Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Er udsagn om mange PET-flasker vildledende?

24. november 2023
Er udsagn om mange PET-flasker vildledende?
Forbrugerne bliver i mange tilfælde vildledt, når PET-flasker markedsføres som eksempelvis 100% genanvendelig eller 100% genanvendt.

En ny rapport undersøger status for genanvendelse af PET-flasker i Europa og sammenholder herefter resultaterne med de mest almindelige udsagn vedrørende genanvendelse, som forbrugerne kan finde på flaskeetiketterne. Ifølge rapporten kan en del af disse udsagn nemlig give et falsk indtryk af virkeligheden inden for området.

Rapporten viser, at genanvendelse for PET-flasker er stigende og at tendensen forventes at blive endnu bedre i Europa hen over de kommende år. Men det bliver samtidig også tydeligt, at et fuldt cirkulært system for PET-baserede flasker endnu ikke eksisterer på europæisk niveau og også, at det på nuværende tidspunkt ikke er gennemførligt i praksis. For det første er indsamlingsraterne (endnu) ikke oppe på 100% og i tillæg må man forstå, at der fortsat er tabsrater forbundet med både sorterings- og genanvendelsesprocesserne. Endelig er der også grænser for, hvor mange gange materialet kan indgå i en mekanisk genanvendelsesproces, hvorfor det helt lukkede kredsløb ikke er muligt. Rapporten sætter også spot på både kapsler og etiketter, som på samme måde heller (endnu) ikke indgår i et lukket kredsløb. 

Hvad med forbrugeren?

I rapporten fremhæves det også, hvordan de mest almindelige grønne anprisninger på PET-flasker kan være vildledende over for forbrugerne. Flasker, der mærkes som ”100 % genanvendelig", vil for de fleste formentlig give en indikation af, at hele emballagen kan genanvendes, hvilket imidlertid stadig ikke nødvendigvis er tilfældet for alle emballagens del-komponenter. Ydermere påpeges det, at ordet ”genanvendelig” i det hele taget kan være uklart for mange. En anden forståelse kan være, at flasken vil blive genanvendt, hvilket på ingen måde er en sikker afspejling af virkeligheden, som det også er påpeget ovenfor. Selv hvis man kun tager udgangspunkt i selve PET-flasken (altså uden at se på kapslen og etiketten) eksisterer en 100 % genanvendelsesprocent ikke nogen steder i EU.

Den nye rapport skal ses i en kontekst af det øgede fokus på vildledende markedsføring og greenwashing, som vi har set både herhjemme og på EU-niveau som du bl.a. kan læse mere om i denne og denne nyhed.

Det danske system er fortsat velfungerende

Det er vigtigt at understrege, at rapporten kigger på situationen for Europa som helhed og at langt de fleste PET-flasker i Danmark indgår i den danske pantordningen under Dansk Retursystem, som du kan læse mere om her på hjemmesiden.

Læs mere

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.