Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Hollands prioriteringer under EU-formandsskabet

08. januar 2016
Hollands prioriteringer under EU-formandsskabet
Holland, som har EU-formandsskabet i den første halvdel af 2016, har netop offentliggjort deres arbejdsprogram for deres formandskabsperiode. Holland har annonceret, at de under deres formandsskab vil behandle meddelelsen om den cirkulære økonomi, som også kaldes handlingsplanen for cirkulær økonomi. Holland har fire store indsatsområder på deres arbejdsprogram, hvoraf ét af områderne er en fremadrettet klima- og energipolitik, hvorunder cirkulær økonomi vil blive behandlet.

Holland vil arbejde for en sammenhængende tilgang til emner vedr. klima, miljø og bæredygtighed. De mener, at for at opnå de økonomiske målsætninger i EU, skal råvarerne og energien anvendes klogt. Holland lægger vægt på synergien mellem en klog anvendelse af ressourcerne og at arbejde for en fremtidssikker model for bæredygtig vækst. Holland mener, at dette vil kræve en cirkulær økonomi, som indebærer et klogt forbrug og genbrug af naturressourcer og råvarerne inkl. affald.

I arbejdsprogrammet fremgår det, at en cirkulær økonomi er basseret på en ansvarlig anvendelse af ressourcer og udvinding af råmaterialer fra affald gennem genbrug og genanvendelse. De mener, at dette er vejen til en vækst, som ikke nedbryder vores naturkapital eller skaber enorme mængder af affald. De mener, at en cirkulær økonomi vil skabe nye muligheder for innovation, vækst og jobs samtidig med, at det vil booste Europas internationale konkurrenceevne.

Det hollandske formandsskab har derfor allerede sat den cirkulære meddelelse/handlingsplanen på dagsordenen, når Rådet mødes i marts.

Baggrundsmateriale:
Se her formandsskabets hjemmeside

Se her selve arbejdsprogrammet

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.