Nyhed: Genanvendelse af tekstiler - hvad er status?

I løbet af dagen kunne deltagerne først og fremmest blive opdateret på, hvad der sker i forhold til at udvikle teknologier til genanvendelse af tekstiler. Den tyske tænketank Adelphi har for den tyske regering udarbejdet et studie, som giver et hidtil uset overblik over ti forskellige løsninger, der enten er på udviklingsstadiet eller som er i gang med at blive opskaleret. Oversigten tæller både velkendte løsninger som neddeling af fibre og omsyning af rester, men også en række kemiske løsninger for både natur- og kunstfibre. For at fremme overblikket har DAKOFA med udgangspunkt i dagens præsentation udarbejdet et faktaark, som du kan finde her.

Den tyske undersøgelse slog således først og fremmest fast, at der sker en hel del i forhold til at udvikle teknologier, der kan omdanne brugte tekstilprodukter til nye fibre. Alligevel er både nuværende (og kommende) genanvendelsesløsninger primært udfordret på at skaffe store ensartede mængder af tekstilfibre såvel som på at nedbringe energiforbruget. Selv, hvis man har en automatisk sortering af fibre, består stort set alle tekstiler i dag af forskellige fiberblandinger og der mangler dermed stadig gode løsninger til at skille blandingerne fra hinanden. Samtidig er der tale om et relativt uigennemsigtigt marked med ringe eller ingen kommunikation mellem aktørerne samt manglende økonomi i værdikæden. Der skal derfor arbejdes for en mere sikker og konstant forsyning af ensartede mængder, øget koordinering og kommunikation mellem aktørerne såvel som for at skabe en egentlig incitamentsstruktur gennem hele kæden. I den forbindelse blev en model som det franske producentansvar nævnt som en mulig løsning. Mens vi venter på et politisk udspil inden for området, kan de danske aktører mødes i DAKOFAs netværk for tekstiler.

Hvad med miljøeffekterne?

I tillæg til det tiltrængte teknologiske overblik kunne dagens deltagere også blive klogere på, hvor vidt det overhovedet er en miljømæssig god forretning at genanvende tekstiler. Gustav Sandin fra den svenske forskningsinstitution RISE kunne først og fremmest fortælle, at der generelt er meget få studier, som har undersøgt netop dette spørgsmål, men at han og en kollega med udgangspunkt i den eksisterende forskning har kunnet konstatere, at der er en miljømæssig gevinst ved at genanvende tekstilerne frem for at forbrænde dem – uanset hvilken form for genanvendelse, der er tale om. Sandin påpegede imidlertid også, at resultaterne stadig er følsomme i forhold til eksempelvis erstatningsgraden, hvilket materiale, der erstattes, effektiviteten i genanvendelsesprocessen såvel som mængden af transport, der er forbundet med processen. Endelig understregede Sandin, at genanvendelse først giver mening, når det introduceres i et cirkulært kredsløb. Så længe genanvendelse er en del af et lineært system, er der ifølge forskeren stadig lang vej igen.

Manglende led i kæden kan snart findes i Malmø

Senere på dagen blev rapporter og studier bragt ind i en mere praksisnær kontekst. For som der er blevet nævnt er en forudsætning for, at genanvendelsen kan lykkes, at man kender fibersammensætningen i det enkelte stykke tekstil. Der er derfor behov for en teknologi, der kan sortere tekstilerne på en måde, så man kan samle ensartede mængder til videre behandling. Hvor sorteringen af hhv. genbrugsegnede og ikke genbrugsegnede tekstiler skal foretages manuelt af veluddannet og erfarent personale, foregår sorteringen af fibertyper bedst og mest pålideligt ved hjælp af en automatisk proces.

Tilbage i 2018 besøgte DAKOFAs tekstilnetværk en sådan sorteringsfacilitet i Holland, og nu er også det svenske affaldsselskab SYSAV gået ind i en proces, der skal munde ud i et sorteringsanlæg for tekstiler til genanvendelse. Anlægget skal ved hjælp af en NIR-sensor udsortere tekstilerne i ensartede mængder og forventes at stå klar i sommeren 2020 i Malmø. Ved fuld kapacitet vil anlægget kunne sortere 16.000 ton tekstiler om året. 

Projektejerne forventer på den korte bane at kunne levere udsorterede mængder til mekanisk genanvendelse, men vil samtidig på langt sigt arbejde aktivt for at skabe markeder og teknologiudvikling inden for fiber-til-fiber genanvendelse. Netop i en erkendelse af, at langt størstedelen af de tilgængelige mængder på nuværende tidspunkt består af fiberblandinger, er det nødvendigt at arbejde med både en kortsigtet og mere langsigtet strategi, hvor man altså håber, at mængderne på langt sigt i højere grad designes til genanvendelse og/eller at kemiske processer vil kunne skille de blandede fibre ad.

Danske samarbejdspartnere søges

Det kommende svenske sorteringsanlæg skal modtage produktionsspild og -affald, ikke-genbrugsegnet affald fra eksempelvis vaskerier såvel som mængder, hvorfra de genbrugsegnede tekstiler manuelt er blevet udsorteret. Og netop denne manuelle forsortering af post-forbruger tekstil, mangler man endnu en god løsning på og spørger derfor også de danske aktører om hjælp. Emnet blev løbende diskuteret i løbet af dagen og selvom der blandt deltagerne så ud til at være en generel enighed om, at netop en forsortering, hvor genbrugsegnede og ikke-genbrugsegnede mængder er en forudsætning for bedre genbrug såvel som egentlig genanvendelse, rejste flere aktører tvivl om, hvorfra finansieringen skal komme.

Med udgangspunkt i, at Øresundsregionen dækker over 3 mio. indbyggere inviterer svenskerne i tillæg de danske aktører til at samarbejde omkring at levere mængder til anlægget.

Du kan finde alle præsentationerne fra dagen her samt læse en anden nyhed fra dagen her.