Nyhed: Genanvendelse af 70 % husholdningsaffald – hvad betyder det nye mål i kommissionens nye direktivforslag?

Samtidigt foreslår kommissionen, at denne metode også skal være den eneste tilladte metode for 2020 målet i affaldsdirektivet om mindst 50 % genanvendelse af husholdningsaffald. Det indgår blandt flere elementer i kommissionens direktivudkast, som Miljøstyrelsen har sendt i høring med frisk 3. september kl. 12.00.
 
I nedenstående nyhed gennemgås udspillet mere detaljeret og sættes i et dansk perspektiv. På DAKOFAs konference den 25. august 2014 "Upcycling downcycling" vil der være mulighed for at få udspillet omkring nye genanvendelsesmål præsenteret samt få et indblik i den første vurdering af konsekvenserne heraf. 
 
Det europæiske miljøagentur har udgivet en rapport om genanvendelse af kommunalt indsamlet affald i 2010 i EU’s medlemsstater. Her fremgår det, at Østrig, Tyskland og Belgien er i top med en genanvendelse på ca. 60 %, mens Danmark genanvender 42 % (se opstillingen nedenfor, MBT= mekanisk-biologisk behandling).
 
Genanvendelse af kommunalt indsamlet affald i 2010 i nogle EU lande og kommentarer hertil:
 
Østrig: 63 % (Kildesortering og indsamling af papir og af bioaffald ved alle husstande. 7 %-point er fratrukket EUROSTAT-tal, fordi deponering af MBT husholdningsaffald var indberettet som genanvendelse.)
 
Tyskland: 62 % (Der er muligvis indberettet noget deponeret MBT husholdningsaffald som genanvendelse, fx fra Trier-området. Mangler sandsynligvis at indberette noget af husholdningernes genanvendte emballageaffald med producentansvar.)
 
Belgien: 58 % (Data usikkerhed, fordi data for affaldsforbrænding i Wallonien og for deponering af Bruxelles’ affald ikke er indberettet.)
 
Nederlandene: 51 % (En vis data usikkerhed – måske pga vægttab under MBT og manglende indberetning for behandling af eksporteret affald.)
 
Sverige: 49 % (Udbredt kildesorteret og indsamling hos husstandene af mange affaldsfraktioner.)
 
Danmark: 42 % (Forbrændt dagrenovationslignende affald medregnes i brøkens nævner, mens der i brøkens tæller ikke medregnes noget af det genanvendte erhvervsaffald herunder genanvendt dagrenovationslignende  affald, da kommunerne ikke indsamler eller anviser dette genanvendte affald. Usikkert om alt genanvendt emballageaffald fra husholdningerne indsamlet i butikker er medregnet.)
 
Miljøagenturets rapport fremhæver bl.a., at medlemsstater med obligatorisk kildesortering og indsamling ved husstandene af f.eks. papir og/eller bioaffald opnår en høj genanvendelse. Medlemsstaterne, som anvender økonomiske incitamenter for at få husstandene til at kildesortere (fx kun betaling for affaldet til forbrænding) opnår også højere genanvendelse, end hvor renovationsgebyret primært afspejler husholdnings- eller ejendomsstørrelse. Høje afgifter på deponering af affald kombineret med forbud mod deponering af ikke-behandlet husholdningsaffald og af bionedbrydeligt affald nævnes også som virkningsfulde til at fremme genanvendelsen.
 
Den foreslåede beregningsmetode i direktivforslaget svarer nogenlunde til den nuværende metode 4 i kommissionens afgørelse 2001/753. Med beregningsmetode 4 er det væsentligt sværere at nå genanvendelsesmålet for husholdningsaffald end med metoderne 2 og 3 ifølge kommissionens konsekvensanalyse (Impact assessment, se part 1/6 og part 3/6).
 
Miljøstyrelsen har i Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-18 bilag 5 nævnt, at Danmark vil anvende beregningsmetode 1 for indberetningerne til EU kommissionen, hvilket er en ambitiøs metode for så vidt angår genanvendelse af papir, metal, plast og glas. Denne udmelding stemmer overens med det store fokus i regeringens ressourcestrategi fra 2013 på genanvendelse af fraktionerne papir, metal, plast, glas, pap og træ i husholdningsaffaldet.
 
