Nyhed: EU-Kommissionens forslag til ren luft-pakke i dansk høring til 07.02.14 – kun indirekte betydning for affaldssektoren

(det, som sætter nationale lofter over emissioner af NOx, NH3,SO2 og VOC'er, men nu også fine partikler (PM2.5) og metan), dels et forslag til nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg (1-50 MW, som hidtil har været uregulerede i EU-sammenhæng) og endelig et forslag til ratifikation af Gøteborg-protokollen under UNECE konventionen (det er den, der omhandler langtransporteret grænseoverskridende luftforurening – også kaldet LRTAP-konventionen).

Indirekte betydning for fremtidige emissionsnormer og affaldsstrømme
Pakken, der lanceredes 18.12.13, og som nu af MST er sendt i en dansk høring frem til 07.02.14, retter sig ikke direkte mod affald og affaldshåndtering, men kan indirekte få betydning for de fremtidige emissionsgrænser for affaldsbehandlingsanlæg og for affaldsstrømmene generelt.
Eksempelvis opstiller forslaget til nyt direktiv for mellemstore fyringsanlæg relativt lempelige grænseværdier for NOx og støv for afbrænding af biomasseaffald, set i forhold til Industriel-Emissions-direktivets regler for affaldsforbrændingsanlæg – og ikke mindst BREF-notens såkaldte BATAELs (Best Available Technique Associated Emission Levels – dvs. de værdier, som kan opnås under anvendelse af bedste tilgængelig teknik) for affaldsforbrændingsanlæg.

Øget incitament til biomasseaffald i mellemstore fyringsanlæg
Med udsigten til, at biomasser – herunder biomasseaffald - fremover vil kunne afbrændes med en reduceret forsyningssikkerhedsafgift, vil der kombineret med nu også reducerede emissionskrav ved forbrænding på mellemstore fyringsanlæg være et incitament til at udsortere og flytte biomasser fra dedikeret affaldsforbrænding til afbrænding i mellemstore fyringsanlæg. Det uddybes nærmere nedenfor i afsnittet om direktivforslaget for mellemstore fyringsanlæg.

NEC-direktivet kan skærpe emissionskrav på sigt og slukke for fri afbrænding af hugstaffald
Forslaget til opstramning af NEC-direktivet ser også ud til at kunne flytte på nogle affaldsstrømme. Eksempelvis foreslås der i direktivets bilag III indført forbud mod afbrænding af hugstaffald, hvilket vel må føre til ophævelse af undtagelsen fra afbrændingsforbuddet for skovbrugets hugstaffald i affaldsbekendtgørelsens § 46, stk. 3.

Og indførelse af nationale lofter over metan fra 2030 vil utvivlsomt påvirke eventuelle emissionskrav til f.eks. biogasanlæg, hvor metan-slippet kan komme i søgelyset, ligesom nye reduktionskrav til partikel-emission og opstrammede reduktionsmål for NOx, NH3, SO2 og VOC'er utvivlsomt vil sætte sig spor i fremtidige emissionsnormer, også for affaldsbehandlingsanlæg. Det uddybes nærmere nedenfor i afsnittet om det skærpede NEC-direktiv.
Selve ratifikationen af Gøteborg-protokollen har ingen direkte indflydelse på affaldssektoren, men er så at sige den udløsende faktor for skærpelsen af NEC-direktivet og forslaget til direktiv om mellemstore fyringsanlæg – og dermed i det hele taget for EU-Kommissionens rent-luftpakke.

Forslag til direktiv om mellemstore fyringsanlæg – uden BAT-krav
Med dette forslag lukker EU-Kommissionens så at sige det sidste hul i reguleringen af anlæg, der brænder noget af. Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af IE-direktivet og større (>50 MW) fyringsanlæg er omfattet af direktivet herom, ligesom også helt små energianlæg (< 1 MW) er omfattet af anden regulering.

Forslaget opstiller grænseværdier for anlæg mellem 1 og 50 MW, opdelt på forskellige brændsler (bl.a. biomasse, andre faste brændsler samt flydende og gasformige brændsler), og det er her især værdierne for biomasse, der påkalder sig interesse, eftersom det kan påvirke strømmene af biomasseaffald. 

Biomasse defineres i direktivforslagets Artikel 3, nr. 15 ud over som produkter bestående af vegetabilsk materiale fra landbrug eller skovbrug, også som vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug, vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp (hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes), korkaffald og endelig træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald.

