Nyhed: Nye offentlige udbud af busruter på biogas - mulighed for opfyldelse af EU's 2030-krav om iblanding af biobrændstoffer

Virksomhederne E.ON, HMN Naturgas, NGF Nature Energy og DGD har fået udført en analyse, som belyser potentialet for omstilling til biogas i den tunge transportsektor. Analysen inkluderer også livscyklusvurdering af effekt på transportsektorens emissioner og undersøgelse af effekter på samfundsøkonomien.

Analysens hovedkonklusioner er følgende:

• En enkelt biogasbus kan spare klimaet for omkring 2.000 tons CO2-ækvivalent drivhusgasudledning og 5 tons NOX i dens levetid, i forhold til en dieselbus.
• Biogas forårsager lettere forhøjede partikel og svovlemissioner primært pga. emissioner forbundet med elforbruget på biogasanlægget.
• Forhandlingsudkastet til efterfølgeren til VE-direktivet (RED II) fastlægger minimumsgrænser for iblanding af 2G- og avancerede biobrændstoffer i perioden 2021 til 2030. I 2030 skal avancerede biobrændstoffer ifølge forhandlingsudkastet udgøre 3,6 % af det samlede brændstofsalg.
• Opfyldelse af iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer som specificeret i Ren Energi-pakkens forhandlingsudkast til det nye VE-direktiv, RED II, vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1.448 mio. DKK frem mod 2030 ved opfyldelse med biogas. Der er især samfundsøkonomiske gevinster forbundet med nedsatte emissioner, forbedret gødningskvalitet og brændstofbesparelser. Til gengæld er gaskøretøjer dyrere. Opfyldelse med avanceret bioethanol eller avanceret biodiesel vil derimod medføre samfundsøkonomiske omkostninger på hhv. 731 mio. DKK og 1189 mio. DKK.
• Der er et stort bionaturgaspotentiale i offentlige udbud af busruter i 2018 og 2019, på knap 60 mio. Nm3 sammenlagt (vil dække hele kravet for avanceret iblanding fra RED II i 2030). Med fokus på busser i kollektiv trafik, renovation og city-transport vurderes det, at der inden for de næste 10 år er et potentiale for at udbrede biogas i den tunge transport på ca. 405 mio. Nm3 bionaturgas i 2030.

Afgasseret gylle vigtigt i livscyklusvurderingen for emissionerne

I en af baggrundsrapporterne beskrives de nærmere effekter af biogas, og valg foretaget i forbindelse med livscyklusvurderingen. Rapporten fremhæver, at (gyllebaseret) biogas er et klimavenligt brændstof, fordi det kan fortrænge fossil naturgas i forbrugsleddet og på samme tid nedsætter emissionerne af opstrømsklimagasser i værdikæden. De stærke positive opstrømsklimaeffekter er blandt andet et resultat af, at dansk biogas normalt produceres ved afgasning af store mængder husdyrgødning. Hvis husdyrgødningen anvendes ubehandlet, afgasser husdyrgødningen metan og andre klimagasser til atmosfæren. Udover de positive opstrømseffekter ved at anvende biogas udleder gaskøretøjer færre køretøjsemissioner. Det skyldes, at gas har en renere forbrænding i forbrændingsmotorer end diesel og biodiesel, og det resulterer blandt andet i en bedre luftkvalitet i byerne. 

Der anvendes to forskellige biogasscenarier til analysen, som vil kunne levere 100 % 2G-biogas: Scenarie 1 med 85 % gylle og 15 % dybstrøelse og scenarie 2 med 85 % gylle, 10 % dybstrøelse, 3 % halm og 2 % organisk industriaffald. Metantabet på biogasanlæggene er sat til 2,2 % (dvs. opjusteret) på baggrund af opdaterede beregninger fra Energistyrelsen.

Størrelsen og eksternalitetsværdierne af CO2, metan (CH4), lattergas (N2O), SO2, NOX og partikler estimeres i de væsentligste kategorier i en livscyklusanalyse. Til denne analyse vælges år 2020 som basis for emissionerne. Land-Use-Change sættes til lav, som et konservativt estimat til fordel for biodiesel. Emissioner fra olie- og elproduktion sættes til gennemsnitlig (el-emissionerne som opgjort i Energistyrelsens Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger 2016). For biogasproduktionen ændres varmekilden fra fjernvarme til naturgas, da de eksisterende biogasanlæg, som leverer biogas til transport, overvejende opvarmes med naturgas. 

Det fremhæves andetsteds i analysens rapporter, at alle danske aktører, der sælger biogas til transport, kan bruge ren 2G-biogas, som tæller dobbelt i forhold til målopfyldelse. 2G-biogas leveret til transport er derfor en særdeles effektiv metode til at opnå målopfyldelse, og selskaberne med gastankstationer har derfor mulighed for at opnå en markant overopfyldelse af deres individuelle transportmål. Det kan sælges til de traditionelle olieselskaber, hvor det forventes at fortrænge de biobrændstoffer, der er dyrest i forhold til den målopfyldelse, som de opnår. 1G-vegetabilsk biodiesel fra rapsolie (RME) og palmeolie (PME) er dyrest i markedet, og derfor forventes det at være disse brændstoffer, som fortrænges.

De gennemførte analyser er offentliggjort i følgende rapporter:

• Biogas til tung transport – et renere og billigere alternativ med stort potentiale. Opsamlingsrapport. September 2017.
• Biogas til transport i 2020 – potentiale for udrulning af biogas til tung transport. Baggrundsrapport. September 2017.
• Emissioner fra tung transport – en sammenligning af biogas og biodiesel. Baggrundsrapport. September 2017.
• Avancerede biobrændstoffer til tung transport - økonomiske konsekvenser ved målopfyldelse fra biogas, bioethanol og biodiesel. Baggrundsrapport. September 2017.

Det er virksomheden FREMSYN, som har udført analyserne. Rapporterne kan hentes på virksomhedens hjemmeside her