Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Endnu et EU-land vil indføre forbud om destruktion af usolgte varer

24. februar 2020
Endnu et EU-land vil indføre forbud om destruktion af usolgte varer
Tyskland har netop præsenteret et udkast til en revision af den nationale lov om cirkulær økonomi. Målet er at fremme affaldsforebyggelse og at øge genanvendelsen.

I det nye udkast vil man først og fremmest inkludere bestemmelser, hvorigennem de nye krav fra det reviderede europæiske affaldsrammedirektiv samt det europæiske engangsplastdirektiv vil blive implementeret. I tillæg til disse nødvendige justeringer, vil tyskerne også lægge yderligere pres på både staten samt producenter og forhandlere for at sætte skub i markedet for mere cirkulære produkter samt mere cirkulær adfærd.

Det nye udkast til ændringer tager således dels udgangspunkt i skærpede krav til de offentlige indkøbere. På de mere end 6.000 tyske kontorer for offentlige indkøb til de føderale myndigheder, samt alle føderale virksomheder og føderalt styrede organisationer skal man således fremover, såfremt det ikke er forbundet med yderligere omkostninger, efterspørge cirkulære produkter, hvilket ifølge det nye forslag betyder, at det er produkter, der bl.a. er ressourceeffektive, reparérbare og genanvendelige og som genererer minimale mængder affald.

Med det nye forslag vil man også placere mere ansvar hos producenter og forhandlere idet man, ligesom det netop er vedtaget i Frankrig, ønsker at indføre et forbud mod destruktion af retur- og overskudsvarer, som særligt er tænkt at skulle adressere on-line forhandlere, der har høje returrater. I den forbindelse vil tyskerne bl.a. udarbejde en lov om gennemsigtighed således, at producenter og forhandlere skal dokumentere, hvordan de håndterer usolgte varer. Ifølge forslaget vil det være muligt at donere varerne eller sælge dem igen til en nedsat pris.

Forslaget skal nu behandles i det tyske parlament.

Læs mere
Du kan læse mere om de foreslåede ændringer i en pressemeddelelse fra det tyske miljøministerium her 

Du kan finde ændringsforslagene (på tysk) her

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.