En forøgelse af EU's genanvendelsesmål for husholdningsaffald fra 50 % til 70 % må antages at kræve væsentligt flere og nye tiltag i kommende regeringers affalds- og ressourceplaner, men opfyldelse af målene i den danske Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-18 vil være et væsentligt skridt på vejen.
 
Det fremgår også af rapporten fra miljøagenturet, at EU’s medlemslande anvender forskellige definitioner for kommunalt indsamlet affald. Dette er (delvist) afhjulpet med direktivforslagets nye og omfattende definition af kommunalt affald:
 
Sammensætning af kommunalt affald jævnfør anneks til direktivforslaget (kommissionens oversættelse):
 
Kommunalt affald omfatter affald fra husholdninger og affald fra detailhandelen, små virksomheder, kontorbygninger og institutioner (f.eks. skoler, hospitaler, offentlige bygninger), der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med husholdningsaffald, og indsamles af eller på vegne af kommunerne.

Det omfatter:
– storskrald (f.eks. hårde hvidevarer, møbler, madrasser)
– parkaffald, blade, græsklip, gadeopfej, indhold af affaldsbeholdere og affald fra renholdelse af markedspladser
– affald fra visse kommunale opgaver, dvs. affald fra vedligeholdelse af parker og haver, affald fra renholdelse af gader og veje.

Det omfatter også affald fra de samme kilder, som er af lignende type og sammensætning, og som:
– ikke indsamles på vegne af kommuner, men direkte gennem producentansvarsordninger eller private ikke-udbyttegivende institutioner til genbrugs- og genanvendelsesformål og hovedsagelig ved separat indsamling
– kommer fra landområder, der ikke er omfattet af en fast affaldsordning.

Det omfatter ikke:
– affald fra spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam
– bygge- og nedrivningsaffald.

Definitionen bør nok yderligere udbygges, hvis der skal opnås en god, ensartet sammenligning af medlemsstaternes målopfyldelse, hvilket bl.a. fremgår indirekte af kommentarerne i tabellen ovenfor. Et bilag med en mere omfattende liste over affaldstyper, som skal medregnes henholdsvis ikke må medregnes, vil være en fordel. At spildevandsslam og byggeaffald nu helt klart ikke må medregnes kan gøre det sværere for nogle medlemsstater at nå målene, mens at kasserede (private) køretøjer nu efter alt at dømme må medregnens vil være en fordel hen imod opnåelse af målet.
 
Fremover skal medlemsstaterne indberette data årligt til EUROSTAT, og kommissionen vil med støtte fra miljøagenturet løbende overvåge fremskridt frem mod målopfyldelse ud fra disse indberetninger. Dette skal afløse de nuværende indberetninger fra medlemsstaterne hvert tredje år om fremskridt mod målopfyldelse. Det indgår også af direktivforslaget, at indberetningerne til EUROSTAT skal ledsages af en kvalitetskontrolrapport og kontrolleres af en uafhængig tredjepart.
 
Det er også forsøgt præciseret i direktivforslaget, at det er tons affald tilført faktisk genanvendelse eller genbrug og ikke det indsamlede affald inden forbehandling, som skal anvendes i beregningerne. Det er formuleret således i kommissionens danske oversættelse: ”vægten af det affald, der blev tilført afsluttende forberedelse mhp genbrug eller genanvendelsesbehandling med fradrag af vægten af materialer, som er kasseret under denne behandling pga indhold af urenheder og som skal bortskaffes eller gennemgå andre nyttiggørelsesoperationer.”
 
Der er dog en tilladt bagatelgrænse på 2 % for frasortering af urenheder, men det må antages, at mange forberedelsesoperationer overskrider denne bagatelgrænse. Kommunerne må derfor antages generelt at skulle indhente oplysninger om mængde frasorteret affald ved forbehandling (fx på sorteringsanlæg) inden tilførsel til genbrug og genanvendelse (fx glasværk, papirmøller). Det er værd at bemærke, at det er input til genanvendelse og ikke output fra genanvendelse, som skal indberettes, så det frasorterede materiale til forbrænding/deponering frasorteret på selve genanvendelsesanlæggene må antages at skulle tælle som genanvendelse.
 
