Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Forslag om anvendelsesbegrænsning af PFAS nu offentliggjort

07. februar 2023
Forslag om anvendelsesbegrænsning af PFAS nu offentliggjort
Danmark er et af de fem lande bag forslaget

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har i dag offentliggjort et forslag til at begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer. 

Forslaget er udarbejdet af Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og Danmark (se evt. DAKOFAs nyhed fra 13. januar her )

Jf. pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen indeholder forslaget to overgangsperioder:

  • Hvis der findes kemiske stoffer, som kan erstatte PFAS, skal virksomhederne tage dem i brug med det samme forslaget vedtages. Der er dog i forslaget lagt op til en overgangsperiode på halvandet år, hvor virksomhederne kan tilpasse produktionen.
  • I de anvendelser hvor alternativet til PFAS skal udvikles, kan overgangsperioden forlænges op til 13 ½ år. Overgangsperioden afhænger også af tilgængeligheden og funktionaliteten af PFAS alternativerne. Det er op til virksomhederne at vise, at alternativer ikke er tilgængelige – er der ikke tilstrækkelig information for dette, kan anvendelsen ikke blive omfattet af en undtagelse.

Arbejdet med forslaget fortsætter til 2025, hvor EU-Kommissionen og EU’s medlemsstater skal beslutte sig for en anvendelsesbegrænsning af PFAS.

Find forslaget her, Annex XV Restriction Report (211 sider) og bilag: ECHA

Læs mere i vidensbanken

Farligt Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.