Nyhed: Fremtidens syntetiske fibre - genanvendt polyester fra plastflasker vil ikke være nok

Med afsæt i at mindske drivhusgasudledninger og nedbringe miljøaftrykket frem mod 2030 vurderes alternativer til de syntetiske fibre. I rapporten lægges der vægt på ressourceforbrug og affaldsgenerering. Udledning af mikroplast bliver nævnt som en væsentlig faktor, men rapporten dykker ikke yderligere ned i denne problemstilling. Det fremhæves, at da vi på nuværende tidspunkt allerede har en betydelig mængde af producerede syntetiske tekstiler, skal der findes en måde, hvorpå disse kan udnyttes  bedst muligt.

I den globale produktion, på tværs af sektorer såsom fashion, tekstiler, arbejdstøj, sundheds- og bilindustrien m.fl., udgør de syntetiske fibre og materialer 64% af volumen i den samlede mængde af alle fibre og materialer. I den brede kategori af syntetiske fibre, udgjorde polyester i 2022 54% af den globale fiberproduktion. Polyester udgør dermed også den største drivhusgasudledning på nuværende tidspunkt. Textile Exchange har på den baggrund set nærmere på nye syntetiske alternativer med fokus på polyester. Det fremgår dog, at alternativet til den virgine polyester ikke ligger i anvendelsen af genanvendte PET-flasker fra plastindustrien.

Løsningen vil derimod være (udover at nedbringe mængderne), at fokusere på mere bæredygtige alternativer til fossile materialer, og derved se nærmere på mulighederne for at opskalering af disse alternativer. Der bør altså ses på både udvikling af nyere teknologier, men også opskalering af allerede eksisterende teknologier. Det kræver omlægning af infrastrukturer i industrien, som skal bane vejen for, at virksomhederne benytter sig af disse nye muligheder.Textile Exchange peger på nødvendigheden af:

1. eliminering af brugen af nye, virgine, fossile ressourcer
2. reduktion i den samlede volumen i produktionen af nye materialer og produkter. 


Rapporten præsenterer 3 alternativer til brug af syntetiske fibre (polyester, nylon, akryl m.fl.) i fremtiden:

1. Fiber-til-fiber genanvendelse
2. Plantebaserede syntestiske fibre
3. Carbon Capture

Ved hvert alternativ præsenteres fordele og ulemper. Det tilføjes også, at ikke alle metoder er på samme trin i udviklingen.



Fiber-til-fiber genanvendelse
Teknologierne for genanvendelse eksisterer allerede, men der er mangel på infrastruktur for sortering af tekstilerne inden genanvendelsen, da forskellige teknologier kræver forskellige input. Udvikling og opskalering af ny teknologi kræver partnerskaber udbyderne imellem, samt at brands muligvis må være villige til at betale en del af prisen på forhånd. Dog er der et stort potentiale, og på kort sigt kunne en løsning være at begynde processen på tværs af industrier såsom tæpper, tekstil, flasker og inputs fra andre industrier. Dette vil dog kræve gode muligheder for transport på tværs af større regioner.

Ved genanvendelsen af polyester benyttes både mekanisk genanvendelse og kemisk genanvendelse. Dog mener de, at den kemiske metode for polyester ofte at foretrække, da den mekaniske genanvendelse, i følge rapporten, kræver meget rene inputs i sammenligning med den kemiske, samt at outputtet fra den mekaniske proces ikke bliver af samme kvalitet som det virgine polyester. Desuden tilføjes det, at genanvendelser tekstilaffald ofte kræver fjernelse af lynlåse, knapper og andre rengøringstrin, hvilket tilføjer udgifter til processen. Det fremhæves, at der endnu er begrænsede mængder data og udregninger for, hvilke processer der i sidste ende har den mindst skadelige effekt på miljøet (sammenlignet med produktionen af virgint polyester). Disse data skal, ifølge Textile Exchange, også tage hensyn til andre miljøpåvirkninger udover drivhusgasser, såsom biodiversitet, vand og brug af landområder.

Plantebaserede syntetiske fibre
Anses som “næste generation” af fibre og vigtige for udviklingen af materiale med samme egenskaber som fibre af virgint, fossilt ophav, samtidig med, at vi sikrer os, at vi ikke blot erstatter ét problem med et andet. Disse fibre oparbejdes i øjeblikket fra f.eks. proteiner, sukkerrør eller planter rige på stivelse såsom majs, hvede og sukkerroer.

Ved udviklingen af disse, er det vigtigt, at de ikke tager areal fra dyrkning af afgrøder til mad, eller at det leder til skovrydning eller jordomlægning. En anden vigtig faktor er, hvad det reelt koster at oparbejde disse materialer, og at man dermed i sidste ende ikke ender med et større miljøaftryk. Det nævnes, at man ser på mulighederne for at holde materialerne i cirkulation, herunder closed-loop genanvendelse som det mest ideelle. Muligheder for hvorvidt disse fibre kan genanvendes eller komposteres efter brug, vil spille en afgørende rolle. Også på dette område mangler der data. Flere detaljer er beskrevet i rapporten.

Carbon capture teknologier
Denne er den nyeste af de ovennævnte teknologier, og der er allerede få, som udvikler tekstiler på baggrund af CO2-fangst fra atmosfæren. Tanken bag denne metode er at udvikle fibre identiske til fibrene fra de fossile ressourcer, men uden at ekstrahere flere fossile ressourcer.

Der er brug for meget mere udvikling på området, hvis det skal resultere i færre drivhusgasudledninger end den traditionelle brug af syntetiske fibre.

Textile Exchange præsenterer handlinger, der skal medvirke til at nå mål for reduktion i udledningen af drivhusgasser, det gælder blandt andet:

• Udarbejdelse af materiale-strategier, der udfaser brugen af syntetiske fibre til fordel for genanvendte fibre eller fibre fra “vedvarende, bæredygtige kilder” med vægt på fiber-til-fiber genanvendelse.
• Reduktion i det samlede forbrug af materialer og fibre.
• Proaktiv handling som f.eks. opsøgning af nye partnerskaber og samarbejder i og for at skalere den nødvendige teknologi og infrastruktur.
• Sikre at nye produkter og materialer af syntetiske fibre er designet med øje for muligheder for cirkularitet og genanvendelse.
• Sikre transparens i værdigkæder ved hjælp af digital kortlægning, hvad angår flows af råmaterialer og affald, for at forbinde de nødvendige interessenter for fremmelsen af genanvendelse.
• Fortsat uddannelse i “foretrukne syntetiske materialer” i organisationer/virksomheder.

Som en afsluttende note, nævner de blandt andet de politiske initiativer fra EU’s side, såsom revisionen af Affaldsrammedirektivet (udvidet producentansvar for tekstiler), Ecodesign-forordningen (ESPR), samt det digitale produktpas (DPP), og at disse har stort potentiale for at katalysere hurtige resultater for de kollektive målsætninger i tekstilindustrien, hvis de bliver udmøntet i balance mellem det aspirerende og realistiske.

Læs den fulde rapport her.