Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Årskonference: Produktion af e-methanol i Esbjerg og Aabenraa

22. september 2023
Årskonference: Produktion af e-methanol i Esbjerg og Aabenraa
I forbindelse med DAKOFAs Årskonference 21.-22. september i Billund besøgte ca. 30 af årskonferencedeltagerne Esbjerg, hvor Energnist og European Energy bl.a. fortalte om deres planer for produktion af e-methanol.

Energnist har en målsætning om at levere CO2-neutral affaldsforbrænding og fjernvarme senest i 2030. Deres indledende forundersøgelser er i gang, herunder er der indsendt en ansøgning til kommunen om en lokalplansændring, så et carbon capture anlæg får mulighed for kunne blive bygget op ad forbrændingsanlægget. CO2-en forventes at blive brugt til produktion af e-methanol i Esbjerg Havn under projektet Greenfuels Esbjerg. Det er virksomheden A2X, som i dette projekt skal stå for produktionen af methanol på basis af bl.a. rørført CO2 fra Energnist og af rørført brint fra nærliggende elektrolyseanlæg. Denne e-methanol skal så udskibes og vil bl.a. blive anvendt som drivmiddel til skibstransport.

European Energy fortalte om deres pilotskala-elektrolyseanlæg i Esbjerg, hvor den producerede brint sammen med brint fra andre kommende elektrolyseanlæg i området også vil blive udskibet. På sigt regner man med, at der vil komme rørføring til transport af brint ned i Jylland og videre til Tyskland. Energien til pilotskalaanlægget vil primært komme fra vindmøller på arealet suppleret med VE certificeret el fra nettet.

European Energy er også ved at bygge et stort PtX anlæg ved Aabenraa til produktion af e-methanol. Anlægget vil bl.a. anvende CO2 fra store biogasanlæg, hvor CO2 stammer fra biogassen i forbindelse med opgradering af biogassen til naturgaskvalitet inden indføring på det danske gasnet. Cirka halvdelen af energien til PtX anlægget vil blive leveret direkte fra en tilknyttet solcelle-park og resterende gennem nettet som VE certificeret el. Der er aftaler med b.a. Novo Nordisk, LEGO og Mærsk om at aftage denne kommende e-methanol. 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.