Det er også præciseret i direktivforslaget, at affald eksporteret ud af EU kun må indregnes i målopfyldelse for genanvendelse af husholdningsaffald (dvs. kommunalt indsamlet affald), hvis eksportøren i overensstemmelse med transportforordningen kan fremlægge bevis for, at behandlingen fandt sted under forhold, der svarer til kravene i den relevante EU-miljølovgivning.
 
Hvis EU kommissionen finder, at der tre år inden dato for målopfyldelse hersker tvivl om medlemsstaten kan nå målet, så skal medlemsstaten fremlægge en afhjælpningsplan, som bl.a. skal tage hensyn til kommissionens henstillinger, til foranstaltninger nævnt i et bilag til direktivforslagets anneks eller til andre passende foranstaltninger.
 
Her kan nævnes nogle af direktivbilagets foranstaltninger, som endnu ikke er almindeligt udbredt i Danmark:
 
– en gradvis udvidelse til hele medlemsstatens område af systemer med volumen- eller vægtbaserede afgifter (pay-as-you-throw) for at give producenter af kommunalt affald incitamenter til at reducere, genbruge og genanvende deres affald
– økonomiske incitamenter for de lokale myndigheder til at fremme forebyggelse og udvikle og intensivere systemer for særskilt indsamling
– foranstaltninger til at støtte udviklingen af genbrugssektoren
– tekniske og skattemæssige foranstaltninger til at støtte udviklingen af markeder for genbrugte produkter og genanvendte (herunder komposterede) materialer samt til at forbedre kvaliteten af genvundne materialer
– anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde for at finansiere udviklingen af den affaldshåndteringsstruktur, der er nødvendig for at nå de relevante mål
 
– foranstaltninger til at forbedre omkostningseffektiviteten af bestående og kommende producentansvarsordninger (herunder detaljerede foranstaltninger og tidsplaner for gennemførelse af mindstekravene for det udvidede producentansvar, der angives i bilag VII i direktivforslagets anneks, og fra dette bilag kan for Danmark vedkommende fx nævnes:
pkt. 6.1 vedr. at dække alle udgifter til affaldshåndtering, herunder særskilt indsamling og behandling, relevant information til affaldsindehavere, dataindsamling og indberetning, og
pkt. 6.4 vedr. at støtte initiativer for affaldsforebyggelse og oprydningsinitiativer),
- udvidelse af anvendelsesområdet for producentansvarsordninger til nye affaldsstrømme
 
Links til de relevante dokumenter og til høringsmaterialet:
 
EU kommissionens direktivforslag COM(2014) 397 fra 2. juli 2014 med nye genanvendelsesmål og andre ændringsforslag til affaldsdirektivet, emballagedirektivet m.fl. – hovedtekst på dansk her og annekset til direktivforslaget på dansk her
 
Materialet (primært på engelsk) er lagt ud på høringsportalen og kan findes her
 
Det europæiske miljøagenturs rapport (inkl. delrapporter) Managing municipal solid waste – a review of achievements in 32 European countries, EEA Report no. 2, 2013, findes på engelsk her
 
Det følgende er ledsagedokumenter til EU kommissionens direktivforslag COM(2014) 397 fra 2. juli 2014 med nye genanvendelsesmål og andre ændringsforslag til affaldsdirektivet, emballagedirektivet m.fl.:
 
Arbejdsdokument fra EU kommissionens tjenestegrene SWD (2014) 208 fra 2. juli 2014 Resume af konsekvensanalysen findes på dansk her
 
EU Commission staff working document SWD (2014) 207 from 02 July 2014 Impact Assessment (ledsagedokumentet består af 6 dele, part 1 til 6) findes på engelsk her
 
EU Commission staff working document SWD (2014) 209 from 02 July 2014 Ex-post evaluation of Five Waste Stream Directives findes på engelsk her 
 
EU Commission staff working document (SWD (2014) 210 from 02 July 2014) Implementation Plan findes på engelsk her