Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Biogas til tunge køretøjer er den fossilfrie vej frem

15. februar 2017
Biogas til tunge køretøjer er den fossilfrie vej frem
I en ny rapport, udarbejdet af Ea Energianalyse og SDU, kaldet ”Biogas og andre VE brændstoffer til tung transport” konkluderes det, at biogas på lang sigt kan forventes at blive et billigere og mere klimavenligt brændstof til tung transport end flydende biobrændstoffer.

Ea Energianalyse og SDU har for Energistyrelsens Biogas Taskforce analyseret tre scenarier for en fremtidig transportsektor i 2050 uden fossil energi: 

  1. ”Den flydende vej”, hvor den tunge transports brændstofbehov primært dækkes af flydende biobrændstoffer.
  2. ”Gas-vejen”, hvor brændstofbehovet i højere grad dækkes af biogas.
  3. ”Gas-metan-vejen”, hvor biogassen hydrogeneres med brint til metan. 

Baggrunden for, at ”Gas-vejen” vil være billigst på den lange bane skyldes ifølge rapporten dels, at det er dyrere at distribuere flydende brændstoffer end gas, når gastankstationerne først er bygget, og dels at de flydende brændstoffer forventes at forblive dyrere end biogas. Gas-vejen” har samtidig et bedre klimaregnskab end ”den flydende vej”, fordi biogas anvender husdyrgødning og bidrager til en reduktion i udledningen af drivhusgasser herfra. Et tredje element er, at infrastruktur til gastankning er billigere end den tilsvarende infrastruktur til diesel-tankning, efter en opbygningsfase. Det sidste skyldes især, at transmission af gas til tankstationer gennem det eksisterende gasnet er billigere end distribution af diesel ved tankbiler – når infrastrukturen er udbygget. Denne forudsætning hviler på en antagelse om at der også anvendes betydelige mængder gas i andre sektorer, således at transportsektoren ikke alene betaler vedligeholdelse af gasnettet. ”Gas-vejen”vil dog  på kort sigt være dyrere end flydende biobrændstoffer, grundet meromkostninger til etablering af infrastrukturen i form af gas-biler og gastankstationer. 

Ifølge rapporten hviler konklusion især på forudsætningen om, at biogas fortsat vil have lavere produktionsomkostninger end 2.G bio-diesel. Et andet element er antagelsen om, at prisforskelle mellem dieseldrevne og gasdrevne køretøjer mindskes over tid. Endelig peger analyserne på, at efterspørgslen efter biobrændstoffer på lang sigt kan overskride de bæredygtige ressourcer. 

Analyserne viser endvidere, at der skal meget markante økonomiske virkemidler til, hvis biogas og andre grønne gasser skal kunne udkonkurrere naturgas. Det har således en fortrængningsomkostning på op til 2000 kr. pr. ton CO2 at udskifte naturgas med biogas i både energi- og transportsektoren. 

Baggrundsmateriale:

Læs pressemeddelelsen her på energistyrelsens hjemmeside 

Læs rapporten ”Biogas og andre VE brændstoffer til tung transport” 

Læs mere i vidensbanken

Energi & klimaOrganisk Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.