Nyhed: Det nye danske plastvidencenter i lyset af ”The New Plastics Economy”

Rapporten, som også tidligere har været omtalt her på DAKOFAs hjemmeside peger på, at med en ambitiøs dansk vision, vil der være et økonomisk potentiale på mindst 1,6 milliarder kroner om året baseret på at Danmark:

• Fastsætter en målsætning om 100% genanvendelse af plast for på denne måde at opfange den fulde værdi af affaldsstrømmen
• Minimerer eller udfaser ikke-genanvendeligt plast
• Finder alternativer, hvor brugen af plast ikke fører til forurening (fx tekstiler)
• Eliminerer behovet for ny fossiltbaseret plast ved at reducere, genanvende og udvikle nye bæredygtige biobaserede plasttyper
• Udvikler en politik, som skal stoppe plastforureningen i naturen/havet

Forslag til mål på både kort, mellem og langt sigt

På den korte bane foreslås det, at der skal ske en prioritering af forskningen og udviklingen af plast, hvilket kan gøres ved at bringe universiteter, industrien og beslutningstagere sammen for netop at definere, hvilke vindenhuller vi har og samtidig identificere de nødvendige teknologier, reguleringsforandringer og samfundsmæssige værktøjer (på side 32 ses liste over de allerede identificerede videnhuller).

På den mellemlange bane foreslås det, at man fokuserer på at nå EU’s mål samt fremdrive innovation. Konkret nævnes ensartede sorteringskriterier og forebyggelse af plastforbruget og affaldsgenereringen, herunder særligt for de plasttyper, som er svære at genanvende. Innovation er nødvendigt, når det gælder genanvendelsesteknologier og teknologier for sortering og indsamling (fx sporbarhed, brugen af kunstig intelligens og robotter), men også når det gælder innovation i relation til genbrug, reparation og nye forretningsmodeller.

På lang sigt foreslås det, at der etableres et levedygtigt marked for vedvarende plast og ny bæredygtig plast. Dette marked foreslås etableret ved via en kombination af efterspørgsel- og udbudstiltag. Endelig foreslås det, at man i Danmark bliver en front runner for udvikling af nicheprodukter lavet af biobaseret plast. Rapporten fastslår, at Danmark har et potentiale for udviklingen af denne typer produkter (se side 57)  

På indtægtssiden vil der som nævnt være mindst 1,6 milliarder om året at spare, da de danske virksomheder i dag importer jomfrueligt plast svarende til 1,4 milliarder årligt og at man i dag bruger ca. 200 millioner kr. på eksport af plastaffald til genanvendelse i udlandet. Ud over de 1,6 milliarder vil der være et potentiale i eksport af dansk udviklet teknologi samt yderligere besparelser af de miljø- og sociale omkostninger, som de påpeger kan gøres op i et forhindret tab af naturkapital.

Rapporten stiller ligeledes forslag til seks konkrete milepæle, som kan ses på side 30 i rapporten. Én af disse milepæle er fx etableringen af et forskningscenter for plast, der kan understøtte den nødvendige innovation.

Endelig foreslås det i rapporten, at visionen vil kræve en portfolio af genanvendelsesteknologier og disse er forsøgt prioriteret samtidig med, at det angives, hvilke teknologier der egner sig til forskellige plasttyper, hvor langt de er i deres udviklingstrin samt hvilke aktører der kan implementere div. teknologier (se rapportens side 48-51).

Debatten i Teknisk Råd

Teknisk Råd havde på baggrund af denne rapport en række gruppedebatter, der delvist blev opsummeret i plenum. I plenum blev bl.a. følgende kommentarer og spørgsmål fremført:

• I rapporten er der ikke medtaget omkostningerne ved fx teknologiudviklingen
• Der blev spurgt til priser pr. tons og hertil blev svaret, at prisen er baseret på interviews i brancherne. Rapporten bygger derfor på, at der er en besparelse på 4 kr. pr. kg. ved at anvende genanvendt plast fremfor jomfrueligt plast.
• Det blev foreslået at udvide teknologi-portfolioen med processen, hvor man trækker CO2 ud af luften og heraf producerer metan og herefter polymer.

Input til det nye plastvidencenter 

Miljøstyrelsen fremlagde herefter de først tanker bag det kommende nationale plastvidencenter. På baggrund af dette oplæg gennemførte Teknisk Råd en række gruppedebatter og følgende blev der præsenteret følgende inputs:

• Der var flere, der savnede en dansk vision og en ny handlingsplan med konkrete tiltag
• Der var enighed om, at der er behov for konsensus om, hvad hovedproblemet er med plast  - fra Teknisk Råd var budskabet, at problemet fortrinsvist er et Klimaproblem.
• Centeret bør i første omgang afdække de videnshuller vi har.
• Der blev peget på, at der også bør satses på at udvikle nye materialer.
• Der var enighed om, at der er et behov for at opdele plast i div. strømme og herefter finde forskellige løsninger, der passer til de enkelte strømme.
• Plastcenteret bør også komme med forslag til nye rammebetingelser og derfor se nærmere på de barrierer, der i dag findes for fx tilbagetagning samt for offentlig-privat samarbejde.
• Af drivere blev nævnt designkrav, men også højere afgifter for forbrænding blev nævnt og endelig blev der peget på ensartede sorteringskriterier.
• Der var enighed om, at der er brug for at udarbejde kvalitetskriterier
• For at skabe en god basis for at finde de gode business cases mente Teknisk Råd, at der er et behov for en række massestrømsanalyser, hvor der også ses på miljø og økonomi, inden for forskellige typer produkter samtidig med, at der er behov for at se på, hvilke industrier det stammer fra.
• Der blev ligeledes identificeret et behov for at etablere værdikædesamarbejder for fx på bioplast
• Centeret bør også, ifølge Teknisk Råd, have fokus på kommunikation til borgerne samtidig med, at fakta og vidensgrundlaget skal styrkes.

Miljøstyrelsen takkede for input og orienterede om, at centeret skal ligge i Miljøstyrelsen og at man netop nu er i færd med at fastlægge initiativerne for centeret. Centret vil bestå af tre årsværk over de næste fire år.