Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Endnu et slag for mere regulering på tekstilområdet

20. marts 2024
Endnu et slag for mere regulering på tekstilområdet
Ny undersøgelse vurderer en række politiske værktøjer for bedre håndtering af brugte tekstiler og tekstilaffald.

Et konsortie af europæiske konsulenthuse har på vegne af Europa-kommissionen udarbejdet en rapport, der har haft til formål at undersøge tekniske, socio-økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved en række forskellige politiske tiltag inden for tekstilområdet. Rapporten blev oprindelig udarbejdet som et indspark til den seneste revision af affaldsrammedirektivet. Forslaget til denne seneste revision har imidlertid allerede et år på bagen (og indeholdt som bekendt et forslag om udvidet producentansvar på tekstiler), men for de særligt interesserede har denne rapport, som altså først er blevet offentliggjort nu, alligevel en række spændende perspektiver og diskussioner på området i forhold til både lovgivning, marked og adfærd, som stadig kan være relevante for arbejdet med, hvordan fremtidens håndtering af tekstiler skal se ud.

Den nye analyse påpeger bl.a., at man ikke kan forvente betydelige forandringer i forhold til håndtering af tekstilerne, medmindre der sættes ind med nye regler og rammer, sådan som det også tidligere har været påpeget i Kommissionens såkaldte early warning rapporter. Undtagelsen her er dog 2025-kravet om separat indsamling, som blev besluttet tilbage i revisionen fra 2018, men dette forventes i sig selv ikke at fremme en mere cirkulær håndtering – blot større indsamlede mængder. Der er derfor brug for yderligere lovgivningsmæssige initiativer, hvis vi skal komme udfordringerne til livs – udfordringer, som forfatterne indledningsvis bruger adskillige kapitler på at kortlægge og diskutere ud fra nye og relevante data.

Rapporten fremhæver bl.a., at vi, i tillæg til det allerede fremsatte forslag om et udvidet producentansvar, simultant adresserer både de udfordringer, som vi finder inden for EU samtidig med de udfordringer, som forekommer i lande uden for Unionen. Det fremhæves ligeledes, at der bør sættes et konkret mål for separat indsamling af tekstiler, at der bør sættes bindende mål for affaldsforebyggelse og at der stilles krav om rapportering af detaljerede data for fraktionen. Det understreges dermed, at der er behov for en mangefacetteret tilgang til tekstilerne, men også, at de positive effekter ved disse initiativer vil overskygge de omkostninger, som er forbundet hermed.

Læs mere
Du kan læse meget mere i rapporten “Assistance to the Commission on technical, socio-economic, environmental and cost-benefit assessments related to the implementation and further development of EU waste legislation”, som du finder her på Kommissionens hjemmeside.

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.