Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: De hollandske tekstiler skal være cirkulære i 2050

18. august 2020
De hollandske tekstiler skal være cirkulære i 2050
Første skridt på vejen bliver 2025, hvor hollænderne vil genanvende minimum 30% af de ikke-genbrugelige mængder samt øge andelen af genanvendte materialer i ny produktion.

Den gennemsnitlige hollænder køber tyve stykker tøj og seks par sko om året, hvilket i 2018 medførte mere end 305.000 ton kasseret tekstil. Af disse mængder blev knap halvdelen indsamlet separat, mens resten af ​​tekstilet endte i restaffaldet. Samme år blev 53% af de indsamlede mængder genbrugt, mens 33% blev genanvendt og 14% blev forbrændt. Det er ifølge de hollandske politikere og aktører ikke godt nok, hvorfor man har udarbejdet en fælles vision og overordnet handlingsplan, der skal gøre den hollandske værdikæde cirkulær i 2050.

Loopet skal lukkes

Ifølge visionen skal de cirkulære forretningsmodeller, hvor tøj, tekstil og fibre anvendes og genanvendes til en høj kvalitet, være standarden. I den cirkulære hollandske tekstiløkonomi skal alle produkter være designet til en lang levetid og indeholde genanvendte fibre. Arbejdsvilkårene i produktionslandene skal være gode, produktionsprocesserne rene, og virksomhederne skal være gennemsigtige i forhold til både produktionsproces og produkter. Endelig vil tekstilaffald være et levn for fortiden, idet de kasserede materialer anvendes i nye produkter.

For at komme i mål med denne vision, har man i et nyt politisk dokument opstillet en række milepæle, som man i de kommende år vil arbejde ud fra:

I 2025

  • består minimum 25% af tekstilprodukterne af genanvendte (post-forbruger) materialer/bæredygtige materialer*
  • bliver 30% af de råmaterialer og produkter, der bliver solgt i Holland, genanvendt efter de er indsamlet, hvis direkte genbrug ikke længere er muligt.

I 2030 er man halvvejs mod den cirkulære økonomi, hvilket betyder, at:

  • alle de tekstilprodukter, der bliver solgt i Holland, indeholder 50% bæredygtige materialer. Af disse 50% er minimum 30% genanvendte materialer mens maksimalt 20% er bæredygtige materialer.
  • 50% af de råmaterialer og produkter, der bliver solgt i Holland, bliver genanvendt efter de er indsamlet, hvis direkte genbrug ikke længere er muligt.

I 2035 er det økologiske fodaftryk, herunder emissioner, vandforbrug, kemikalier og mikroplast halveret

I 2050 er den hollandske tekstiløkonomi fuldt ud cirkulær.

 

*Man har ikke lagt sig fast på en specifik definition for ”bæredygtige materialer”, men vil i stedet lade begrebet være flydende og op til nye erkendelser, innovation og markedsudviklingen. På nuværende tidspunkt betragter man bl.a. økologisk bomuld, ”better cotton” (BCI), Lyocell fra bæredygtige cellulose-kilder (som eksempelvis Tencel) samt bio-baserede alternativer til de fossil-baserede materialer som eksempelvis PLA, BioPES og PEF som værende ”bæredygtige materialer”, men det kan altså ændre sig over tid.

Oplæg til national producentansvarsordning

En væsentlig del af programmet indbefatter udarbejdelse af et nationalt producentansvar for tekstiler. Ifølge teksten er den hollandske organisation for mode og tekstil i gang med at udarbejde et forslag til, hvordan et frivilligt producentansvar vil kunne etableres. Sideløbende får myndighederne imidlertid også udarbejdet et studie, hvor man bl.a. vil undersøge relevante og realistiske mål for forebyggelse, genbrug og genanvendelse samt omkostninger, ansvarsfordelinger og mulige standarder, hvilket herefter også vil kunne ligge til grund for en eventuel politisk beslutning omkring producentansvar i løbet af 2021, i tilfælde af, at den frivillige proces ikke skulle bevæge sig i et tilfredsstillende tempo.

Et interessant element i arbejdet med det hollandske producentansvar er i øvrigt, at man ønsker at udvide producentansvaret til også at omhandle det sociale område. Mere specifikt ønsker man eksempelvis at kunne sikre, at sorteringen og affaldsbehandlingen ikke foregår under usikre og potentielt skadelige forhold og ofte med brug af underbetalt børnearbejde, sådan som man desværre lige nu ser alt for ofte.

Aktiviteter på tværs af kæden

Ligesom her i Danmark har hollænderne erfaret, at indsamling og sortering af tekstiler ikke længere er så lukrativ en forretning, som det var tilfældet for år tilbage. I forbindelse med arbejdet omkring den hollandske vision, har man derfor også valgt at sætte ressourcer af til at blive klogere på indsamlings- og sorteringsleddet, mekanismerne bag samt på, hvordan man ved at øge kvaliteten måske igen kan bringe økonomi ind i fraktionen. Man vil ligeledes, gennem samarbejde med både myndigheder og erhvervsliv, arbejde for at øge den nationale kapacitet for genanvendelse. Disse aktiviteter vil være bundet op på arbejdet med det kommende producentansvar således, at det i sin konstruktion kan give de rette incitamenter ift. at fremme både indsamling, sortering og genanvendelse.

I handlingsplanen sættes der bl.a. også fokus på e-handel, herunder på at identificere konkrete værktøjer til at nedbringe overproduktion som følge af kraftigt stigende mængder returvarer samt bedre/færre emballager.

Den nye vision er et politisk dokument, som blev lagt frem for det hollandske parlament her i foråret. Fremskridtene med arbejdet vil løbende blive monitoreret og årligt indrapporteret til parlamentet således, at de opnår indsigt i beslutninger, resultater samt effekter i forhold til at lukke kredsløbet for tekstil. Fokus i afrapporteringen vil være på både arbejdsvilkår, beskæftigelse og miljø – både inden og uden for de hollandske grænser.

Læs mere

Du kan finde en engelsk oversættelse af det politiske dokument her

Du kan også finde en række af de rapporter, der ligger til grund for arbejdet her:

https://www.tweedekamer.nl/kamerstukken/brieven_regering/detail?id=2020Z06730&did=2020D14322

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.