Nyhed: Høring: Lovforslag om at fjerne forsyningssikkerhedsafgiften, lempe PSO mv. - frist 18. september

Det samlede lovforslag udmønter (dele af) aftalerne mellem flere af folketingets partier om vækstpakken fra 2. juli og om tilbagerulning af FSA og lempelse af PSO fra 14. juli. Der er frist for indsendelse af høringssvar den 18. september 2014.

Forsyningssikkerhedsafgiften var planlagt som tre faser. Første og allerede gennemførte fase var en højere afgift på fossile brændsler til rumvarme. Anden fase, som også er gennemført, var lavere afgift på energi til proces. Tredje fase var planlagt som en ny brændeafgift på alt handlet VE-brændsel til opvarmning og en højere afgift på fossile brændsler anvendt til rumvarme. Det fremsatte lovforslag tilbageruller de gennemførte to første faser (dog fastholdes erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi) og aflyser den planlagte, kommende brændeafgift.

En del af lovforslaget skyldes en afstemning af forsyningssikkerhedsafgiften med EU's energibeskatningsdirektiv og EU's statsstøtteregler. Ifølge energibeskatningsdirektivet så skal fossile brændsler til energiformål samt visse VE-energiprodukter (som biololier og methanol samt alle VE-energiprodukter til fremstilling af motorbrændstof) afgiftsbelægges. Eventuelt andre nationalt besluttede afgifter på VE-energiprodukter, som ikke er  omfattet af energibeskatningsdirektivet, skal som følge af statsstøttereglerne være ens, så der er overensstemmelse mellem afgiftsbelastningen på de forskellige typer (fossile og VE-) brændsler.

Lovforslaget fjerner delvist det økonomiske incitament til at genanvende kildesorteret papir-, pap-. træ- eller madaffald - en genanvendelse som indgår i regeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering. Tilsvarende vil det økonomiske incitamentet til at anvende husdyrgødning, fibre fra separeret afgasset husdyrgødning og spildevandsslam til jordbrugsformål blive mindre til trods for, at anvendelse af de store mængde fosfor fra disse kilder er prioriteret i regeringens ressourcestrategi. Det fremgår af skatteministeriets lovbemærkninger, som omtales mere uddybende senere i denne nyhed.
 
Det skønnes, at tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. vil give en øget CO2-udledning og gøre det sværere at opfylde regeringens mål om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020. Det er delvist kompenseret med beslutning om at etablere biocovers på deponier, udtage lavbundsjorde af landbrugsdrift og etablere et nyt energisparesekretariat, hvilket indgik i den politiske aftale om tilbagerulning af FSA. Det fremsatte lovforslag nævner også, at der afsættes en reserve på finanslovsforslaget for 2019, som skal anvendes til klimatiltag i 2019-2020 for at neutralisere den del af den forventede øgede CO2-udledning, som ikke er kompenseret med de tre ovennævnte klimatiltag.

Gennemgang af lovforslagets delelementer
Energiafgifterne på brændsler omfatter gas-afgiftsloven for naturgas og bygas, kul-afgiftsloven og mineralolie-afgiftsloven. Gældende ret betragter som udgangspunkt forbrug af brændsler i energiafgiftslovene som forbrug af brændsler anvendt til rumvarme mv. og gælder både private boliger og erhverv. Virksomheder har mulighed for at at opnå nedsat energiafgift på brændsler til procesformål.

Fiberfraktionen fra separeret afgasset husdyrgødning (fra husdyrgødningsbaserede biogasanlæg jf. slambekendtgørelsen), som forbrændes som affald, er i dag pålagt delvis energiafgift efter kulafgiftsloven. Visse andre former for VE-affald (fx separate læs af papir- og papaffald, affald i form af husdyrgødning blandet med halm) er i dag pålagt affaldsvarmeafgift og tillægsafgift efter kulafgiftsloven, når affaldet anvendes til varmefremstilling. Talolie og VE-affaldsbrændsler er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet, og Danmark har i i dag ingen nationalt bestemte energiafgifter på typiske VE-brændsler anvendt til rumvarme (fx træpiller, træflis, træbrænde).

