Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Global plastaftale: EU opfordrer til en juridisk bindende aftale

09. juni 2023
Global plastaftale: EU opfordrer til en juridisk bindende aftale
Kort status på den globale FN aftale om plastforurening

Inden den anden runde af forhandlingerne om en FN-aftale for at reducere plastforurening, der foregik i Paris, har EU opfordret til juridisk bindende bestemmelser om produktion af primær plast med henblik på at gøre produktion og forbrug bæredygtigt. EU ville også foreslå foranstaltninger til at fjerne og begrænse plastprodukter, der er undgåelige, udskiftelige, producerer affald eller udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet. Samtidig mente EU, at plastprodukter, der skal forblive i økonomien, bør designes på en mere bæredygtig måde, herunder gennem øget brug af genanvendt plast.

En gruppe lande har taget initiativ til at danne en koalition af ambitiøse lande efter vedtagelsen af FN resolutionen, 5/14 "End Plastic Pollution: Towards an International Legally Binding Instrument" i marts 2022. The High Ambition Coalition ledes i fællesskab af Norge og Rwanda. Ambitionen er at stoppe plastforurening inden 2040. I begyndelsen af traktatforhandlingerne har koalitionen skitseret tre strategiske mål og syv nøgleleverancer for succes i denne henseende. Koalitionen har også udsendt en fælles ministererklæring inden mødet. 

I FNs pressemeddelelse efter mødet hedder det, at forpersonen for den internationale forhandlings komité (INC) har fået mandat til at forberede et ”nul”-udkast til til aftalen forud for den næste session, der skal finde sted i Nairobi, Kenya, i november. Det er imidlertid ikke klart, om aftalen kommer til at indeholde globale mål. Hensigten er, at aftalen skal kunne underskrives i 2024. 

Plastic Change, der har fulgt forhandlingerne som observatør, finder dog, at lande med store økonomiske interesser, særligt i olie, forsøger at sænke ambitionerne.

EA – Environmental Action har udgivet Plastic Overshoot Day, der er den dag, hvor mængden af genereret plastaffald overstiger verdens kapacitet til at håndtere det, og derfor vil der opstå en miljøforurening. I 2023 forventes den globale overshoot day at være den 28. juli. I Danmark har vi på mirakuløs vis først overshoot day den 26. december 2023. Det skyldes øjensynligt, at vi kun producerer 26 kg/plastaffald per indbygger og at kun 1,6 pct. af det bliver fejlhåndteret.

Læs mere
Europa-Kommissionen, 26. maj 2023, EU calls for agreement on global rules to end plastic pollution
UNEP, Second Session of the Intergovernmental Negotiating Committee on Plastic Pollution
DAKOFA, 3. marts 2023, Globalt bindende FN-aftale om at mindske plastforurening til vands og til lands på vej
CSR, 6.6.2023, Plastikforurening skal bekæmpes med global aftale, men FN-møde viste flere landes modvilje

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.