Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Afgørende at få en EU-ressourcelov

22. februar 2024
Afgørende at få en EU-ressourcelov
EU's forbrug udgør næsten det dobbelte af det anslåede bæredygtige forbrugsniveau. Ny rapport påpeger 4 hovedårsager til at få en EU-lov om ressourcer.

Det vil være afgørende at få en ressourcelov. Det er konklusionen i ny rapport fra OVAM, der et affaldsagentur i Flandern, der arbejder for en bæredygtig affalds- og materialehåndtering, en ren og sund jord, og for omstillingen til en cirkulær økonomi.Rapporten understreger, at for at EU's green deal skal være effektiv, er det afgørende at fokusere på ressourceforbruget.  Der skal fokuseres på den overdrevne udvinding af ressourcer, produktion, fremstilling og forbruget af materielle ressourcer. EU's forbrug udgør næsten det dobbelte af det anslåede bæredygtige forbrugsniveau.

At adressere forbruget af ressourcer ved at etablere en EU-lov om materielle ressourcer, vil være afgørende for at opfylde de firedobbelte mål, der er fastsat i handlingsplanen for cirkulær økonomi - og samtidig forblive inden for planetariske grænser. Desuden fremhæves det, at EU ikke vil nå sine klimamål uden at gøre fremskridt med hensyn til ressourceforbruget.

Rapporten understreger ressourceforbruget som en vigtig årsag til de tredobbelte miljøkriser med klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet.

Rapporten peger desuden på en ny tilgang, hvor menneskelige behov bliver mødt med færre materielle ressourcer igennem vedtagelse af systemiske ændringer med fokus på service-økonomi, smart industripolitik og afkobling mellem vækst og ressourceforbrug.

Der er fire hovedårsager til at udvikle en EU-lov om ressourcer:

  • at reducere EU's overforbrug
  • at afhjælpe mangler anført i den cirkulære handlingsplan
  • at udvikle en sammenhængende miljøpolitik i EU-niveau
  • at udnytte den voksende interesser i at nedsætte forbruget af materielle ressourcer.

Baseret på EU's klimalov og de tilgange, der er vedtaget i EU's medlemsstater, anbefaler rapporten, at en EU-ressourcelov som minimum bør indeholde følgende elementer:

  • et reduktionsmål, sektorspecifikke mål og specifikt EU-medlemstatsmål kombineret med indikatorer
  • et krav om at oprette et uafhængigt videnskabeligt organ med fokus på ressourcer;
  • et krav om, at EU-medlemsstaterne vedtager nationale ressourceplaner for forbrugsreduktion;
  • en henvisning til sektorspecifikke planer
  • en overvågningsmekanisme. 

Der nævnes herudover tre gode grunde til at introducere en EU ressourcelov:

For det første anses det for nødvendigt at afhjælpe huller i eksisterende EU-politikker, opfylde målene for den cirkulære handlingsplan og omdanne EU til en cirkulær økonomi.  De foreslåede EU-forordninger, der fokuserer på blandt andet minimum genanvendt indhold i produkter, eller øget ressourceeffektivitet kunne indirekte bidrage til reduktion af ressourceforbrug, men det er dog ikke et automatisk blandt andet på grund af rebound-effekten.

For det andet vil udvikling af en EU-lov om ressourcer også være afgørende for at afhjælpe uoverensstemmelser i eksisterende EU's tilgange til regulering. I øjeblikket er Europa-Kommissionen stærkt afhængig af siloer, der ikke taler samme sprog. Med det resultat at deropstår uoverensstemmelser – i modsætning til synergier, der kan styrke opfyldelsen af ​​flere lovgivningsmæssige mål. Dette ville give EU mulighed for at konfrontere flere miljømæssige kriser, der består af klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening på én gang, da den ineffektive brug af ressourcer er kernen i den tredobbelte planetariske krise.

For det tredje ville en tilgang, der retter sig mod forbrug af ressourcer, også være afgørende for at fremme målene af mange andre eksisterende EU-regler. For eksempel ville det være essentielt at opnå EU's "strategiske autonomi" og vil fremme menneskerettigheder og miljøbeskyttelse i EU's værdikæder.

Læs mere her

Du kan læse hele rapporten her 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.