Lovforslaget vil fx fritage fiberfraktionen fra afgassset husdyrgødning og papir- og papaffald for energiafgift, mens bioolier som fx fedtstoffer og methanol af ikke-syntetisk oprindelse pålægges almindelig energiafgift på linje med fossilt brænsel, hvis disse bioolier mv. anvendes som brændsel. Følgende giver en oversigt over de foreslåes afgiftsændringer for VE-energiprodukter:

Afgiftsændringer for VE-energiprodukter (fra lovforslagets bemærkninger tabel 1 side 19):

                     Afgiftsniveau     Gældende regler   Lovforslaget
Bioolier                                  Ingen afgift      Fuld energiafgift
Talolie og trætjære                 Fuld energiafgift      Ingen afgift
VE-affald nuværende affaldstyper 
 - Spildevandsslam                  Fuld energiafgift     Ingen afgift
 - Træaffald*                          Fuld energiafgift     Ingen afgift
 - Afgassede fiberfraktioner
    fra husdyrgødning               Affaldsvarmeafgift  Ingen afgift
 - Andet affald                        Fuld energiafgift     Ingen afgift
VE-affald nye affaldstyper 
 - Husdyrgødning                    Fuld energiafgift     Ingen afgift
 - Frasorteret træ og papir       Fuld energiafgift**  Ingen afgift
 - Eksport af VE-affald             Ingen energiafgift   Ingen afgift
Methanol ikke syntetisk      Ingen energiafgift  Fuld energiafgift

*) Dvs. ikke omfattet af bilag til biomasseaffaldsbekendtgørelsen nr. 1637/2006
**) Affaldsforbrændingsanlæg betaler CO2-afgift af blandinger af fossilt affald og VE-affald, men ikke ved rene læs VE-affald. Ved udsortering af VE-affald belastes dette ikke længere af afgift. Dog vil CO2-indholdet i det resterende afffald stige, og standardsatsen for det resterende vil derfor blive justeret.
 
Vurderingen af afgiftsgrundlaget viser indirekte dagens energiproduktion fra VE-affald, som især stammer fra spildevandsslam, træaffald og afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning (skøn for 2013, se lovforslagets tabel 11 side 28). Afgiftsændringerne forventes at medføre betydelige adfærdsændringer med mere indenlandsk energiproduktion fra forbrænding af rene læs af frasorteret træaffald og papiraffald (vurdering for 2015 -2020, se tabel 12 side 28). Der forventes ifølge bemærkningerne (s. 29) i skatteministeriets lovforslag ikke, at der netto brændes mere frasorteret træ og papir mv. af i affaldsforbrændingsanlæggene, men at eksport af VE-affald og genanvendelse af træffald vil falde. Samlet forventes forbruget af VE-brændsel at stige – med en tilsvarende nedgang i forbrug af fossilt brændsel.

Forslaget vil give mindre incitamentet til brug af VE-brændsler, fordi afgiftsforskellen mellem fossile brændsler og VE-brændsler reduceres. Skatteministeriet forventer derfor et lavere forbrug af individuelle VE-brændsler og dermed en reduktion i partikeludledningen. Modsat forventer skatteministeriet også, at det samlede nationale forbrug af VE-brændsler vil stige - modsvaret af et tilsvarende fald i anvendelse af fossile brændsler. Der forventes også anvendt mere husdyrgødning som brændsel, især i år med ledig kapacitet i lokale affaldsforbrændingsanlæg i områder med meget husdyrgødning.
 
Pudsigt nok forventer skatteministeriet, at afgiftsændringerne vil medføre en større sortering (vel sagtens underforstået: fordi det bliver mere fordelagtig at brænde VE-affald). Det vil principielt ifølge skatteministeriet kunne øge mulighederne for mere genanvendelse, men dog skriver ministeriet, at det ikke i lige så stor udstrækning som i dag vil kunne betale sig at undgå at sammenblande forskellige typer VE-brændsel. Skatteministeriet konkluderer, at det i høj grad vil afhænge af prisen ved salg af VE-affald til genanvendelse, som varierer kraftigt, om VE-affaldet vil brændt eller genanvendt.
 
Ifølge den gældende affaldsbekendtgørelse, så skal kommunernes affaldshåndtering ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet og affaldsbekendtgørelsen nævner specifikt, at væsentlige dele af det indsamlede papiraffald og papaffald fra husholdningerne skal genanvendes. Pt. omtaler affaldsbekendtgørelsen ikke træaffald fra husholdningerne. Tilsvarende nævner affaldsbekendtgørelsen, at affaldsproducerende virksomheder (eller indsamlingsvirksomhederne på deres vegne) skal sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse bliver genanvendt. Der ikke som sådan forbud i affaldsbekendtgørelsen mod at energiudnytte kildesorteret papir-, pap- eller træaffald. 
 
