Nyhed: Bioøkonomien er en central del af den europæiske økonomi

Europa-Kommissionen (i regi af det europæiske forskningscenter JRC sammen med Generaldirektoratet for Forskning og Innovation) har etableret et ekspertnetværk med henblik på at bidrage med ekspertviden til Kommissionens Videncenter for Bioøkonomi og med fremadskuende analyser, der udforsker mulige scenarier mod en bæredygtig, ren og ressourceeffektiv bioøkonomi. Fokus er klimaneutralitet og bæredygtig udvikling med henvisning til både FN’s bæredygtighedsmål, Parisaftalen og Green Deal. Ekspertgruppen har netop publiceret sin første rapport, der analyserer eksisterende initiativer inden for området og som samtidig præsenterer bud på scenarier for en bæredygtig og klimaneutral bioøkonomi på mellem- til langt sigt. Analysen bygger på den opdatering af EU’s bioøkonomiske strategi, som blev præsenteret i slutningen af 2018

En væsentlig del af den europæiske økonomi

Ifølge Kommissionens definition, dækker bioøkonomien alle sektorer og systemer, der er afhængige af biologiske ressourcer (planter, mikroorganismer og afledt biomasse, herunder organisk affald), deres funktioner og principper samt relaterede produkter og tjenester. Den nye analyse viser, at bioøkonomien beskæftiger omkring 17,5 millioner mennesker (svarende til 9% af arbejdsstyrken) i EU27 og inkluderer men den tertiære bioøkonomi (hvilket dækker over biobaserede tjenester) genererer bioøkonomien 1,5 billioner euro (eller hvad der svarer til 10% af BNP). I den forbindelse understreger forskerne, at bioøkonomien er det eneste system, der leverer mad, foder og økosystemtjenester, hvilket også betyder, at det ikke kan erstattes. Mere end 1/3 af det samlede input af biomasse til EU’s bioøkonomi importeres, hvilket betyder, at man også er nødt til at tænke ud over de europæiske grænser, når man skal øge bæredygtigheden i værdikæden.

Ingen ”business-as-usual”

Den nye rapport berører en lang række emner med relation til bioøkonomien, herunder bl.a. energi fra biomasse, bioøkonomiens begrænsninger, drivers og trends inden for bioøkonomien samt visioner og risici for fremtiden. I den forbindelse påpeges det bl.a., at fremtidens bæredygtige bioøkonomi skal blive langt bedre til at transformere biprodukter, rester og madaffald til biobaserede næringsmidler og andre produkter som f.eks. biopolymerer, biokeramik, emballager, biobaserede tekstiler, coating og kompositter samt bioenergi, hvilket kan hjælpe hele værdikæden med at minimere mængden af spild.

Samtidig understreges det, at der ikke er tale om et ”business-as-usual” scenarie, men at der skal en omfattende transformation gennem hele værdikæden til at sikre omstillingen og at fokus i visse dele af økonomien måske skal ændres.

Forskerne forudser bl.a., at bioenergi vil blive mindre relevant frem mod 2050, mens biomaterialer og services inden for økosystemer vil vinde betydeligt frem, hvilket vil styrke EU’s konkurrenceevne og øge beskæftigelsen. Mere specifikt forventes det, at biomasse til byggematerialer, fibre, fødevarer og foder, møbler og tekstiler vil vokse, herunder særligt innovative biomaterialer som biobaserede kemikalier, smøremidler og biobaseret plast, der tilbyder høj mér-værdi per masseenhed. Til trods for det betydelige potentiale inden for vind og sol, vil biomasse også sikre en sikkerhed på forsyningsnettet og samtidig hjælpe sektorer, der har svært ved at reducere kulstofbehovet gennem elektrificering (som eksempelvis luftfart, tung transport, søfart og industrielle processer med høje temperaturer).

Fremtidens Europa

Hvis bioøkonomien skal udvikles i en bæredygtig retning, kræver det ifølge forskerne en tæt integration med arbejdet med EU’s Green Deal, hvorunder vigtige fokusområder som biodiversitet, cirkularitet, klimaforandringer, fødevaresystemer, skovproduktion og -genopretning samt fornybar energi allerede er blevet fremhævet. Samtidig vil det være helt afgørende, at bioøkonomien bliver en integreret del af EU’s post-COVID-19 genopretningsplan. Netop COVID-19 pandemien har vist, at samfundsnære prioriteter som sundhed og modstandskraft skal ses som vigtige dele af de generelle markedsmekanismer (herunder også handel) og at Paris-aftalen medfører, at konkurrencen mellem den ikke-fornybare og den fornybare økonomi (herunder også bioøkonomien) som minimum skal inkludere et stærkt carbon-signal. På nuværende tidspunkt er markederne for fødevarer, foder, fibre, kemikalier og energi mm. stærkt drevet af priser alene, men hvis det står til forskerne, skal dette altså justeres med henblik på en mere bæredygtig udvikling.

Endelig påpeges det, at cirkularitet, herunder bio-raffinaderierne, er altafgørende i den bæredygtige omstilling, men også, at det kræver, at siloerne i det nuværende politiske system nedbrydes med henblik på integration af bioøkonomien i mange forskellige institutioner og politikker, hvis vi skal nå i mål.

Læs mere

Du kan finde rapporten ”Future transitions for the bioeconomy towards sustainable development and a climate-neutral economy” her.