Mens forbrændingsanlæg er underlagt BAT-krav – det vil sige skal reducere deres udledninger til det, der er muligt med bedst tilgængelige teknologi – så synes det samme ikke at være tilfældet for de mellemstore fyringsanlæg. Her har Kommissionen i stedet bidraget til det EU'ske lovgivnings-vokabularium med et nyt begreb, nemlig 'de mest avancerede disponible teknikker' (se øverst side 5 i forslaget). Således skal mellemstore fyringsanlæg der ligger inden for geografiske zoner, hvor EU's luftkvalitetskrav ikke er opfyldt (som tilfældet eksempelvis er det i de større, danske byer), møde nogle skærpede grænseværdier, der netop afspejler, hvad der er muligt under anvendelse af disse mest avancerede, disponible teknikker. Det betyder omvendt, at uden for sådanne zoner er mellemstore fyringsanlæg netop ikke forpligtigede til at betjene sig af de mest avancerede teknikker eller teknikker, der opnår tilsvarende lave emissioner.

Grænseværdierne for biomasse for SO2, NOx og støv i direktivforslagets bilag 2 og 3 fremgår af nedenstående skema, hvor de er sammenlignet med værdierne for affaldsforbrændingsanlæg i IE-direktivet og de såkaldte BATAELs i BREF-noten for affaldsforbrændingsanlæg – altså de værdier, som forbrændingsanlæggene reelt mødes med i deres miljøgodkendelser.

Det fremgår, at selv de skærpede værdier for mellemstore fyringsanlæg er mere lempelige end BATAELs, ligesom de generelle værdier er lempeligere end IE-direktivets krav.

Oversigt over grænseværdierne for mellemstore fyringsanlæg (generelle og skærpede), sammenlignet med IE-direktivets grænseværdier og BREF-notens BATAELs (dvs. emissioner, relateret til bedst tilgængelig teknologi).

mg/Nm3          Forslaget                     Forslaget,               IED             BATAELs
                             bilag 2                          Bilag 3
                             Generelle krav           Skærpede krav

SO2                     Gl.:   200                                                         50                 1-40
                             Nye: 200

 
NOx                     GL.:  650                     <5MV:     200    Gl./6t: 400    Non-kat: 120-180
                             Nye: 300                      5-50 MV: 145    Nye: 200       Kataly: 40-100 

Støv                     Gl.:   30                      <5MV:  10                   10                 1-5
                             Nye: 20                      5-50MV: 5

Skærpet NEC-direktiv
Forslaget indebærer som nævnt helt nye emissionslofter for partikler (PM 2.5) og metan. Eksempelvis et krav om reduktion for Danmarks vedkommende af det samlede metan-udslip i 2030 med 24 % i forhold til udslippet i 2005.

På partikelsiden foreslås en dansk reduktion efter 2030 på ikke mindre end 64 % i f.t. 2005-niveauet af PM 2.5, hvilket formentlig først og fremmest vil påvirke kravene til bilers udstødning, men på sigt muligvis også støvemissionskrav til forbrænding m.v., hvor en opsplitning af kravene efter partikelstørrelse kunne være et fremtidigt scenarium.

Ammoniakemissionen foreslås for Danmarks vedkommende reduceret med 24 % i f.t. 2005 i årene frem mod 2030 (hvilket er det skrappeste reduktionskrav af alle lande) og derefter 37 %, kun overgået af Tysklands 39 %. Det vil først og fremmest påvirke landbrugets animalske produktion, men kunne også tænkes at få effekt på kravene til f.eks. ammoniak-slip fra ikke-katalytisk NOx-reduktion på affaldsforbrændingsanlæg.

De traditionelle emissionslofter på SO2, NOx og flygtige, organiske forbindelser ud over metan (NMVOC) får også en væsentlig opstramning med reduktionskrav fra 2030 på hhv. 58, 69 og 59 % i f.t. 2005-niveauet. Det lader sig ikke umiddelbart sammenligne med det gældende NEC-direktivs krav, som er opgjort i absolutte emissionslofter (udtrykt i vægt) for de respektive stoffer.

Det fremgår imidlertid, at der er tale om yderligere reduktioner i forlængelse af Gøteborg-protokollen, og traditionen tro vil sådanne krav blive udmøntet i kraftige reduktioner på de kilder, som er lettest at regulere på – og her har affaldssektoren traditionelt stået for skud, uagtet at f.eks. fiskeriflåden ville være et langt mere effektivt indsatsområde for flere af stoffernes vedkommende, men politisk også et langt mere følsomt område.

Find høringsmaterialet om Kommissionens forslag til direktiv om mellemstore fyringsanlæg her på høringsportalen

Find høringsmaterialet om Kommissionens forslag til EU's ratifikation af Gøteborg-protokollen her på høringsportalen

Find høringsmaterialet om Kommissionens forslag til Program for ren luft i Europa her på høringsportalen

Find høringsmaterialet om Kommissionens forslag nyt direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) og om ændring af direktiv 2003/35/EF her på høringsportalen

Se evt. det gældende NEC-direktiv (2001/81) her på Eurlex (konsolideret frem til 31.03.09)

Find EU-Kommissionens præsentation af EU's samlede luftpakke her på Kommissionens hjemmeside

Find IE-direktivet (Direktiv om industrielle emissioner, 2010/75/EU) her på EUR-lex (konsolideret frem til 19.06.12)