Hvad er rene læs?
Ifølge forslaget skal der ikke betales energiafgift (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift), når der er tale om separate læs affald til forbrænding uden indhold af brændsler, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Fritagelsen for energiafgift omfatter affald uden indhold af ”ikke-bionedbrydeligt affald m.v.” i hele selvstændige læs til forbrænding. Ved ”ikke bionedbrydeligt affald m.v.” forstås kulbrinter, herunder plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som pålægges energiafgift efter henholdsvis kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
 
Affald med indhold af bioolier og methanol er som udgangspunkt heller ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da bioolierne og methanol er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Bioolier anvendes primært i fjernvarmeværker, herunder også i spidslastcentraler i kolde år. Der forventes et fald i anvendelse af bioolier i energiproduktionen, fordi bioolier med fuld energiafgift ikke kan konkurrere med fossilt brændsel, de fleste (andre) typer VE-brændsler eller talolie.
 
Undtaget fra udtrykket ”ikke bionedbrydeligt affald m.v.” er dog bl.a. bioolier, når de har været anvendt i fremstillingsprocesser, og de ikke er tilført affaldet separat. Dvs der må godt være bioolier, som indgår naturligt i affaldet, f.eks. rester af stegeolie i madaffald. Når dette nævnes specifikt i lovbemærkningerne, må skatteministeriet forvente, at der for kildesorteret madaffald også bliver en konkurrence mellem afsætning til genanvendelse/materialenyttiggelse og til affaldsforbrændingsanlæg.

Det omhandlede ”rene” affald kunne eksempelvis være husdyrgødning blandet med halm eller papir- og papaffald til forbrænding. Disse affaldsenergiprodukter er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldsbrændslet ikke indeholder plast m.v. Når affaldsbrændslet fremkommer på baggrund af sortering af sammensatte affaldsmængder med indhold af plast m.v. et sted i ”affaldskæden” frem til forbrændingen af affaldet, vil der være risiko for, at det indeholder plast m.v., som ikke er blevet korrekt frasorteret. Denne situation adskiller sig dermed fra den situation, hvor affaldet er ”født” uden plast m.v., som det eksempelvis er tilfældet med husdyrgødning.

Med de foreslåede regler om dokumentation fastsættes, at når der er tale om affald, som fremkommer efter affaldssortering, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne fremvise fyldestgørende dokumentation for, at affaldet er uden indhold af plast m.v. Affaldsforbrændingsanlæggene skal kunne dokumentere mængder af sådant ”rent” affald til forbrænding ved et regnskab, hvoraf fremgår affaldets art, oprindelse, sammensætning og mængde, ved fakturaer og erklæringer m.v. fra affaldsleverandører. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ovennævnte dokumentation, herunder regnskab, vedrørende dette affald. 
 
Det betyder, at fx mindre godt kildesorteret papir-papaffald (eller træaffald eller madaffald) med et vist indhold af plast kan afsættes til genanvendelse, men for at dette affald må forbrændes uden afgift, må der kun være et meget lavt indhold af plast. DAKOFA er orienteret om, at Skatteministeriet i anden sammenhæng har omtalt et indhold af VE-affald på mindst 99 % for at blive betragtet som rene læs, men denne (mulige) grænseværdi indgår ikke i bemærkningerne til lovforslaget. Miljøministeriets biomasseaffaldsbekendtgørelse (nr. 1637 fra 2006) anvender en grænseværdi på 1 % for det maksimale indhold af lim, hvis træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ skal kunne håndteres efter denne bekendtgørelse. 
 
Indtægtstabet fra de foreslåede omlægninger af energiafgifterne dækkes gennem andre dele i lovforslaget, som omfatter en forhøjelse af bundskattesatsen, reduceret størrelse af den grønne check samt øgede afgifter på cigarillos o. lign. 
 
Høringsmaterialet fra Skatteministeriet er kan findes på høringsportalen med direkte link her
 
’Aftale om vækstpakke, juni 2014’ kan findes på finansministeriets hjemmeside under 2. juli 2014 her 
 
’Aftale tilbagerulning af FSA mv og lempelser af PSO, 14. juli 2014’ kan findes på finansministeriets hjemmeside her