Nyhed: Hvilken betydning har sorteringskriterier for kvalitet og effektivitet i genanvendelsen?

Baggrunden for projektet er EU's nye affaldsrammedirektiv, hvori der er fastsat en målsætning om, at minimum 65 % af husholdningsaffaldet og det husholdningslignende affald (det såkaldte ”municipal waste”) genanvendes frem mod 2035. Samtidig er der i direktivet sat mål for genanvendelse af emballageaffald på 70% senest i 2030.

Formålet med analysen af sorteringskriteriers påvirkning på kvalitet og genanvendelseseffektivitet for papir-, pap-, plast-, glas-, metal- og bioaffald er at skabe et vidensgrundlag, som både staten og kommunerne kan bruge i den kommende indsats med at implementere de nye affaldsdirektiver. Vidensgrundlaget skal efter planen følges op af såkaldte ”branchefælles standarder” for sorteringskriterier og indsamlingsordninger for husholdningsaffald. Disse forventes i høring i forbindelse med høringen af den kommende nationale affaldsplan i starten af 2020.

Dansk Affaldsforenings forslag til fælles sorteringskriterier

Dansk Affaldsforening har for fraktionerne, papir, pap, hård plast, blød plast, glas, metal, elektronik, farligt affald, batterier, tekstiler, madaffald og restaffald udarbejdet forslag til fælles sorteringskriterier. Kriterierne er blevet til på en række workshops, hvor kommuner og øvrige aktører har diskuteret fordele, ulemper og muligheder for sorteringskriterier for de enkelte fraktioner. Forud for hver workshop er der sket en kortlægning af alle 98 kommuners sorteringsvejledninger for husstandsindsamlet affald og der er identificeret typer af affald, som sorteres forskelligt på tværs af kommunerne.

Arbejdet har resulteret i anbefalinger af sorteringskriterier for de enkelte fraktioner, som kan findes på Dansk Affaldsforenings hjemmeside. 

For at bekræfte kvaliteten af Dansk Affaldsforenings arbejde, har miljøstyrelsen gennemført Miljøprojekt nr. 2067 ”Sorteringskriteriers betydning for kvalitet og genanvendelse - Teknik og adfærd”.

Rapportens metode

Projektet har belyst sorteringskriterierne fra to vinkler:

Tekniske hensyn: Hvad kan lade sig gøre lige nu?

Dette er belyst ved en række interviews med primært danske sorterings- og behandlingsanlæg, der er blevet spurgt til deres holdning til de foreslåede kriterier. Der er kun i mindre grad spurgt til udenlandske erfaringer, ligesom der ikke er taget højde for ny og kommende teknologi.

Adfærdshensyn: Forstår borgerne sorteringskriterierne, så de kan anvende dem?

Borgernes forståelse og deraf følgende adfærd er undersøgt gennem interviews med kundeservicecentre og gennem få fokusgruppe interviews med borgere i både øst og vest Danmark.

Rapportens konklusioner

Rapportens analyser resulterer i fire delkonklusioner, der er relateret i forhold til sorterings- og genanvendelsesindustrien samt borgerne, der skal sortere affaldet:

1. Sorterings- og behandlingsanlæggene er i dag generelt set robuste i forhold til, hvad de kan og ønsker at modtage af materialer inden for de enkelte fraktioner. 
2. Der synes at være enighed om, at borgerne kan og vil sortere affaldet. Det er dog vigtigt, at sorteringskriterierne er intuitive og letforståelige. 
3. Sorteringskriterier rettet mod borgere bør udtænkes på en måde, så mest muligt af affaldet udsorteres til genanvendelse. Anlæggene kan håndtere resten – og eventuelle fejlsorteringer vil blive sorteret fra.
4. Der anbefales materialebaserede sorteringskriterier (papir, pap, plast, glas, metal og madaffald) i kombination med få, skarpe ”undtagelser” af, hvad der må komme med i de enkelte fraktioner og materialer (fx vådt papir i papiraffald og PVC og flamingo i plastaffald). Dette vil fremme udsortering og indsamling af mest muligt affald til genanvendelse og samtidig begrænse andelen fejlsorteringer så meget som muligt.

Rapporten vil blive foldet ud på DAKOFAs kommende konference om netop indsamlings- og sorteringskriterier den 26. marts. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her. Indtil da kan rapporten læses her.