Nyhed: Forslag om begrænsning af PFAS indsendt til EU

Danmark (Miljøstyrelsen) har sammen med myndigheder fra Tyskland, Holland, Sverige og Norge udarbejdet et forslag til en anvendelsesbegrænsning af PFAS, og Tyskland har den 13. januar 2023 på de fem landes vegne indsendt forslaget til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Forslaget vil blive publiceret af ECHA den 7. februar 2023 efter agenturets administrative kontrol af forslaget.

ECHA’s videnskabelige udvalg for risikovurdering (RAC) og socioøkonomiske analyser (SEAC) vil i marts 2023 gennemgå forslaget til anvendelsesbegrænsnings for at vurdere, om det følger EU kemikalielovgivningens (REACH) juridiske krav. Hvis kravene er opfyldt, vil de to udvalg begynde deres evaluering af forslaget.

Fra den 22. marts 2023 er der planlagt en seks måneders offentlig høring af forslaget, hvor der den. 5. april 2023 vil være et informationsmøde om forslagets fremadgående proces, og hvor deltagerne i høringen har mulighed for at stille spørgsmål.

Efter den offentlige høring vil RAC og SEAC udarbejde hver deres vurdering af forslaget til anvendelsesbegrænsning, som bliver sendt til Den Europæiske Kommission, der i samarbejde med EU’s medlemslande beslutter sig for en eventuel begrænsning af PFAS. Dette sker ved, at kommissionen forbereder deres lovgivningsforslag til EU-medlemsstaterne til drøftelse i REACH-udvalget. Til sidst stemmer medlemsstaterne om begrænsningen. Inden begrænsningen kan vedtages, vil den blive gennemgået af Europa-Parlamentet og Rådet.

Det fremgår af Miljøstyrelsens generelle side om PFAS, at forslaget indsendt den 13. januar 2023 skal gælde ved alle anvendelser af PFAS, men at undtagelserne endnu ikke er klargjort (Red.: dvs.  sandsynligvis kommer slagsmålene under forhandlingerne til at være om, hvilke og hvor brede undtagelser fortsat skal være tilladte for anvendelse af PFAS). Det fremgår også, at den tidligst forventede ikrafttrædelse af et generelt forbud vil være i 2026.

Fakta om PFAS-forurening

• PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950'erne.
• Der findes ca. 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer. Ét af dem er det forbudte ’PFOS’, der blev fundet ved et kogræsserlaug i Korsør, hvor PFAS-forurening for alvor kom på Danmarkskortet.
• Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
• PFAS har været brugt i fx fødevareemballage, brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.
• I 2020 blev tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap (fx pizzaæsker) forbudt i Danmark.
• PFAS (per-og polyfluoralkylforbindelser) er kendetegnende ved, at stofferne eller deres nedbrydningsprodukter er persistente og dermed meget langsomt nedbydelige i naturen. Mange PFAS kan også transporteres over store distancer, for eksempel via luft- eller havstrømme, være bioakkumulerende eller mobile i vandmiljøet og derudover kan flere være skadelige for miljøet og/eller menneskers helbred.
• Der er identificeret op imod 12.000 PFAS, som har forbindelse til produktion og anvendelse af industrielt udstyr og produkter til professionelle og forbrugere. PFAS anvendes blandt andet på grund af deres kemikalie- og varme resistens samt vand- og smudsafvisende egenskaber. Stofferne anvendes eksempelvis i tekstiler, imprægneringsmidler, elektronik og maling. PFAS ser også stor anvendelse i industrielle aktiviteter såsom i hårdforkromning, som smøremidler og i produktion af for eksempel plast.

Miljøstyrelsens nyhed fra 13. januar 2023 om PFAS-begrænsningsforslaget til EU kan læses her og Miljøministeriets ditto her

Se evt. også DRs indslag i TV-avisen fra den 13. januar 2023 her 

Find Miljøstyrelsen generelle side om PFAS her

Læs evt. DAKOFAs nyhed "Håndtering af PFAS i affald og spildevand - brug for mere vejledning" fra den 29. august 2022 her 

Find ECHA, Det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside om PFAS her