Nyhed: Forslag til et cirkulært plastsystem i Norge

Systemiq har gennemført en analyse af Norges muligheder for at få et cirkulært plastsystem. Fokus er på syv sektorer, fordelt på engangsplast (emballage og husholdninger) og på længerevarende plast (byggeri, tekstiler, elektroniske og elektriske produkter, biler samt fiskeri og akvakultur). I alt anvender de 710.000 ton plast om året. Det udgør 80 pct. af det samlede plastforbrug på 887.000 ton.

Status i de syv sektorer er: 22 pct. af plastaffaldet genanvendes eller genbruges, mens 70 pct. forbrændes, 90 pct. af plasten er produceret af fossilt baseret plast, og CO2-emissionerne fra plasten udgør 7 pct. af de samlede norske emissioner. Hvis ikke der gøres noget for at ændre dette, ser man ind ind i en situation i 2040 med en stigende affaldsproduktion, mere forbrænding og højere CO2-emissioner fra de syv sektorer.

Analysen konkluderer, at det er muligt at opnå hidtil usete niveauer af ressourceeffektivitet på tværs af alle sektorer og give et overkommeligt og skalerbart middel til dramatisk at reducere drivhusgasemissioner. Det handler om at tænke bredere end blot genbrug og genanvendelse af plast, og i stedet gentænke anvendelsen af plast gennem nye forretningsmodeller og dematerialisering.

Syv indsigter i det nuværende norske plastsystem: 

1. Plastsystemet er 78 pct. lineært, dvs. kun 22 pct. cirkuleres tilbage ind i produktionen som råvare
2. Forbruget af plast i husholdninger og til emballage forventes at stige med 28 pct. mens plastforbrug i de øvrige fem sektorer forventes at stige med 38 pct. i 2040. Norge ser ind i en mulig stigning af affaldsmængden på 57 pct. og en stigning i drivhusgasser på 21 pct. frem til 2040.
3. Der er for få mål og ambitioner særligt i anvendelser, hvor plasten har en længere levetid, fx husholdningsprodukter, byggeri, elektronik, biler og tekstiler. De nuværende ambitioner og indsatser er ikke tilstrækkelige for at transformere det norske plastsystem.
4. Hvis der vælges en ambitiøs implementering af indsatser, kan der opnås 70 pct. cirkularitet i 2040. Det vil reducere affaldsforbrændingen (disposal) med 35 pct. og efterspørgslen på virgin plast med 33 pct. i forhold til 2020.
5. Hvis der vælges en ambitiøs implementering af de cirkulære indsatser, kan emissionerne af drivhusgasser reduceres med 32 pct. Det vil dog stadig kræve yderligere indsats at nå et nul-emissions scenario. Tre indsatser (grøn brint, biomasse og opfanget CO2) kan reducere emissionerne med yderligere 25 pct. eller 700.000 ton. Selv hvis der tilføjes en indsats med opsamling af CO2 fra affaldsforbrænding, vil den samlede reduktion blive 75 pct., så et nul-emissions scenario nås ikke.
6. Det mest økonomiske scenario for de længerevarende plastanvendelser er at reducere drivhusgasserne med 32 pct. (System Change Scenario). Dette er dog lidt dyrere for engangsplasten pga. opstartsomkostninger ved nye leveringssystemer og substitution af materialer.
7. Transformationen af de norske plastsystem er komplekst, og derfor vil en ledelse (governance) bestående af mange aktører fra værdikæden kunne bistå processen. 

De 70 pct. cirkularitet kan opnås gennem flere indsatser: 

• eliminere forbrug (forlænge levetid af produkter, bedre design): 9 pct.
• reducere og genbruge (nye leveringsmodeller, dele-modeller, reparation): 14 pct.
• substituere med andre materialer (fx coated pap og komposterbare materialer): 3 pct
• mekanisk genanvendelse (mere design til genanvendelse, øget efterspørgsel på genanvendt plast, mere indsamling af plast): 33 pct.
• kemisk genanvendelse (af svært genanvendeligt plast): 11 pct. 

Analysen er udført med bidrag fra Mepex og Handelens Miljøfond.

Læs mere
Der er i alt tre rapporter: Achieving Circularity for Single-Use Plastics, Achieving Circularity for Durable Plastics samt en Syntesis Report: Systemiq, Circular Economy, Environment and Energy, Sustainability, 23. marts 2023