaldsbehandlerne modtager store og ensartet sorterede mængder, at der findes klart definerede standarder for sekundære råvarer på markedet, er der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet på markedet for sekundære råvarer samt reelle incitamenter til at anvende de sekundære råvarer.

Læs mere
Du kan finde alle konklusionerne samt mere end 500 siders bilag i rapporten “Information flows on Substances of Concern in Products from Supply Chains to Waste Operators” her